Fredag den 18. maj 2012

En doven dag i Siracusa

Vi kommer lidt sent ud af røret, fordi jeg fedter med et blogindlæg, og teknikken driller. Men der er heller ikke noget, vi absolut skal nå, vi har ikke lagt planer.

Vi beslutter at besøge markedet igen, det kan man ikke blive træt af at se på. Denne gang vælger vi den direkte vej. Udbyttet er frisk brød og et halvt kilo kirsebær. Kirsebærrene koster 3 euro kiloet, og hvem kan så sige nej til søde kys?

Fra markedet går det mod marinaen med espressostop undervejs. Vi følger kysten forbi Fonte Aretusa, og får os endnu en kaffe på Café del Mar. Her kan man sidde og betragte det blå, blå hav med lystsejlerne som hvide prikker og bare lade tankerne drive.

Hund ved Fonte Aretusa Fonte Aretusa
Klik for større foto

Herunder en video fra Fonte Aretusa og nærmeste omegn. Har du en hurtig forbindelse, kan du med fordel klikke på det lille "tandhjul" i bundbjælken, vælge en højere opløsning og se videoen i fuld skærm.

På vej hjem vil vi bestille bord på den gode franske bistro, Le Vin de l'Assassin, men de har kun frokoståbent om søndagen, så vi må se senere.

do Scogghiu

Efter en tur hjemom, går vi ned ad Via Cavour til det gode Spaghetteria do Scogghiu, hvor vi får pastafrokost.

Det er et super sted med fremragende pasta til billige penge. Restauranten er spøjst indrettet, som var den en gyde: Der er vinduer som set udefra, og der hænger vasketøj på de franske altaner. Hjem til sen og velfortjent siesta.

Vi driver eftermiddagen af med kvalitetstid på tagterrassen, og før vi går ud for at få en aperitivo, lægger vi vejen forbi Le Vin de l'Assassin og reserverer bord til senere. Café del Mar har åbent, men nu er der en kraftig vind lige på, så vi bliver ikke hængende.

Le Vin de l'Assassin

Konfiteret andelår

Is med chokoladesauce

Klik for større foto

Maden på den franske bistro er god med ditto service. Min forret er tun-carpaccio, og Helles er små forårsruller med gedeost på sprød salatbund. Skal jeg indvende noget, er den sukkerkogte peberfrugt for dominerende til tunens sarte smag - den passer langt bedre til Helles ged!

Som i fjor lader vi os friste af konfiteret andelår. Det er ikke så ofte, man får den chance, og godt er det - meget mørt og rigeligt. Rødvinen er en god sicilianer, som jeg ikke husker navnet på. Der laves fremragende vin på Sicilien, men det er ikke så meget, der finder vej til danske butikker.

På mystisk vis finder vi plads til dessert. Jeg får briocher med is og hjemmelavet, lun chokoladesovs (støn, hvor er det godt!), mens Helle smovser jordbærsuppe med en stor klat is.

Vi slutter af med limoncello til Helle og grappa til mig. Det skulle være så godt for fordøjelsen.

Regningen lyder på 90 euro. Det er latterligt billigt efter danske forhold, mens det er halvdyrt hernede. Det er sikkert, fordi Bistroen betaler skat. Jeg får nemlig en rigtig kassebon, og det er ikke hverdagskost på sicilianske restauranter.