Torsdag den 23. september 2010

Fra Telendos til Mastichari på Kos

Vi skal forlade Telendos. Øv! Men det er en smuk dag, og vinden har lagt sig i løbet af natten. Vi skal med færgen 11:30 og har derfor god tid til at pakke.

Anna og medhjælperen begynder at rumstere, så kvart i elleve går vi ned til havnen, så de kan komme til. På vejen siger vi farvel til Anna, og jeg uddeler mit livs første dobbelte kindkys. Jeg kan dårligt gøre andet, for hun stikker sine æblekinder lige op i fjæset på mig.

Der er lukket på George's, så vi går hen til familierestauranten og får en cola. Der ligger pænt store fisk i en kasse med is. Forskellige slags - fisk altså. Klokken 11-færgen lægger til, og lidt efter er der liv henne på George's.

Nikos har husket at ringe efter en taxi. Den venter på os, siger han. Taxi nr. 28. Og så hiver han en flaske rødvin frem, og fruen kommer med en fin pose med en indpakket gave i. Jeg bliver helt forlegen, men vi får sagt pænt farvel og alt det der. Nikos' sidste bemærkning er, at han vil skrive til mig, men det vil jeg nu se, før jeg tror.

Til færgelejet i Pothia

Skipper giver en hånd med at få kufferterne i land (tak!), og taxien holder ganske rigtigt og venter med alle døre på vid gab, så varmen kan komme ind.

Han kører hurtigt. Han har arbejdet 10 år i New York og også i Sydney. Den slags steder siger folk aldrig godmorgen eller goddag, siger han, og derfor kan han godt lide steder som Telendos, hvor alle hilser på alle, og hvor man har god tid.

Vi bliver sat af uden for en kaffebar på havnen, hvor vi kan vente, til færgen sejler kl. 13. Han skal have 18 euro. Det er der ikke noget odiøst i: det er rimeligvis dyrere, når man ringer efter en taxi, da han jo så skal køre et stykke for at tage dig op. Jeg stikker ham en tyver, og vi sætter os ind og venter.

Ombord på færgen ringer jeg til Andrea's Apartments i Mastichari. Jo, vi kan få et værelse, og hendes mand vil hente os i en båd, synes jeg, hun siger. Men hun mener selvfølgelig, at han vil hente os ved båden.

Ankomst til Mastichari

En lille gråhåret herre på molen spørger: "Eric?" og det er det jo. Jeg kvitterer med et "Ilios?" og det hedder de begge, både den gamle og den yngre mand ved siden af, som er hans søn.

Med fælles hjælp får vi kufferterne i bagagerummet på den bedagede Ford og kører de ca. 150 meter til Andrea's Apartments. Ilios spørger, hvornår vi skal af sted i morgen, og siger, at hans søn kan køre os til lufthavnen. Det er sønnen, der kører taxien, for Ilios selv er for ung til at arbejde, siger han med et grin.

Vel fremme tager Andrea hjerteligt imod, og gammelfar slæber Helles tunge kuffert op på 1. sal. Han ringer til sønnen og spørger, hvornår vi skal køre herfra. Sønnen siger 6:15, og jeg indvilliger, selvom jeg synes, det lyder sent. Han har nok en anden tur forinden.

Helle vil gerne slappe lidt af i middagsheden. Fjernkontrollen til aircooleren er væk. Grækerne synes nok, at dette er en behagelig temperatur, og så skal man ikke spilde strøm på at komme til at fryse. Vores varmesensorer har en lidt anden fabriksindstilling, men skik følge.

Den østvendte altan er i skygge, og der er ganske behageligt. Altanen er faktisk kun en iskold fadøl fra at være perfekt, men det må vente. Supermarkedet lige om hjørnet har Metaxa i flere variationer. Vi er blevet forvænnet hos Nikos og snupper en syvstjernet og så en speciel OL jubilæumsudgave.

Nede ved havnen får vi den længe ventede Mythos og betragter teenagekattenes leg, mens en frisk søbrise blæser på os. Ude på havet suser kitesurfere frem og tilbage med forbløffende fart. Derefter er det tid til en slapper, før solen går ned.

