Restauranter i Siracusa

Altså restauranter vi besøgte i 2017. Siciliansk mad er som italiensk, men med lokalt præg og indimellem et arabisk pift.

Osteria Mariano

Antipasta på Osteria Mariano
Klik for større foto

Vores foretrukne i Siracusa og ikke kun fordi den ligger lige om hjørnet.

Her har vi spist mange gange. Prislejet er mellem, maden har en konsistent, god kvalitet, og man får en god behandling - ikke mindst som stamkunde.

De har adskillige lokale retter som fx spaghetti alla siracusana (ansjos og brødkrumme) og penne alle mandorle (mandelsauce). Man kan selvfølgelig også få spaghetti i blæksprutteblæk. Stedets fennikelpølse er absolut heller ikke at kimse ad.

Restauranten er populær blandt de lokale, og det borger normalt for kvaliteten. Det er faktisk et stort sted med flere lokaler og plads til større selskaber.

Osteria Mariano ligger i en gyde, Vicolo Zuccolà, mellem Via Teresa og Via Capodieci. Hvis der er plads, kan man sidde udenfor, men vær opmærksom på, at gyden skråner, så fyld ikke glasset op, før du stiller det.

Jeg skriver mere om Mariano på siden Sandino og restaurantens hierarki.

Da vi kom her første gang i 2011, var der ingen, som talte engelsk, men i dag kan et par af de unge tjenere gøre sig forståelige.

Det er ikke et sted, man lige falder over, men det må rygtes, at man spiser godt, for jeg synes, der kommer flere og flere turister.

Trattoria do Scogghiu

Næste generation på do Scogghiu

Ligger i Via Domenico Scinà, en gyde som forbinder Via Cavour med Corso Giacomo Matteotti (som fører op til Arkimedespladsen).

Et godt sted som besøges af mange lokale. Det plejede at hedde "spaghetteria," men har altså taget navneforandring til trattoria.

Menukortet er også blevet mere alsidigt, men ellers er stedet det samme bortset fra nye duge.

Vi spiste her i 2008, da vi var i Siracusa for første gang på en dagudflugt, og vi er vendt tilbage flere gange siden.

Her er en afslappet stemning, og maden er god til rimelige priser.

Forvent ikke, at tjeneren taler engelsk, og på den måde er det også sjovere.

Tempio di Athena

Ligger i Via Teresa lige over for Vicolo Zuccolà. De gør det mest i pizza, men har også andet på menuen.

Vi har spist der et par gange og fået en udsøgt betjening af de unge tjenere, der - tro mig - er belevne som i gamle dage; og med min alder er det længe siden.

Pizzaen er virkelig god - den bedste pizzabund vi har fået. Den forbliver skærbar, og der er hverken brug for vinkelsliber eller fuksvans.

Den uopfordrede bruschetta + afsluttende citronsorbet var ikke på regningen. Jeg ved godt, at man selvfølgelig betaler alligevel, men jeg kan godt lide den slags små overraskelser.

Tjenerne er unge, så mon ikke de taler engelsk, men jeg ved det ikke.

I øvrigt sad der et meget engelsk, engelsk selskab ved nabobordet. Jeg sad med ryggen til, men kunne høre at de legede en selskabsleg, hvor de på skift skulle fremsige et limerick, som skulle handle om et eller andet siciliansk eller italiensk.

Jeg var vildt imponeret over deres evne til at komponere meningsfulde rim på kommando, indtil Helle fortalte mig, at de fandt dem på nettet med deres smartphones.

Osteria Casa di Carlo

Et ikke så stort sted i Via della Conciliazione, hvor vi spiste efter klaverkoncerten rundt om hjørnet.

Vi fik en okay pastaret (spaghetti carbonara til Helle og penne alla mandorle (mandel-flødesauce) til mig) som primo og grillet spigola (havbars) som secondo. Det var udmærket, og betjeningen var opmærksom.

Belysningen er skarp. At sammenligne den med belysningen på en operationsstue er nok at overdrive, men hyggebelysning er det i hvert fald ikke. Det er dog ikke usædvanligt i Italien, og vi har oplevet det værre end på Casa di Carlo.

De var udgået for limoncello. Tjeneren beklagede og fandt en god og sød vin i stedet, og den kom ikke på regningen.

Regningen for vand, karaffelvin, brød, pasta, fisk og kaffe lød på 50 €.

Jeg ved ikke, om tjeneren taler engelsk, men jeg tvivler.

Le Vin de l'Assasin

Kalder sig bistro og serverer fransk mad med et siciliansk twist. Halvdyr efter lokale forhold, men det er også godt, og de har et ganske imponerende vinkort.

Ligger i Via Roma nær Lungomare d'Ortigia.

Måske spiller det også ind på prisen, at man får kassebon, når man betaler. Får man ikke det, har man næppe øget skattevæsnets arbejdsbyrde.

Bistroen er vist ejet af en fransk kvinde, og serveringspersonalet er fransk - i hvert fald dem vi har truffet. Personalet taler engelsk.

Betjeningen er rigtig god, og historien om vores seneste besøg kan tjene til illustration.

Vi bestilte sicilianske forårsruller til forret og lam til hovedret. Tjeneren sagde, at det var lammeskank, og at portionerne var store. Han foreslog derfor, at vi delte én forret og én hovedret.

Han havde ret: Lammeskanken var pænt stor (og meget lækker!), og ved at dele fik vi plads til en dessert.

Det viser bare, at han satte gæsternes oplevelse over restaurantens omsætning.

Amerikaneren ved nabobordet fik også en god betjening, og tjeneren lod sig ikke mærke af, at den granvoksne fyr i nusset T-shirt, shorts og kasket skovlede maden i sig, som var det en militær overlevelsesøvelse. Uden brug af kniv og med gaflen i højre hånd.

Nu, hvor jeg tænker tilbage, skal han dog have point for ikke at bede om ketchup.

De havde ikke flere flasker af den sicilianske rødvin, jeg bestilte, og tjeneren foreslog en anden, Porta del Vento, som var glimrende og tilmed billigere.

Udvalget af desserter har kun én fejl, og det er, at man ikke kan overkomme at smage dem alle. De er syndigt lækre.

De fleste gæster er turister. Der kommer også lokale, men ikke så mange, og her spiller prislejet sikkert ind.

Regningen for vand, brød, flaskevin, 1 forret, 1 hovedret og 2 desserter + kaffe med avec lød på 80 €.