Lørdag den 11. september 2010

Fra Kos til Kalymnos og Telendos

Blæksprutter på en snor på Kos

Helle slukkede aircooleren i nat, da det blev for koldt. Jeg vågner tidligt, men formår at trække den til 7:20 lokal tid, før jeg står op.

Min lille græske kaffekande brygger espressobønner hjemmefra, og jeg nyder det sorte startskud på altanen. Altanen er østvendt, og solen varmer allerede. For enden af gaden ses en stump blå hav mellem husene.

Der er stille. Mastichari er ikke stået op endnu. En kat lukkes ud overfor. Den mjaver og får serveret tørkost på fortovet. Ved nitiden går vi ned mod havnen. Vi vil finde færgelejet og billetsalget.

Mastichari er en lille badeby på Kos' nordkyst, som hverken mangler taverner eller souvenirbutikker. Badestranden ligger til venstre (vest) for byen. Det er en fin sandstrand med parasoller og liggestole. Der er lidt Løkken over byen, men her er langt mere fredeligt.

Billetkontoret står frit fremme på havnen, og vi køber returbilletter til Kalymnos for 18 euro.

Indkøbsmulighederne på Telendos er begrænsede, så vi finder et supermarked. Det enorme udvalg af vin og spiritus indikerer, at også turister handler her. Vi køber nogle basale nødvendigheder og spadserer så hjem.

Værtinden sidder uden for hoveddøren og spørger venligt, om vi har sovet godt. Vi sætter os og slår en sludder af. Hun fortæller, at der er mange stamgæster, og at Mastichari er den roligste by på Kos. Hun mener nu nok turistby.

Vi aftaler en overnatning mere, når vi skal flyve hjem. Hvis vi ringer i forvejen, vil hendes mand hente os ved færgen. På bagsiden af deres visitkort kan man se, at Ilios kører taxi nr. 60.

Jeg benytter lejligheden til at betale, og det bliver 40 euro som velkomstpris. Det er noget billigere end de 55, som står på den officielle seddel i lejligheden, men Grækenland er jo i dyb krise, og skattemyndighederne har sikkert rigeligt at se til.

Frokost med havudsigt

Aircooleren underholder os til kl. 11:30. Vi tager afsked og finder en skyggefuld restaurant med hav- og havneudsigt.

Det bliver til et par omeletter og en delt græsk salat. Vin og vand og senere kaffe. Det smager godt, og så er det pragtfuldt at sidde i skyggen med søbrise og betragte alle mulige typer sommerpåklædning passere.

En håndfuld teenagekatte indsmigrer sig hos Helle. Tjeneren prøver at jage dem væk med en hjemmelavet vandpistol, men så snart han vender ryggen til, er kattene tilbage. En af dem falder i søvn på Helles rygsæk i bekvem nulreafstand for højrehånden.

Færgen til Pothia på Kalymnos

Redningskrans og farver på færgen fra Kos
Klik for større foto

På molen holder biler i kø. De venter på færgen, som lægger til 13:45. Der kører forbløffende mange biler fra borde, før vi kan smutte ombord. Færgen skulle sejle kl. 14, men først kvart over er de sidste biler ved at være på plads.

Vi finder ind i salonen, eller cafeteriet som man måske snarere skulle kalde det. Andre søger op på topdækket. Så! Sejl nu!

To grækere diskuterer. Den ene er i tresårsalderen, kort og trivelig. Han gestikulerer livligt, og for at kunne læne sig ind over bordet må han sprede benene for at skabe plads til vommen.

Det er fascinerende, som hånd- og armbevægelser understøtter argumenterne. Jeg venter hvert øjeblik, at knapperne i den udspilede skjorte skal springe, men de må være syet godt fast.

Videre til Myrties og Telendos

Færgen anløber Pothia en halv time forsinket. En taxi kører os til Myrties, hvorfra små færger sejler til Telendos hver halve time. Når man runder hårnålesvinget højt over Myrties og ser Telendos ude i bugten, er det så smukt, at man holder vejret.

Telendos

Chaufføren må være bomstærk, for han løfter med ulidelig lethed kufferterne op af bagagerummet. Turen koster 15 euro. Det er 2 euro dyrere end sidste år, men stadig billigt.

Vi misser en færge, men kommer med den næste. Kufferterne er tunge at svinge ombord på båden, som ikke kan finde ud af at ligge stille. Vi må altså til at pakke lettere! Heldigvis får vi hjælp af en senestærk græker.

