Okkupationsmuseet i Tallinn

Tårn i Tallinn

Det er sidste dag før hjemrejsen. Vi har planlagt at se Tallinns okkupationsmuseum, men det åbner først kl. 11, så der er tid til at gå tur forinden.

Vejret er smukt, men koldt. Voldgraven er frosset til i parken neden for fæstningen Toompea, og ænderne ligger mismodige og husvilde i sneen.

Oppe ved Nevsky-katedralen ligger en græsk taverne, Syrtaki. Vi får en kop kaffe og lidt varme. Værten prøver at overtale os til en lille avec eller en kage, men vi siger pænt nej tak.

Nå, men så kan han da vise os spisekortet. De laver god mad, forsikrer han, og hver weekend kommer der finner og spiser, og der er pejs, siger han, og peger på pejsen, hvor ilden er gået ud. Spisekortet ser faktisk indbydende ud, men vi er ikke sultne, og okkupationsmuseet åbner om 10 minutter.

Buste af Lenin på okkupationsmuseet  

En billet til museet koster 20 EEK. Af billetdamen har vi fået en stykliste på engelsk, og her kan man læse om de udstillede effekter fra 1939 og frem. Der er skærme med film om forskellige perioder, og man kan vælge engelsk speaker eller spole med et museklik.

Hver film varer vist en halv times tid. Det er ganske interessant, men vil man se dem alle fra ende til anden, skal man afsætte en halv dag.

Som på kommunistmuseet i Prag er historien malet med bitterhedens pensel, og det er svært at fortænke dem i. Det har ikke været nogen dans på roser. I dag er ca. 26 % af befolkningen russere, og fra at have været en ledende befolkningsgruppe, er de nu et mindretal, som ikke er populært. Tiderne skifter.

Smadderkasse på okkupationsmuseet

I sovjettiden var det svært at få en bil. Man skulle helst kende nogen, der kendte nogen, og hvis det lykkedes, blev der passet godt på bilen. På museet er udstillet en 35 år gammel sølvblank Skoda, der fremstår som ny. Den har aldrig kørt om vinteren, og blev den våd af en byge, blev den omhyggeligt tørret af og stillet i garage. Ved siden af Skodaen står et vrag af fabrikatet Smadderkassky. Den ser nærmest hjemmebygget ud.

Frokost på Taverna Syrtaki

Vi zig-zagger os vej gennem byen på udkig efter et frokoststed og bliver så enige om at vende tilbage til Taverna Syrtaki i Piiskopi 1, nær Alexander Nevsky katedralen.

Vi får bord ved kaminen, som nu blusser lystigt og varmer min ryg. Den græske løgsuppe er rigtig god. På overfladen svømmer brødcroutoner med gratineret ost.

Helle har lyst til spaghetti, og jeg får to minispyd med souvlaki, som er mør og velsmagende. Hertil en lokal fadbamse. 405 EEK er rørende billigt. Hjem til siesta.

Spadseretur og status

Bygningsdetalje på rådhuset

Jeg går en tur ved firetiden. Helle har mere lyst til at blive hjemme og læse. Jeg runder bytorvet via et par omveje og går rask til, for der er råkoldt. Lysten melder sig til en kop kaffe, og jeg kommer i tanke om caféen i baggården, Chocolats de Pierre.

Stedet er populært blandt unge piger. Der må være noget ved atmosfæren. Uanset hvad, er kaffen god. Jeg sidder alene og gør status over turen, som slutter i morgen.

Det har været en god oplevelse at besøge Tallinn. Turen kunne såmænd godt have været en dag kortere, men det er også rart at have tid til afslapning en gang imellem.

Den gamle by er lille og overskuelig. Der er ikke mange gader, vi ikke har været igennem, og vi har set de seværdigheder og museer, vi gad se. Den største seværdighed er byen selv. Vi havde regnet med at bruge noget mere tid i den moderne by, men der var ligesom ikke noget der trak.

Overalt er vi blevet mødt med venlighed, og vi har problemfrit klaret os på engelsk. Folk i servicebranchen taler glimrende engelsk, og de unge mennesker synes en del dygtigere hertil end deres danske jævnaldrende.

Esterne må have sprogtalent. Hvordan skulle de ellers lære estisk? Estisk er lige så yksi-kaksi-kryptisk som finsk, men der er da også ord man genkender eller kan kryptere - "lifti" for elevator f.eks.

Advarselsskilt mod tasketyve

Kriminalitet har vi ikke oplevet, men selvfølgelig findes den, hvilket dette advarselsskilt vidner om, selvom taske- eller lommetyve nok ikke er Estlands største problem.

Prisniveauet er i den mellembillige ende, hvis det ikke er importvarer. Man får meget for pengene, når man spiser ude. Vin er ikke billig på restaurant, men maden er, og en fadbamse koster typisk 40 - 45 EEK, kaffe 20 - 25 EEK. Selvfølgelig skal man lægge drikkepenge oveni, men dyrt er det ikke med danske øjne.

Pizza på Controvento

Oven på den solide frokost, skal aftensmaden være let. Der er enstemmigt flertal for pizza på Controvento.

Pizzaen er udmærket, og bunden forbliver skærbar. Vi lader os friste af dessert; panna cotta med chokolade til Helle, og en god vaniljeis med frisk frugt til mig. Til slut en espresso med avec.

Hjemrejse

Onsdag den 25. marts 2009

Vi har bestilt en taxi ("takso") til at hente os kl. 11. Han er der i god tid, så jeg får ikke røget en før-taksoen-kommer-smøg. Chaufføren taler ikke uopfordret, men koncentrerer sig om at føre bilen. Prisværdigt.

Selvom sikkerhedskontrollens personskanner ikke siger "Biip!" bliver jeg taget ud til visitation. Bortset fra brillerne og lynlåsen i mine jeans bærer jeg intet metal, så jeg ser nok bare suspekt ud.

Lufthavnen er ny og nydelig. Flere af fliserne er knækket, som om bygningen har sat sig. Over for lufthavnen ligger en tilfrosset sø, så der er måske sumpet.

Vi får en bid brød, som er forbløffende billig efter lufthavnsstandard, og minsandten om der ikke også er et rygerum med komfortable stole og rimelig plads. Vi går til gaten og venter. Ferien er forbi.