Mandag den 20. september 2010

En almindelig mandag på Telendos

En ganske almindelig mandag på Telendos. Tænk, hvis man kunne skrive sådan! For os bliver det nok aldrig almindeligt at stå op en time før solopgang og drikke kaffe på balkonen, mens hanerne galer.

Kvart over otte er jeg på bystranden, som jeg også i dag har helt for mig selv. Vandet er så salt, at man knap kan synke. Jeg lægger mig med nakken tilbage og armene ud til siderne og flyder som en prop. Hører kun mit eget åndedrag.

Bagefter skyller jeg badeskoene rene for sand og grus. Det er som at være barn igen at sidde her på grænsen mellem land og vand, med bagen på det tørre og fødderne i det våde element.

Tamarisktræer langs strandpromenaden

Efter morgenmaden går vi tur og sætter os i skygge med de medbragte bøger. Det bliver for umageligt, så vi slår os ned hos George's med to colaer og læser videre, mens færger anløber og sejler med lokale og turister.

Lejligheden dufter renskuret, da vi vender tilbage. Skodderne åbnes for gennemtræk. Herefter sker der intet særligt. Vi sidder i skygge på balkonen og læser, og ved firetiden går jeg ned for at bade.

En enlig herre sidder på halvmuren, da jeg kommer, og da jeg går. Han nikker til mig og siger på engelsk, at det er godt med en svømmetur og fortsætter så:

"Og hvor finder man en strand som denne uden mennesker?"

Jeg signalerer min enighed og tilføjer:

"Og som er i skygge!"

Nogle florlette skyer har taget brodden af solens skarphed. Behageligt.

Aften og burgerturister

Solen er gået ned bag Telendos
Klik for større foto

Odysseia har lukket, så Zorbas serverer aperitif. Herude er der endnu katte, og vi beundrer solnedgangens sidste farveforandringer.

På George's er der pænt besøgt. Nikos har sat et "Reservé" skilt på vores foretrukne bord og signalerer, at det er til os. Han undskylder, at der ikke er nye retter i dag, men han var blevet dårlig i går aftes, og der havde været læge indblandet. Han har det dog ok nu, siger han. Det forklarer hans pludselige forsvinden fra scenen i går.

Nikos tilbyder "off the record" kylling i tomatsauce og pasta, som er det familien selv skal have. Den er Helle med på, men jeg har mere lyst til lam og bestiller igen lam i figen- og honningsauce. Helle insisterer på forret, og Nikos siger, at han nok skal finde på noget.

"Noget" viser sig at være to små ostepies og en spinatpie. Helle er begejstret - jeg synes de er lidt kedelige. Helles kylling er god, men mit lam er tørt. Det har helt klart været opvarmet flere gange eller for længe og er blevet lidt kedeligt. Kartoflerne er hårde og decideret underkogte.

En skuffelse, men måske har Nikos været pylret, så mor ikke har kunnet koncentrere sig om maden.

Da Nikos rydder af og spørger, om det var okay, siger jeg som det er. Der er ingen reaktion at spore - kunden har altid ret, men Nikos siger: "I'll make it up to you tomorrow". Vi deler et stykke chokoladekage, og så er der lige kaffen.

Da jeg ber' om regningen, slår Nikos sig ned. Det er blevet et andet klientel, siden Skibby ophørte, siger han med beklagelse. Skibby fungerede indtil i år som selvstændigt selskab udadtil, men er nu lagt ind under Spies som "Spies Rustik".

Der er også kommet flere nordmænd og svenskere. Nikos præciserer ikke, hvad han egentlig mener med, at klientellet har ændret sig, men ordet "burgerturister" bliver nævnt, og han er irriteret over deres manglende kvalitetsbevidsthed.

Han har sikkert ret, men jeg tror nu, at Telendos stadig vil tiltrække et specielt segment, og at burgerturister vil være i undertal. Det håber jeg i hvert fald.

Der er stjerneklart hjemme på balkonen. Der spilles højt et sted i Massouri, og lyden bærer over vandet. Det er græsk folkemusik, som turisterne vil have det: glad Theodorakis og ikke tyrkisk jammer.

Når vi kan høre det helt på Telendos, må det være ret træls at bo ved siden af.