Pinsesøndag og Guardia Finanza

Espressokanden er sådan en høj slank en i rustfri stål, og når man sætter den på gasblusset, skal man sørge for at sætte den lidt forskudt, ellers bliver håndtaget meget varmt. Det er sådan noget, man lærer.

Det er pinsesøndag, og kl. 10 tager Fanden ved kirkeklokkerne. Nå, Fanden er det nok ikke, men de ringer helt vildt og lige i nærheden.

Fra tagterrassen kan vi se en altan, hvor en hund tilbringer meget af sin tid. Herfra kan den holde øje med, hvad der sker nede på gaden, og gø arrigt af hunde og katte. Den gør meget.

Men da kirkeklokkerne begynder at bimle, sætter hunden i med at hyle, og det kan man ikke fortænke den i. Hvis jeg ikke allerede var stået op og havde lavet kaffe, kunne jeg have gjort den selskab.

Det ærgrer mig lidt, at jeg ikke har videokameraet ved hånden, men da klokkerne ringer igen et kvarter senere, når jeg at fange lidt af reprisen.

Jeg har snart ikke flere bønner, espressobønner altså, og da vi også skal have toiletpapir m.m., slentrer vi ned mod supermarkedet i Via Cavour.

På vejen passerer vi en kirke, og det var nok den, der larmede så kristeligt i morges. Fra den åbne fløjdør strømmer glad sang akkompagneret af en guitar.

Når intet kan gå galt

Hvad gør man, når pakkerne med toiletpapir står stablet højt op på en hylde over hovedhøjde? Selv verdens højeste mand ville ikke kunne nå den øverste.

Meningen er nok, at man tilkalder en serviceparat butiksassistent, som finder en stige ude på lageret og derefter klatrer op til stablens top.

En djævel farer i mig denne pinsesøndag. Jeg kan nå den nederste pakke og rykker den ud i et snuptag. Enhver kender af tyngdeloven ved, hvad der nu sker: Stablen falder ned i det opståede hul og svajer faretruende som i en tegnefilm.

Som ved et mirakel mister kun den øverste pakke balancen, og den lander trygt i min favn. Sådan en dag kan intet gå galt!

Afslapning

Vi udfordrer dog ikke heldet, men driver den af resten af dagen, hjemme og på Café del Mar. Jeg får dog ringet til vores vært i Giardini Naxos, Lorrie, og vi aftaler, at hun henter os på stationen tirsdag kl. 10:45.

Modlys
Klik for større foto

Det bliver til en dobbelt aperitivo på Café del Mar. Vejret er skønt, og havudsigten er så dejlig, at vi bliver hængende, til solen går ned.

På vejen hjem bliver vi overhalet af 3 biler fra Guardia Finanza, "finanspolitiet". Der nok skal være razzia på Osteria da Mariano i aften, spøger vi.

Finanspolitiet besøger da Mariano

Skattesnyd er heller ikke ukendt i Italien, kan man vist roligt sige. Uden skattesnyd ville den italienske stat vist ikke være i økonomisk uføre, men sådan er der så meget.

Regning Osteria Mariano
Regning Osteria Mariano

Osteria da Mariano er en af de restauranter, der ikke rutter med kassebon eller kvittering. Tjeneren skriver noget krims-krams på en lap papir, som gerne forsvinder, når man betaler ved "kassen".

I aften springer vi antipastoen over og får to slags pasta til deling fulgt af mixed grill. Mens vi smovser penne i mandelsauce og spaghetti i skarp sauce med ansjos, træder to uniformerede betjente fra Guardia Finanza ind ad døren.

Det er en mand og en høj kvinde, og begge bærer operetteuniformer. Italienerne har smag for flotte uniformer, og det er ikke løgn, at panserne i Milano bærer Armani-design.

"Tak skæbne - så er der bid!" tænker jeg. Knap er betjentene trådt ind, før indehaveren står i døren. De veksler ikke mange ord, før de forsvinder til restaurantens indre gemakker.

Siciliansk appelsinsalat
Klik for større foto

Men inden længe forlader betjentene stedet igen. Måske skulle de bare nyde en kop kaffe, hvem ved, for på den tid kan de umuligt have kontrolleret noget som helst.

Hvis de virkelig ville noget, kunne de bare postere en betjent for hver ende af gyden og spørge gæsterne, som forlader restauranten, om ikke de lige må se kvitteringen.

Man kan forestille sig så meget, og der er mange traditioner i Italien. Indehaveren smiler bredt og vinker, da vi går.

Arrividerci Siracusa

Regionaltoget til Messina
Klik for større foto

Mandag nyder vi bare det gode vejr og driver den af. Indehaveren på Osteria da Mariano siger noget med "domani" (i morgen), da vi går, og da jeg svarer noget med "prossimo anno" (næste år), rækker han armene frem, og vi får sicilianske kindkys.

Tirsdag den 21. maj er flyttedag - vi skal nordpå til Giardini Naxos. Peppe kører os til stationen kl. 8. Det var Peppe, der hentede os i lufthavnen, og jeg ringede til ham i går.

Jeg spørger Peppe, om det er en helligdag, for der er næsten ingen trafik. Det er det ikke, og han undrer sig. Normalt er dette myldretid, og så er trafikken et helvede i alle italienske byer.

Regionaltoget til Messina kører 8:45. Der er god tid - "Arrividerci Siracusa" og snart "Ciao Giardini Naxos". Hvis du vil med til Giardini Naxos, kan du klikke her.