Sidste dag i Mastichari på Kos

Kos er som Ibiza kendt kendt for diskoteker, vildt natteliv, ungdom og sprut; men sådan er det ikke i småsøvnige Mastichari på nordkysten.

Gammel dame fejer fortov på Kos

Sovende kat på mur

Blade mod rosa aftenhimmel

Klik for større foto

Tirsdag den 27. september forlader vi Telendos og tager med færgen fra Pothia på Kalymnos til Mastichari på Kos. Herfra er der kun 10 minutters kørsel til lufthavnen, og vi skal hjem i morgen.

Vi har nu haft nogle stykker af disse enkeltovernatninger i Mastichari, og næste gang vil vi overveje at være her i mere end blot én dag, for den lille badeby er bestemt ikke uden charme.

Bevares, der er nogle tyske og engelske turister, men ikke vildt mange. Folk er mægtig flinke, tempoet er tilbagelænet, stranden er superflot, priserne er rimelige og maden god.

Hvad mere kan man forlange?

Man kan nemt finde en lejlighed at bo i. Prisen afhænger af standard og sæson, men ligger typisk mellem 40 og 60 euro pr. nat, og det er jo ideelt for os, der gerne rejser på egen hånd.

For kattevenner er Mastichari også en god by at besøge. Der er mange katte, men de synes alle velnærede, og de fleste er forbløffende store - måske et lokalt gen, der dominerer.

Vi spiser til aften på The Traditional House, og det er fremragende græsk mad; kun alt for rigeligt, hvilket hævner sig i nattens løb.

I lufthavnen

Vi skal med rutefly til Athen kl. 9:55 og er i lufthavnen omkring halv ni. Lufthavnen er ikke stor, og den er propfuld af tyske charterturister, som står i kø helt ud på vejen for at tjekke ind.

Der er vi heldigere, for der er kun en meget lille kø ved Olympic Airs skranke, men det tager tid at komme gennem sikkerhedskontrollen, og inde i afgangshallen står folk som sild i en tønde.

De får ekspederet ikke mindre end syv charterfly til Tyskland på en lille time, og så kommer vi af sted med et kvarters forsinkelse.

Afslutning

En dejlig ferie er slut, og mon ikke det bliver Grækenland igen til næste år? Medmindre det da går helt grassat med alle de strejker.

Jeg har stor sympati for grækerne og forstår deres dybe frustration. Det er altid nogle få, der scorer kassen, og almindelige mennesker må betale regningen.

Men min sympati bliver nok svær at mobilisere, hvis vi strander et eller andet sted pga. strejke, så det fx koster kassen at komme forsinket hjem.

Vi får se.