Lørdag den 19. maj 2012

Castello Maniace i Siracusa

Vi besøger fortet, Castello Maniace, på Ortigias sydspids, og jeg filmer løs med det nye videokamera. Der er diset, men lunt, og snart brænder solen skyerne væk.

Vi besøgte fortet sidste år, men det ligger ganske tæt på lejligheden, og tiden skal jo gå med noget. Det er et rimelig stort område, og fortet bærer præg af at være om- og tilbygget flere gange, fra grundstenen blev lagt i 12-hundredetallet.

Videoen herunder er fra fortet. Hvis du har en hurtig forbindelse, kan du med fordel klikke på det lille "tandhjul" i bundbjælken, vælge en højere opløsning og se videoen i fuld skærm.

Sammenlignet med så mange andre turistattraktioner er det underlig nøgent. Der er ingen informative plancher eller beskrivelser - intet, så man må selv gætte sig til, hvad der har været hvad.

Her har kanonerne fx stået og her måske hestene, men det er på sin vis også sjovere at bruge sin fantasi end at få det hele serveret. Der er også en del graffiti: Folk der har ridset i sandstenene - manien med at skamfere overflader med sit navnetræk er ikke af ny dato.

Du kan læse mere om fortet på fortets egen webside (italiensk) eller på Wikipedia (engelsk).

Skik følge eller land fly

Resten af dagen går med dillerdaller, og vi spiser igen hos Mariano: Antipasta, lammekoteletter til mig og en fladbanket bistecca til Helle.

Fire amerikanere bestiller forskelligt og kan så ikke forstå, at forskellige retter serveres på tallerkner for sig: De ville jo dele, tjeneren bør kunne læse tanker, hvorfor får de ikke alle retterne på én gang, og hvorfor dit og dat?

Tjeneren forstår ikke en dyt, men fortæller at secondoen kommer senere, og det gør den jo! Med et minimum af research ville amerikanerne vide, at i Italien får man primo (typisk pasta), før man får secondo.

Skik følge eller land fly, og det sidste er ikke en pilotopfordring.