Lørdag den 18. september 2010

Kun for geder og den slags klatrere

Vejviser-skilte på Telendos

I eftermiddag kl. 4 er det en uge siden, vi ankom. Floskelen, om at tiden flyver af sted, har aldrig været mere velanbragt.

Et kvarter efter solopgang er jeg ved bystranden, som jeg har helt for mig selv. Oj, hvor det frisker med en dukkert!

Morgenturen går til Telendos' nordside. I et år har jeg fantaseret om at kravle op på klipperyggen bag Paradise Beach og se, hvad der gemmer sig på den anden side.

Jeg nærer ingen illusioner om Shangri La eller sådan noget, nej det er bare opdagelsestrang. Jeg har forgæves gransket Google Earth, men der var ikke helt skyfrit, da satellitten fotograferede. Helle har absolut ikke lyst til at klatre og parkerer sig selv på en sten med udsigt over Potha Beach.

Stien bag Paradise Beach fører op til klipperyggen og skiltestanderen, som peger videre mod Pescatore, og hvad klatrernes foretrukne klippesider ellers kaldes. Stien er stenet og forræderisk, og man skal sætte fødderne fornuftigt. Fodspor viser, at andre har været her før mig.

Oppe på klipperyggen bliver stien næsten friseret. Jeg følger den et stykke og bemærker små klatter rød maling her og der, som markerer, at jeg er på rette spor. På den "civiliserede" side er klatterne blå, men jeg ved ikke, om farverne har nogen symbolik.

Terrænet er meget vildere end på den anden side. Tusindvis af klippeblokke er som smidt hulter til bulter, og en dyb kløft skærer ind fra havet til øens stenhjerte. Hvis der ikke lige var en slags sti, skulle man springe fra klippeblok til klippeblok som en ged.

Oppe i himlen står Telendos' kalot. Den har lodret fald på denne side. Det er nok disse utilnærmelige klippevægge, der lokker klatrere til fra hele verden.

Jeg skal dog ikke videre. Stien er såmænd fint farbar (endnu), men det golde landskab synes bare at fortsætte til den næste klipperyg, og det ligger mig fjernt at søge strabadser for strabadsernes skyld. Jeg har set det, jeg ville se, og vender om.

Det er sværere at komme ned end op, men det går fint, bare man tager sig tid og ser sig for. Havbunden ud for Paradise Beach ser fin ud med et stort tangfrit område, og som på et reklamefoto svømmer en person i bugten og kaster skygge på sandbunden. På Potha Beach ligger der en del tang, og havbunden er kun pletvis fri for vegetation.

Tilbage i civilisationen

Der er ved at være temmelig varmt, og tilbage i civilisationen falder vi ind på George's til to kolde cola. Det er rengøringsdag i lejligheden, og Anna og hendes medhjælper skal have tid uden at blive forstyrret.

Nikos, konen og sønnen slæber varer op nede fra molen. Der er poser med tomater og grøntsager og poser med ukendt indhold. To fadølsankre fragtes på en aldersstegen sækkevogn.

Det er godt at sidde i skyggen ved vandet. Nikos er inde i minimarkedet ved siden af og hente en flaske flydende stjerner, og andre bærer brød bort i plasticposer. Jeg går ind og køber et brød (1,2 euro), før de alle forsvinder. Det er jo søndag i morgen.

Nikos kommer hen med to flotte zuchinni-blomster og spør', om vi ved, hvad det er. Det gør vi, og adspurgt svarer vi, at det ikke er almindeligt at spise dem i Danmark.

Vi har nu en idé om, hvad forretten bliver i aften. Jeg håber blot, hun ikke farserer dem!

Hedens hammerslag

Figenkaktus mod blå himmel
Klik for større foto

Vi skulle have trukket den 10 minutter mere, for hjemme er rengøringsholdet kun næsten færdig. Vi sætter os på balkonen, mens gulvet får en tur med moppen. Vi kryber sammen i parasollens skygge, men alligevel er der smeltende varmt.

Da Anna har sagt sit "Goodbye - thank you", affører vi os overflødige tekstiler og smider os på sengene til afsvaling. Hold kæft, hvor er der varmt!

Helle vækker mig kl. 14. Jeg har været væk i to en halv time og er helt groggy. Mens jeg kommer til mig selv, bikser Helle en sen frokost sammen.

Aften hos George's

Oplyst Regina
Klik for større foto

Det er vist den luneste aften endnu. Ikke en vind rører sig. Vi får en aperitif på Odysseia. Naboerne fra sidste år kommer forbi, og vi hilser. Yannis stævner ud med Regina og passagerer i godt humør. Musikken får skrue, og to passagerer danser på det lille agterdæk.

Blandt dagens specialiteter har Nikos:

"Fritteret zuccini blomst"

Vores tidligere nabo, nu underbo, har fortalt ham, hvad det hedder på dansk, og jeg har stavet det, som det stod på kortet. Samme dame kommer i øvrigt ind og henter noget sølvpapirsindpakket, som hun tager med hjem. George's take away.

Vi skal selvfølgelig smage blomsterne, nu han har gjort sig ulejligheden. Blomster kan for pokker heller ikke fylde ret meget, når de ikke er farserede og den slags. Til hovedret bestiller vi lam stifado.

Blomsterne serveres med friskbagt brød. De er dyppet i beignetdej og fritererede. De smager ikke af meget, men den "fastfrosne" blomsterfacon er dekorativ på tallerkenen.

Friterede zucchiniblomster Lam stifado
Klik for større foto.

Lammet er himmelsk og kunne spises med ske. "Stifado" er hos George's en vinsauce med masser af små løg, som har suget sødme og smag fra saucen.

Nikos stiller en uåbnet spansk rødvin på vores bord. Det er en, han har fået tilbudt. Vi kan jo lige smage på den hjemme på verandaen og sige, om den er noget ved. Hele tre hunde tigger ved bordene. Vi foretrak kattene.

Desserten er en slags citronfromage med jordbærgele. Fromagen er kompakt og ikke luftig, som vi laver den, men den smager godt. Det gør kaffen og den med stjernerne også.

Det er utroligt, men trods den solide siesta er vi trætte og sengemodne.