Oplevelser på Telendos

Hver dag på Telendos bød på nye oplevelser i miniatureklassen eller hændelser, som satte tanker i gang.

Den undslupne vædder

Vædder på stranden
Klik for større foto

Som den dag, hvor en vædder var kommet ud af sin indhegning og gik brægende rundt ved promenaden og bystranden, fordi han ikke kunne finde hullet, han var kommet ud af.

Selvom han var stor og stærk og havde flotte horn at stange med, tror jeg, at han var mere nervøs end os.

Han formåede dog at jage en skræk i livet på et par damer, da han løb ned på bystranden. Jeg tror afgjort ikke, at damerne havde planlagt at gå i vandet, men de ombestemte sig spontant, da vædderen kom løbende.

Bøsserne med bøgerne

Det hollandske bøssepar, som boede hos Ritas, var spøjse at iagttage. Hele formiddagen sad de ved et af de forreste borde og læste bøger på stribe, mens de spiste omeletter og drak kaffe i ét væk.

Okay, noget af omeletterne med skinke fandt vej til kattemaver, men man måtte alligevel beundre deres appetit, og de fik altså læst mange bøger.

Om at hilse

Kaktus

Der er så få mennesker (inkl. turister) på Telendos, at man hilser på hinanden. De lokale ældre kvinder, som sidder og ordner krydderier uden for deres hjem mellem havnen og bystranden, er ingen undtagelse.

Kali mera, kali spera eller kali nichta siger man afhængigt af tidspunktet på dagen, og så er det egentlig ligegyldigt, om det er grækere eller turister. Nogle få hilser ikke, og det er typisk dagturister, som bare er her en smut med færgen.

Den gamle svensker

Mørket sænker sig på Telendos
Klik for større foto

Fredag den 23. september var "skiftedag" for Spies-rejsende, og lidt over syv om aftenen så vi den gamle svensker komme i land. Ham har vi bemærket i flere år.

Han bor altid på Kalymnos-siden, men kom hver aften til Telendos for at spise på George's Restaurant, hvor han sad ved det samme bord i forreste række ud mod promenaden. Nikos satte gerne et reserveret-skilt på bordet.

Svenskeren er lille og korpulent og går let foroverbøjet med korte skridt. Selv på afstand (vi sidder på Odysseia) kan vi se hans forvirring, da han opdager, at George's er lukket.

Han går ligesom fortabt rundt og leder, indtil Jannis fra Ritas tager hånd om ham og får ham bænket på næsten samme plads, som den han plejer at sidde på hos George.

Næste dags aften hilser vi på hinanden, men får ikke talt sammen. Vi har ofte spekuleret over, hvorfor han bor på Kalymnos-siden, når han alligevel tager til Telendos hver dag.

Men det kan der være så mange grunde til. Han har sikkert boet det samme sted i mange år, måske også da konen levede, og er man tilfreds, skal man ikke sådan lave om på tingene, og da slet ikke, hvis de er forbundet med gode minder.

Vi ved det ikke, men man har vel lov at være lidt sentimental. Han ser så rar ud, den gamle svensker.

De små sorte pudler

Hund venter på færgen
Klik for større foto

Tre små sorte pudler, som næppe er blevet trimmet i årevis, løber tilfredse rundt på strandpromenaden og nyder det frie liv.

Hver aften går de tur med mor ned til Hohlaka Beach, og når mor er på Kalymnos i et ærinde, løber de (en eller flere) ud på molen, hver eneste gang en færge anløber.

De fleste gange er det forgæves, og de løber tilbage, endnu inden den første passager er trådt i land. Det må være næsen, der fortæller dem, at hun ikke var med denne gang.

Når mor så vitterlig er med færgen, er der gensynsglæde og megen logren.

Telendos som turistbørnefri zone

Selvbetjening på Telendos Knæler
Klik for større foto

En af de ting ved Seaview, vi altid har sat stor pris på, er stilheden.

De gange, vi har boet her, har gæsterne altid tilhørt det modne publikum, og samtaler føres lavmælt, ja nærmest hviskende. Det lægger nye gæster mærke til, og hensynsfuldheden smitter. Som regel.

Fredag den 23., efter fire dages balsamisk fred, flytter der en børnefamilie ind i lejligheden over vores. De burde være stoppet senest ved færgelejet i Myrties.

Barnet kan ikke tale rent, men har i sin stemmepragt noget gutturalt, som med tiden bliver til tysk. Hvorfor er turistbørn så støjende? Græske børn er helt anderledes harmoniske og vræler ikke i vilden sky, når de voksne holder siesta.

Det har måske noget med familiemønstre at gøre. Nordeuropæiske børn bruger måske volumenknappen for at overleve og komme til fadet i daginstitutionen. Survival of the loudest synes at være normen.

Selvfølgelig skal børnefamilier også være her, men skal de absolut være her HER? Der er så mange andre børnevenlige steder, de kunne være, med hoppeborge, vandlande og den slags.

Vi gør, hvad vi kan for at vise hensyn, og hvis et sted kalder sig børnevenligt, kunne vi ikke drømme om at booke os ind og tage plads op for en børnefamilie.

Telendos er på ingen måde børnevenlig i normal forstand, og børnefamilier er bedst tjent ved slet ikke at komme her. Øen er også så lille bitte, at den uden at støde nogen alvorligt kunne gøres til turistbørnefri zone.