Fredag den 17. september 2010

Til Massouri på Kalymnos

Jeg springer morgendukkerten over, så vi kan nå færgen kl. 9:30. Vi mangler tomater, og så vil vi spadsere en tur til Massouri og glæde os over, at vi ikke bor dér, men her på Telendos.

Telendos til salg?
Klik for større foto

Kystvejen snor sig mod nord fra Myrties til Massouri, og der ligger studios, restauranter, barer, souvenirshops og scooterudlejninger. Udsigten over havet til Telendos er betagende.

Alt er søvnigt, men nogle få turister spadserer sommerklædte i vejkanten. Der er ikke alverden plads, når biler og scootere skal passere. Der er en del "Til salg" skilte; måske et symptom på krisen. Mange af skiltene er medtagne af vejr og vind.

Ude ved Massouris torv går vi ind i en kiosk og spørger, om de har frimærker. De har kun frimærker, hvis man køber postkort, siger manden og kaster sig ud i en lang forklaring, som jeg ikke har brug for. Jeg ville bare ikke købe postkort, hvis jeg ikke kunne få frimærker.

Vi køber et par postkort med tilhørende frimærker. Lige ved siden af er der en café, hvor vi får en kop kaffe og skriver kortene. Den venlige tjener har sorte rande under øjnene. En stor hvid kat er ikke spor venlig og ser ud til at få rigeligt med søvn.

Da kortene er kommet i postkassen, spadserer vi tilbage til Myrties. Tilfredsheden med at bo på Telendos er stor. Vi køber tomater og et lille glas timianhonning i supermarkedet og går så ned til færgelejet.

En ikke helt fyldt færge sejler til Telendos før tid, og færgen, som skulle sejle kl. 11:30, venter på et eller andet. Vi sidder på fordækket i den bagende sol og kan kun vente. Endelig kommer en taxi, og i dens kølvand kommer Nikos med fruen og Maria.

Op af taxiens bagagerum kommer den ene pose efter den anden med varer til restauranten, og det halve af fordækket fyldes op. Det var åbenbart det, vi ventede på, og kl. 11:45 sætter vi kurs mod Telendos. Vi griber et par poser hver og afleverer dem på George's Restaurant, hvorefter vi går hjem til frokost og siesta.

Tilbage på Telendos

Lille rød kattekilling

Den yngste killing

Venlig kat

Klik for større foto

Eftermiddagen går med læsning og ingenting på balkonen. Den eneste begivenhed er, at vores naboer fra sidste år ankommer med det nye hold Spies-rejsende med halvtre-færgen.

Vi går aftentur, hilser på kattekillingerne rundt om hjørnet ved Zorbas, får en ouzo på baren med de flotte toiletter og falder så ind på George's ved ottetiden. Naboerne fra sidste år sidder inde på Rita, som aldrig laver om på menuen.

Blandt dagens specialiteter er lam stegt i lerpotte med urter og hvidløg. Den tager vi, og den er meget aromatisk og mør. En lille sort puddel lægger sig for vores fødder og kigger bedende op, men den får besked om, at havde den været Helles hund, var den blevet klippet. Andet får den ikke.

Ved nabobordet i front sidder to norske ægtepar. De ser trætte ud og er sikkert ankommet i dag. En af mændene bærer en brun kortærmet skjorte med elefanter og urskov på. Hans Metaxa ryger ned i ét drag.

Nikos undskylder, at der ikke er dessert i dag, men vi får da kaffe og syvstjernet. Nikos og familien (dog ikke sønnen) var hele formiddagen i Pothia at købe ind og søge visa, og resten af dagen har de bare været bagefter hele tiden, jamrer han.

Jeg spørger, om det er visa til Australien, og det er det. Nikos overvejer at få Maria og konen derud, når han har fundet et sted at bo. Det vil gøre alting nemmere, og så vil familien være samlet.

Jeg spørger, hvordan de vil klare det med Marias skole, og Nikos overrasker mig ved at sige, at Maria er færdig med skolen. Jeg stiller ingen uddybende spørgsmål; Maria er som et barn endnu, og jeg ved ikke, hvordan det er i Grækenland med udviklingshæmmede, eller hvad hun nu er.

Jeg betaler regningen på 28 euro, og så går vi hjem. Vi sidder en kort stund på balkonen og nyder stilheden og den lune nat, før vi går i seng.