Stille dage i Siracusa

Det er vores sjette ferie i Siracusa, så vi tager den med ro. Middelhavstempo passer os glimrende.

Typisk gadebillede i Ortigia

På vores tidligere rejser har vi set de fleste seværdigheder, som amerikanerne bydende kalder "must sees" uden at skele til, om man har lyst eller ej.

Vi har besøgt den arkæologiske park med det græske amfiteater og "Dionysos' Øre", det arkæologiske museum og parken med kopier af Arkimedes' maskiner.

Vi har også besøgt fortet, Castello Maniace, katakomberne og Arkimedes-museet. Jeg har sågar været på kunstmuseet Palazzo Bellome.

Domkirken, Fonte Aretusa, Apollon-templet og markedet passerer vi dagligt, så hvad er der tilbage at se?

Svaret er: Masser.

Ikke nødvendigvis seværdigheder i gængs forstand, men byen i sig selv - og især den gamle by. De gamle gader og huse hvoraf mange er forfaldne. Skal man være høflig, siger man, at de har patina.

Beboerne pynter ofte med blomster og grønne planter langs murene, og på altanerne er der blomster og vasketøj.

Altan med blomster Kat på markedet Cykelparkering i Ortigia
Klik for større billede

Skiltene med gadenavne fortæller tit en meget kortfattet historie om en siracusaner, som levede for hundreder af år siden. Så kan man spekulere over, hvad han var for en fyr, siden han har lagt navn til en vej.

Vi går ture, og vi køber ind, så vi kan få morgenmad og frokost. Aftensmaden spiser vi ude, og vi svælger i sicilianske lækkerier.

Vi går stort set dagligt på markedet. Ikke fordi vi nødvendigvis mangler noget, men et brød til 60 cent kan man vel altid bruge, og markedet er et bombardement af sanserne med dets væld af fisk, grønt, oste, krydderier og hvad ved jeg.

Fisk på markedet Krydderier på markedet Delikatesser på markedet
Klik for større billede

I sidegaden kan man hvile fødderne over en kop kaffe. Tjeneren har hængerøv i bukserne, men han taler glimrende engelsk, hvilket ikke er hverdagskost på disse kanter.

Der skal også være tid til at slappe af på tagterrassen, det er jo pga. den, vi har valgt netop den lejlighed.

Det er ikke sommer endnu, og terrassen kan være lidt kold om eftermiddagen, hvis en søbrise rejser sig, men så kan man finde på noget andet - snuppe en lur for eksempel.

Man har vel ferie.

Den gamle by ligger på øen Ortigia, og promenaden langs havet indbyder til spadsereture. Vi går som regel aftentur langs vandet fra marinaen til promenaden efter Fonte Aretusa.

Aftenpromenade vær Fonte Aretusa Lystfiskere i Siracusa På vej hjem
Klik for større billede

Her ligger havgående lystfartøjer i mangemillionærklassen. Sådan en båd kan man købe og udstyre med besætning, når man er for rig til at arbejde og skal have tiden til at gå.

Prosecco

Jeg kunne godt affinde mig med at bo på sådan en yacht nogle måneder om året, men hvis det skal ske, skal jeg nok genfødes som skibshund, og jeg tror ikke på reinkarnation.

Hvor promenaden ender på den anden side af Fonte Aretusa, er der caféer med havudsigt, og vi nyder en aperitif til solnedgangen.

Vi genkender nogen fra tidligere år - den lokale dagdriverbande. De ser stadig ikke arbejdsramte ud, men har alligevel råd til guldkæder og en diskret diamant i øreflippen.

De opfører sig pænt, og det tilkommer ikke mig at gisne om deres indtægtsgrundlag. De kan for den sags skyld være professorer i logik eller eje modehuse i Milano.

Når solen er gået ned, finder vi en restaurant at spise på. Som regel går vi på Osteria da Mariano, men det fortæller jeg mere om på siden om restauranter, vi besøgte.

Det var stille dage i Siracusa, men de fløj afsted.