Sand fra Sahara

Jeg er oppe ved 7-tiden, laver espresso og sætter mig på tagterrassen. Mursejlere drøner akrobatisk rundt over tegltagene og piber højlydt. Fugleklatter på terrassegulvet vidner om, at det ikke er risikofrit at sidde her, men man skal jo tage nogle chancer her i livet.

Herunder et videoklip med mursejlerne set fra tagterrassen.

Vejret er gråt og lidt blæsende. Det drysser med pudder fra himlen, og efter en let byge på omkring 5 minutter er alt snasket til.

Støv fra Sahara

Det kunne være aske fra Etna, men vindretningen taler imod, og vi får senere bekræftet, at det er sand fra Sahara. Når man tørrer det af med en klud, kan man se, at der er rødligt.

Slentretur

Vi spadserer over den flotte domkirkeplads til Via Cavour og supermarkedet, hvor vi køber ind, så vi er selvforsynende med morgenmad og frokost.

Charmen er ikke ulig Venedigs, om end husene i Siracusa ikke er nær så pompøse som Venedigs palazzi. Alt emmer af historie, og der er en atmosfære, man aldrig finder i nye byer, hvor bygherrerne har helt andre målsætninger end skønhed.

Altan med blomster Figentræ vokser gennem vindue Gadelygte
Klik for større billede

De fleste gader på Ortigia er smalle, og de er ikke alle helt lige. Husene er typisk 2 til 4 etager høje med altaner og blomster. Mange er præget af forfald, med puds der skaller af, men de har en intim charme, som er svær at sætte ord på.

Forfaldet er udbredt, for det koster kassen at vedligeholde sådan nogle gamle huse, men blomster og krukker med grønne planter lyser op.

Teresas drive through restaurant

Skilt
Klik for større foto

Trivelige Teresas drive through restaurant i Via Theresa er lukket. Teresa plejede at have en 3-4 borde stående langs kirkemuren og serverede fra et lille lokale overfor.

Teresa lavede sikkert god og nærende mad, og man skal have set hendes svulmende krop og påklædning for til fulde at forstå betydningen af ordet "stretch".

Tilmuret kirkedør

Hun plejede at skælde ud på bilerne, som formastede sig til at køre gennem hendes restaurant, men nu er bordene væk, og muren er bar, hvor der hang et skilt med "Alta gastronomia".

Måske blev for mange turistdrinks bombet af duelort fra kirketaget. Sidste år var mit vinglas nær blevet ramt, og man behøver bare at kigge på vejen for at erkende, at dette er en højrisikozone.

Kirken er fra 1700 og hvidkål og bruges ikke mere. Døren er muret til, og bygningen forfalder. Nu er duerne den eneste menighed.

Aperitif

Aperitivo på Cafe del Mar

Det drypper en smule af og til, men det er ikke til at tage alvorligt, selvom tamiler i gummistøvler falbyder paraplyer på Piazza Duomo.

Det er, som rejsetrætheden sidder dybt i kroppen. Vi driver den af til om eftermiddagen, hvor vi energiske går ned på Cafe del Mar nær Fonte Aretusa. Solen begynder at få lidt magt, og her er det godt at sidde og glo på havet og de mennesker, som kommer forbi.

Ude i bugten duver sejlbåde og milliardær-yachter for vind og strøm. Der er et par stykker af de helt store, som bare stinker af ufattelig rigdom.

Senere spiser vi på Osteria da Mariano. Det er sådan en stille start på ferien, men vi har set de fleste seværdigheder før og har ingen planer om at styrte rundt og få vabler. Lige nu skal der bare slappes af.