Høfeber på Sicilien

Torsdag den 14. maj 2015

Det begyndte i forgårs, blev værre i går og nu er det helt galt: Jeg har fået høfeber. Slimhinderne er ramt af digebrud, og jeg har snart brugt alle de medbragte papirslommetørklæder.

Gårdhave, Ortigia

Øjnene løber også, men klør i det mindste ikke. På formiddagsturen går vi ad Via Roma, hvor der ligger mindst ét apotek. Vi går ind, og den venlige dame svarer adspurgt, at hun taler en smule engelsk.

På en blanding af engelsk og italiensk (når hendes blik bliver fjernt) får jeg forklaret, at jeg gerne vil have noget mod pollenallergi, og hun spørger, om det skal være antihistamin.

For min skyld kan det være håndspålæggelse, bare det virker, og jeg får 14 piller à 1 euro. Æsken pakkes pænt ind.

Vi fortsætter ned til Piazza Archimede og går i banken for at veksle nogle 100-eurosedler. Til de fleste ting går det bedst med mindre sedler, endskønt Paolo på Osteria da Mariano næppe ville blinke med et øje, hvis han skulle give tilbage - hans bukselomme svulmer af dagens omsætning.

Nu kan man jo ikke være sikker på, at det hersens antihistamin vil virke, og måske går der et par dage, så vi lægger vejen omkring supermarkedet og køber en stang papirslommetørklæder.

Tilbage til Piazza Archimede og en café: "To espresso og en lille flaske vand con gas, per favore." Kaffefingerbøllet ryger ned i én, velsmagende mundfuld, hvorpå jeg finder en pille til vandet. En om dagen, var instruksen.

Jeg læser lidt i den medfølgende pillemanual, men føler mig hurtigt tryg, da jeg ikke er under 12, ikke er gravid og ikke har diabetes. Der står noget mere, som jeg ikke forstår, men det lider jeg sikkert heller ikke af.

Hos ejendomsmægleren

Forfald i Ortigia
Sikkert billigt

Turen går tilbage ad Via Roma, og vi går ind til den ejendomsmægler, hvor vi så ofte har studeret vinduet med lejligheder til salg eller leje.

Damen tilstår, at hun kan lidt engelsk, men også hun bliver fjern i blikket med mellemrum, så jeg forklarer på en blanding af engelsk og italiensk, at vi trækker os tilbage om ikke så mange år, og at vi så godt kunne finde på at bo her en måned eller to.

Kan man leje møblerede lejligheder for så kort/lang en periode? Skal man leje en decideret ferielejlighed, bliver det jo lidt pebret.

Hun er helt med, det kan godt lade sig gøre, og så behøver vi egentlig ikke at vide mere. Det væsentlige er, at man ikke pinedød skal leje for fx mindst et halvt år, men at systemet er fleksibelt.

Vi giver hånd, takker og siger at vi måske vender tilbage om nogle år.

Da vi kommer hjem, er døren ikke låst. Det er rengøringsdamen, der er ved at skifte linned. Massimo havde advaret os om, at hun ville komme torsdag.

På tagterrassen

Håndværkerne larmer ad H til. Der skæres stadig sten nede på fortovet, og der bankes puds af ydermuren. Det er plat umuligt at sove efter frokosten, men det gør alligevel godt at lukke øjnene en times tid.

Vi står op, og Helle klatvasker lidt. Det er med at benytte sig af, at der er både tørrestativ og strygejern. Pillen virker allerede mod høfeberen, floden er stilnet - det er fantastisk!

Liggestolsperspektiv

Vinden har ikke rejst sig, så der er meget varmt på terrassen, selv i parasolskyggen. Man skal bare sidde helt stille. Senere blæser det dog lidt op, og temperaturen styrtdykker til små 25 grader.

Jeg tjekker togtider fra Siracusa til Giardini og finder den direkte rute herfra til stationen. Ifølge Google er der 2,1 km. Dem kan vi fint spadsere, hvis vi vil købe billet på forhånd, men på søndag bestiller jeg nu en taxi til mandag morgen, hvor regionaltoget kører 8:40.

Der går også et tog små 2 timer senere, men det er et intercitytog, hvor en billet koster næsten det dobbelte.

Bygningshåndværkerne er heldigvis skiftet til roligere sysler end at skære sten og banke puds. Nu pudser de op.

Aftentur

Aftenturen går til marinaen og herfra langs vandet til Fonte Aretusa. Vi sætter os på Lavatoia, hvor vinen var bedre og rigeligere, men de arrogante tjenere har luret, at vi ikke kommer for at spise, og selvom stedet også kalder sig "Wine Bar," bliver vi ignoreret.

Aftenlys Lungomare Alfeo, Ortigia Lungomare Alfeo set fra Fonte Aretusa
Klik for større billede

De har set os, men drysser rundt og rydder af eller netter en dug i stedet for at tage mod bestilling. Da vi har ventet 10 minutter uden travlhed overhovedet, går vi ind ved siden af til Cafe del Mar, hvor en ung, beleven tjener straks tager imod os.

Vi spiser på Da Mariano. Husets antipasti og derefter en kalvekasserolle til Helle og mixed grill til mig. For en gangs skyld skuffende. Helles kasserolle er ikke ordentlig varm, og mit kød er tørstegt.