Tallinn - den moderne by

Bortset fra spadsereturen til Kadriorg har vi ikke set meget til Tallinn ud over den gamle by, som er det, Estland helst viser frem.

Trods den indbydende facade ser man alligevel fattigdom her og der. Forhutlede mænd med vildtvoksende skæg går rundt. Tomme flasker, som en gang indeholdt æblesnaps, ligger på bænke i morgentimerne. Ældre damer inspicerer affaldskurvene.

I dag vil vi en tur ind i det moderne bycentrum, som på kortet er markeret som "City Centre". Der er høje nye huse med spejlglasfacader: hoteller, kontorer, banker og storkapital. Bortset fra teksten på skiltene kunne det være hvor som helst - pengekassernes arkitektoniske fantasi er ens og fattig.

Sporvogn i Tallinn

Det synes helt at gå op i den slags bygninger, og selv en lille luksusbutik er ikke til at få øje på. De må selvfølgelig være et eller andet sted, men ikke her. Trafikken er rimelig intens, og alle sporvognene har kvinder bag styrepinden. Busserne føres af mænd.

Vi spotter en stor blank bygning, hvor der står "Forum" på facaden. Man kan gå ind. Forretningerne med modetøj og sko åbner først kl. 10, men egentlig er det jo ligegyldigt for os, hvornår de åbner.

Gad vide om ventilationsanlægget doserer parfume til luften? Eller er det rengøringsmiddel? Det hørmer simpelthen, og jeg kan smage parfumen i flere minutter, efter vi har forladt dette modetøjets Mekka.

Tilbage i den gamle by

Vi ville gerne have fundet et stormagasin, så man kunne gå rundt og snuse og få en fornemmelse af, hvad esterne har smag for, og hvad prisniveauet er for forskellige ting; men vi giver op og går tilbage til den gamle by.

Fra en bastion ved Toompea

Den gamle by virker stille efter besøget i den moderne verden. Der er også noget mere stille end i weekenden. Finner og svenskere ynder at tage på weekendtur til Tallinn. Vi falder ind på konditoriet over for nationalmuseet. Der er pænt besøgt selv en mandag formiddag.

Jeg foreslår et besøg på okkupationsmuseet. Brochurerne ligger hjemme på værelset, så vi går vejen omkring turistkontoret for at finde ud af, hvor museet ligger. Det viser sig, at museet har lukket mandag, så efter en spadseretur ændres planerne til afslapning på værelset, før vi gør et nyt forsøg på at finde et shoppingcenter i den moderne by.

Et shoppingcenter

Rotermanns shoppingcenter ligger nær havnen og er et kompleks af nye høje bygninger, som egentlig er ganske flotte. Forretningerne er imidlertid en kedelig samling af modetøj, Ecco-sko til danske priser, ting til hjemmet og biologisk hudpleje.

En café med halvhøje priser frister ikke, så det bliver i stedet til pita kebab samme sted som i går. Pomadefyren er afløst af en afbleget pige. Helle går hjem, mens jeg går hen til Restaurant Ribe for at reservere bord til i aften.

På vejen hjem er der en mand, der siger: "Dav!" Jeg stopper op, og han spør', om jeg ikke har spillet skak engang. Det kan jeg jo kun bekræfte, men jeg kan ikke huske ham. Det er også mange år siden, siger han. De er en flok skakspillere fra Skørping på forlænget weekend. De tog til Stockholm torsdag, derfra til Helsinki og videre til Tallinn. De skal hjem i dag, og de andre venter på hotellet.

Jeg beder ham hilse fra Bentzen. Jeg er så overrasket, at jeg rent glemmer at spørge om hans navn.

På café Chocolats de Pierre

Chocolats de Pierre

Ved tretiden går vi en tur i kvarteret omkring torvet. Solen er kun fremme ved festlige lejligheder, og det er for koldt at slå sig ned uden for en af caféerne på torvet.

Gennem den første port i Vene er der en gårdsplads, og i en gammel baggårdsbygning er der en café, Chocolats de Pierre.