Havnen eller molen på Telendos
Klik for større foto

En mørkøjet pige venter på Telendos' mole og spørger, om vi skal bo på Seaview? Det er datteren i huset, og hun er der for at modtage os. Jeg havde mailet, at vi nok kom ved firetiden.

På vejen passerer vi George's Restaurant, hvor Nikos våger inde i den dybeste skygge. Han ser os og beamer sig ud af mørket.

"Jeg har vist set jer før," siger han med et smil og rækker hånden frem. Hvalrosskægget vipper under de brune øjne.

"Ja, jeg har også en erindring," griner jeg og siger, at vi ses senere.

Pigen hankede op i Helles kuffert (pyh!) ude på molen og slæber den helt uden at stønne de ca. 100 meter op til Seaview Studios. Bakken er bestemt blevet stejlere det sidste år, men det er jo også et område med seismisk aktivitet.

Pigen fortæller, at hendes far arbejder i Australien, men at Anna er hjemme, hvis vi har spørgsmål. Med tanke på hendes accent siger jeg, at hun da vist også har været i Australien, og hun fortæller, at hun er født og opvokset dernede.

Udsigt fra badeværelset
Klik for større foto

Lejligheden er lige så dejlig som sidste år og dufter propert. I år bor vi på øverste etage og udsigten over bugten og Myrties/Massouri er endnu bedre heroppe fra. Da vi har pakket ud og er godt varme, slår vi os ned i skyggen på balkonen.

Varmen er kompakt, men det lufter lidt. Der er stille bortset fra et par haner, der galer om kap. Et par hunde bidrager også til underholdningen, men bjæffer sig snart trætte. Der er for varmt.

Vi slapper af kun afbrudt af et lille indkøbstogt til minimarkedet. Ved syvtiden går vi over til udsigtspunktet over Hohlaka Beach for at se solnedgangen. Solnedgangen er egentlig ikke nær så flot som hjemme, hvor hele himlen stikkes i brand, men da solen er så gavmild hernede, sømmer det sig at sige pænt på gensyn.

Vi går hjemom og nyder en ouzo på balkonen. Hanerne holder næsten kæft. Freden sænker sig.

Ged på George's Restaurant

Friskbagt brød på George's Restaurant
Klik for større foto

Ved ottetiden studerer vi tavlen foran George's Restaurant. Øverst på dagens menu står der "Goat Stew". Nikos materialiserer sig, peger på geden og siger: "Det er til jer". Jeg svarer, at vi godt lige vil se, hvad der ellers er, men det kan vi lige så godt gøre siddende, siger Nikos.

På den printede menu er gedestuvningen beskrevet som "Lokal vild ged i tomatsauce", og det kan vi selvfølgelig ikke stå for. Nikos stiller uopfordret en karaffel rødvin, og vi bestiller vild ged og så rognsalat, taramosalata, til forret.

"Jeg kender jeres appetit," siger Nikos, "én taramo og to ged!"

Til rognsalaten serveres et lille friskbagt brød på et rundt skærebræt og en lille skål krydret majonæse (?). Nikos havde selvfølgelig ret - én taramosalata til to var passende. Nikos' taramo har et strejf af eddike og er ikke dårlig, men den slår nu ikke den, man får på Taverna Zorba i Aalborg.

Det kræver særlige anatomiske kundskaber at afgøre, hvilken udskæring der er tale om, for geden er så mør, at den nærmest er faldet fra hinanden. Et par små ribben kan dog identificeres, og nogle andre knogler ligner rygrad. Hertil serveres bouillonkogte kartoffelbåde, som har fået en tur i ovnen.

Der er ikke mange gæster - heller ikke på naborestauranten Rita. Underligt. Sidste år var der en del flere. Nikos fortæller, at der var forfærdelig varmt i august, og ser lidende ud. I vinters var han igen i Australien for at arbejde.

Livet her er ikke nogen dans på roser, og jeg glemmer helt at spørge, hvor kattene er henne. Vi har endnu ikke set en eneste. Jeg aner og frygter en Endlösung.

Vi får kaffe, creme caramel og en formidabelt god brandy. Vi mistænker den for at være syvstjernet Metaxa, hvilket Nikos bekræfter, da jeg komplimenterer den.

Hjemme på balkonen er himlen mangestjernet. Sikken stilhed!