Torsdag den 16. september 2010

Varme, slaver og sværdfisk

Varmen er bedøvende: 40 grader i skyggen på balkonen her ved middagstid og inde i lejligheden er der 30. Selv det kolde vand er varmt af at vente i rørene.

Lidt over otte fik jeg en dukkert ved bystranden. Derefter morgenmad og så en spadseretur ud på den sydlige halvø. Målet var den lille, næsten "private" strand på pyntens nordside, men vi kunne se på lang afstand, at der allerede var nogen derude.

De havde måske også søgt denne afkrog for at være lidt "private", så vi respekterede deres ønske og gik i stedet ned på havnefronten. Et stykke ude ligger to familierestauranter side om side med borde ud til vandkanten og en lille mole.

Telendos' bjerg set fra den sydlige halvø Lille fiskerbåd i græske farver
Klik for større foto

Flere græske generationer sad ved bordene og bød velkommen i kor: "Kali mera!". Vi slog os ned og fik en cola. En fisker på en lille båd lagde sine gule garn i nydelige bunker, mens han rensede dem for tang o.l.

Vi rundede minimarkedet for at købe frisk brød og vand, og da vi kom hjem, var Anna og hendes medhjælper lige ved at være færdige med at gøre lejligheden i stand. Varme smed vi os på sengen, øjnene gled i, og så var præ-siestaen en kendsgerning.

Om slaver

Græske killinger holder siesta på en stol

Der er ikke noget at sige til, at de i gamle dage havde slaver her ved Middelhavet, for hvem pokker kan holde ud at lave noget i sådan en varme? Dengang skulle det meste også laves manuelt, og det er for varmt.

Man havde slaver i markerne og olivenlundene, man havde slaver til at købe ind og lave mad, og man havde slaver til at servere og vaske op uden sulfo. Slaver gjorde rent og skiftede sengetøj, hvis man da brugte den slags.

I dag har vi lønslaver og maskiner til mange af disse ting, men selvom man i dag starter aircooleren i stedet for at kalde på slaven med palmebladet, kan jeg godt se visse fordele ved det gamle system.

Hvepse i armaturet og andre gæster

I loftet sidder et armatur med to nøgne lysstofrør. I hver ende er der huller til skruer, og en langlemmet hvepsetype flyver ud og ind af hullet, når døren til balkonen er åben.

Langlemmet hveps
Klik for større foto

Kræet har en lang todelt krop og lange ben, som hænger og slasker under flugten. I dag var der så mere end én. Vi så mindst tre på rutefart.

Et hvepsebo i lejligheden er ikke det, man drømmer om, så jeg tændte loftslyset. Jeg ved ikke, om de bliver blændet, men de kan i hvert fald ikke finde frem til hullerne længere, og så må vi se, om evt. afkom deroppe kan klare varmen.

En fjerde voksen hveps kom netop ud af hullet, så måske varmen gør sin virkning. Den var måske barnepige. Vi får den jaget ud af døren.

Nu har jeg stoppet hullerne til med sølvpapir. Der har været en hveps i ny og næ for at undersøge, om ikke der var bare en lille sprække. Mon ikke de snart giver op?

Der er flyttet en ny gæst ind ved siden af. En enlig tysk herre. Der gik ikke lang tid, før han sad på balkonen og røg en stinkadoros. Han kan desværre ikke proppes med sølvpapir, men heldigvis er den fremherskende vindretning imod ham.

Grillet sværdfisk

Ruinerne af Ayios Vassilios basilikaen

Sejlbåd

Grillet sværdfisk i tomat- og vinsalsa

Klik for større foto

Aftenturen er en af de smukkeste hidtil. Nogle får græsser bag hegnet ved ruinen af den gamle basilika på havnefronten. Græsset er for længst blevet til hø og har omtrent samme farve som fårenes gulbrune uld og basilikaens mure.

Når solen hersker i dagtimerne, trykker fårene sig gerne i ruinens sparsomme skygge, men nu er de livet op og går rundt og nipper til de visne totter. Vi beundrer Kalymnos' sidste farvespil fra Odysseia, hvor en ouzo koster to euro.

Georges' har grillet sværdfisk på dagens menu. Vi ved godt, at sværdfisken er truet og alt det der, men fristelsen besejrer samvittigheden, og som aflad springer vi forretten over. Det kunne være rart at spise op for en gangs skyld.

Fisken er grillet til perfektion og serveres i en tomat- og vinsalsa med blåmuslinger og bidfaste rejer. Hertil kartofler og en græsk hvidvin.

Nikos' datter, Maria, løber som sædvanligt rundt på molen og leger med sit fiskenet. Hun har fået korset på. Fortil er det nærmest en plasticbrynje, og i ryggen er der lodrette metalstænger, som følger ryggens svaj. Jeg ved ikke, hvad det skal gøre godt for, og det må være ubehageligt, men Maria synes upåvirket.

Den lille hund med bjælden har fået nyt tørklæde-halsbånd på i dag. Sidste år var det katte, der tiggede ved bordene, nu er det den lille hund. Den er ikke så påtrængende, men sætter sig bare ved et særligt velduftende bord og kigger op. Fra det bord, den har valgt i aften, falder der ingen smuler, men det får den ikke til at prøve lykken andre steder. Den lægger sig bare, som om den sover.

Et højt glas fed græsk yoghurt med mørkgylden honning lander på bordet som dessert. Enkelt og velsmagende. Det har været en god dag. Den varmeste hidtil, men god.