Der er et par trin op, og man træder ind i et lokale, som er tæt pakket med marskandisermøbler og nips. Der er tæppe på gulvet og rødmønstrede duge på bordene. Stolene har slidt plys- og stofbetræk, nogle med frynser. Hvis det lå i Danmark, vil jeg tro, at brandmyndighederne ville lukke det på 2 minutter.

Kakao på Chocolats de Pierre

Man bestiller ved kassen, og Helle returnerer med en udmærket kaffe til mig (25 EEK). Hun skal selv have kakao, og den vil blive bragt. Min kaffe er for længst drukket, da kakaoen ankommer efter en rundvisning i det tilstødende lokale. Den er serveret i et stort glas og har en lang kanelstang som rørepind. Kanelen giver pikant duft og krydderi.

Et midaldrende amerikansk ægtepar har slået lejr med et opbud af cappuccino, kakao, kager og chokolade. Hun siger: "Smile!" og tager billeder. Når han ikke smiler, læser han op af den stærkt forkortede udgave af Estlands historie.

Paul Keres' hus

Vi slentrer hen ad Vene, og jeg opdager, at der på et hus sidder en mindeplade for den estiske skakspiller Paul Keres (1916 - 1975). Det var vist hans hus.

Keres var et naturtalent og en af sin tids allerstærkeste spillere. Adspurgt, hvorfor han aldrig blev verdensmester, svarede han: "I was unlucky, like my country." Paul Keres' portræt pryder den estiske femkroneseddel.

Der falder et snefnug i ny og næ, og vi returnerer til hotellet.

Restaurant Ribe

Restaurant Ribe

Restaurant Ribe er et fint sted. Når man kigger ind, ser det ikke så stort ud, men der er også et rimelig stort lokale i kælderen. Køkkenet er fransk/italiensk inspireret, og tjeneren forklarer senere, at de har taget navnet "Ribe", fordi de første munke kom fra Ribe i Danmark.

Indretningen er moderne med hvide vægge og nogle lange dråbeformede glaslamper. Min gode opdragelse forbyder mig at sige, hvad de ligner, selvom der mangler en dut forneden. Der er pæn afstand mellem bordene, og stolene med armlæn er gode. Hjemme ville vi være for nærige til restauranter af denne klasse, men her er prislejet et ganske andet, og vi er her bl.a. for at forkæle os selv.

Vi lægger ud med et glas boblevand: Cremant Blanc de Blanc, Alsace. Skal det være, skal det være, og vi får boblerne til at holde forretten igennem. Forretten er vodkamarineret laks på et leje af noget (lidt vammel) flødeost og noget solbærsauce og salat i en ring omkring. Laksen er smeltende mør, og den diskrete vodkamarinering står godt til solbærsaucen.

Til hovedret får vi let røget og perfekt stegt andebryst med rødbede-/vinsauce, gulerodsskiver og kartofler fyldt med peber og løg i flødeost. Det smager vildt godt og er uden sammenligning den bedste and, jeg nogensinde har sat tænder i. Ledsagervinen er en Vino Nobile di Montepulciano.

Vi lader os friste til dessert. Vi vil dog gerne vente lidt og gøre en ende på vinen først. Damen vil gerne have os til at bestille - sikkert fordi køkkenet så bedre kan planlægge.

Det skulle vi ikke være hoppet på, for Helles tre små gedeoste er ikke varme som lovet, men vi kunne selvfølgelig have brokket os. Jeg får en hindbær- og appelsinsorbet, som ikke imponerer: smagen er flygtig, og iskrystallerne er for store, som om der har været for lidt omrøring under nedfrysningen. Den estiske æblevin, vi får til, er delikat.

Vi slutter af med espresso og grappa. Regningen lyder på 1741 EEK, og det er bestemt ikke dyrt for et traktement som dette.

4 glas af 5 mulige 4 glas af 5 mulige 4 glas af 5 mulige 4 glas af 5 mulige 4 glas af 5 mulige

Restaurant Ribe

Hjemmeside
Vene 7. Tlf. + 372 6313 084
email: info snabela ribe.ee
Man-søn kl. 12 - 23

Et super spisested med stil over såvel køkken som restaurant. Bordbestilling anbefales.