The Traditional House

Solnedgang i Mastichari på Kos
Klik for større foto

Vi har udset os The Traditional House til aftensmaden. Det ligger kun 20 meter fra Andrea's Apartments og ser hyggeligt ud, som det ligger med udsigt til strand og hav. Vi er der allerede ved syvtiden (har ikke fået rigtig frokost), da solen går ned, og det viser sig at være en klog disposition, for snart er der fyldt op.

Stedet er med rette populært. Serveringen er venlig og effektiv, og maden er udmærket. De fleste gæster er tyskere, men der dukker også nogle lokale op.

Først får vi hjemmebagt brød med en lækker olivendip til. Helle får rødbeder til forret og grillede lammeribben til hovedret. Jeg får gigantbønner og souvlaki af gris. Husets røde er behagelig og afkølet.

Regningen er på knap 29 euro. Det er utrolig billigt at spise ude i Grækenland.

En sovepille uden piratfisk

Caipirinha med piratfisk?
Klik for større foto

Vi skal jo tidligt op, så for at få en sovepille går vi ned til baren, hvor vi sad på ankomstaftenen. De spiller stadig hits fra 60'erne og 70'erne.

En tavle på væggen kundgør, at de har nogle særdeles bidske drinks: "Caipiranha" Jeg har smagt caipirinha, men piratfisk-versionen med piranha har jeg lige godt aldrig prøvet!

Vi lader os dog ikke friste, men bestiller to Metaxa, og jeg skal love for, at det er nogle gedigne sovepiller - der er ikke fedtet med målebæger.

Godnat!


Fredag den 24. september 2010

Hjemrejse fra Kos

Jeg vågner kl. 3:30 badet i sved, og det bliver ikke rigtig til mere søvn den nat. Puh, hvor er der lummert! Det varme vand er højst kuldslået, så vi sparer på det. Vand er jo også en knap ressource på disse kanter.

Jeg vil ikke ligefrem anbefale Andrea's Apartments. Værterne er mægtigt søde, men standarden er klasser under Seaviews. Det er okay for en enkelt overnatning, men der må være bedre.

Taxien er der ti minutter over seks, og min bekymring var ubegrundet. Vejene er tomme, og de ca. 10 km til lufthavnen tilbagelægges på et øjeblik. Damen fra Olympic Air siger, at hun ikke kan give os sædenumre hos SAS, så vi skal tjekke ind igen i Athen. Kufferterne kan dog gå igennem til Aalborg.

Det er det eneste morgenfly til Athen og er næsten fyldt op. Vi er trætte og prøver at blunde lidt, men det er ikke så nemt.

Flyet til København har en hel gymnasieklasse med, men de unge er eksemplarisk rolige. De tre timer føles lange, fordi sæderne i en Airbus 321 er umanerligt umagelige. Om jeg begriber hvorfor. Det er en sand lise for ryggen at sidde i det forsinkede McDonnell Douglas fly til Aalborg.

Taxichaufføren hjem rakker uopfordret ned på indvandrere. Suk! Jeg betaler dyrt for at blive kørt og ikke for at lytte til Langballe-ævl. Han skulle hellere have givet en hånd med kufferterne.

Danmark er kold i mere end én forstand. Vi er trætte og længes tilbage til Telendos, hvor folk er venlige og gæstfri.

Hvor var det en god ferie!


Epilog

Dagen efter er der pænt vejr, men koldt. 12 - 15 grader. Vi har vænnet os til at være ude, og det er svært at undvære den friske luft, så vi ifører os masser af tøj og tænder op for grillen på terrassen.

Med flere stearinlys end i Peterskirken og grillen som varmebækken oplever vi feriens sidste græske aften og nyder Nikos græske rødvin, som smager fortrinligt.

En uge efter ringer telefonen. Det er Hanne, der netop er kommet hjem fra Telendos efter en uge. Hun bobler af begejstring som en rystet sodavand. Hun har haft en pragtfuld ferie og er nu helt forelsket i øen.

Det glæder mig meget, for det var min beskrivelse af stedet og min anbefaling, der lokkede hende dertil. Telendos har fået en ny fan, som allerede taler om "næste gang", som om det var en selvfølge.

Lad os håbe, at det ikke smitter, for stedets charme er jo bl.a. de få turister. Jeg må derfor hellere advare:

TAG IKKE TIL TELENDOS.
DET ER DØDHAMRENDE KEDELIGT!