Stille dag i Siracusa

Mandag den 11. maj 2015

Jeg vågner ved halvsyvtiden, helt udhvilet, men bliver liggende en times tid, før jeg står op og drikker kaffe på terrassen.

Det er en pragtfuld morgen, og vi bliver hængende på terrassen et stykke op ad formiddagen, før vi går en tur. Jeg er på udkig efter en herrefrisør, men vi ser ingen. Her lever de åbenbart ikke af at klippe hinanden.

Vi køber et ciabattabrød på markedet for 70 cent og smør + ansjoser i supermarkedet. Hjemme slår jeg parasollen op, og så er der dømt afslapning.

Massimo kommer forbi med en ny liggestol og nogle blomsterkummer. Vi får ordnet betalingen.

Vi driver den af. Vejret er fantastisk, og i parasolskyggen er der knap 30 grader.

På eftermiddagsturen passerer vi domkirkepladsen. Domkirkens front er nu belyst af solens projektør, og der er en kakofoni af barnestemmer - skoleklasser på udflugt.

Domkirken i Siracusas gamle by Skoleklasse på Piazza Duomo
Klik for større billede

Ungerne i de enkelte klasser bærer ensfarvede kasketter (røde, blå), så lærerne kan holde styr på lopperne.

Gyde i Ortigia

Fra domkirkepladsen går vi videre ad Via Cavour med de gamle huse, blomstrende altankasser og forretninger. Gadens charme bliver ikke mindre af, at den ikke følger en ret linje, og sidegaderne er snarere gyder.

På Google fandt jeg nogle frisører i området, og på vejen ned til marinaen finder jeg en af dem. Den lange kaj mellem marinaen og Fonte Aretusa er gravet op. Det er ellers her, de store millionærskibe plejer at ligge, så man kan dagdrømme om, hvordan det ville være at cruise rundt i Middelhavet med besætning og tjenende ånder.

Den lille strand, og jeg mener lille, ved Fonte Aretusa er som fluepapir. Vi slår os ned ved det mest skyggefulde bord på Cafe del Mar og bestiller en aperitif. Der er dejlig varmt, og vi nyder bare at glo på de forbipasserende og havet.

Lystfisker på Lungomare Alfeo

Ved stakittet, hvor der er et par meter ned til vandet, står et par dagdrivere og fisker. Den ene bærer en sort dynejakke uden ærmer; det er vist kun sicilianere der gør den slags i +30°. Tjeneren slutter sig til dem, når der ikke skal betjenes gæster.

Maddingen er brød, og i en klar plastikspand med vand ligger 3 små skravlede fisk. En lille, sulten kat prøver forgæves at få fat i dem, først med hovedet og derefter med poten, men der er for langt ned. Poten rystes fri for vand.

Tot, katten derhjemme, er en kæmpe i sammenligning og ville have klaret den sag på få sekunder.

Fennikelpølse på Da Mariano

Vi får et glas mere og går derefter hjemom, inden vi går ned i gyden til Osteria da Mariano. Der er næsten fyldt op, selvom stedet er stort. I dag er det mest turister.

Paolo sender Helle et håndkys og leder os til et bord i baglokalet. Her sidder et større selskab englændere med guide på. De snakker for meget til rigtig at kunne værdsætte maden, men en cadeau til guiden for at føre dem herhen.

Vi får 2 slags pasta, som vi deler, og derefter en fennikelpølse med en insalata mista. Hvor icebergsalat hjemme kan have en lidt bitter smag, er den næsten sød på Sicilien.

Vi trisser hjem, sidder en stund på terrassen og nyder aftenfreden, inden vi går i seng.