Telendos' nordkyst og Nikos' fiskesuppe

Vi drikker morgenkaffe på balkonen med udsigt til Kalymnos. Solen når først op over bjerget bag Massouri og Myrties kl. 8.

Minimarkedet ude ved restaurant Zorbas har vand og juice, men ikke brød, og den fuldskæggede indehaver henviser os til kollegaen, som har butik lige for enden af vejen, hvor vi bor.

Her er der et større udvalg - især af vin og spiritus. Vi finder et brød, og den gamle mand ved kassen grynter, da jeg betaler. Mønter ligger foran ham som jetoner foran en spiller på kasino. Hvis de lå i kasseapparatet, skulle han måske rejse sig for at se dem.

Til nordkysten

Ruinerne af en gammel basilika
Strand på Telendos
Hvor strandpromenaden ender
Bjerget på Telendos
Klik for større foto

Jeg smutter den korte tur hjem med varerne, og så går vi nordpå ad den fine strandpromenade. Man passerer nogle restauranter og ruinerne af en gammel basilika. Der er en fin sandstrand det meste af vejen, og stranden er kantet med træer. Sandet er vist importeret, men det er ikke noget særsyn.

Hvor den brolagte promenade ender, ligger Hotel Potha lidt tilbagetrukket, og vejen bliver til en sti, som drejer til venstre langs kysten.

På venstre hånd er der en stenet skråning op mod det centrale bjergmassiv. Skråningen er overstrøet med store klippeblokke. De er sikkert rystet løs under jordskælv, og det vil ikke være sjovt at stå i vejen, når de kommer tumlende ned ad bjergsiden.

I klippen højt oppe kan man se huler eller grotter. Herfra udgår nogle klatreruter for dem, der synes det er sjovt. Det er fristende at kravle op til udsigten, men der er nok længere, end det ser ud til.

Efter en forholdsvis kort spadseretur kommer man til en lille bugt med liggestole. Det er Potha Beach. Lidt længere ude ligger endnu en klippeafskærmet bugt. Det er Paradise Beach, som er badestrand for nudister.

Vi ser dog ingen badende - det er sikkert for tidligt. Stien er stenet, og vil man op over bakkekammen og længere mod vest, gør man nok klogt i at have ordentligt fodtøj på, for med stigninger og løse sten er det en rute, der egner sig bedst for klatrere eller geder.

Vores sandaler er ikke designet til trekking, og vi vender om. Et skilt med teksten "Caves" (huler/grotter) peger op mod bjergtoppen, og klatter af blå maling på stenene markerer en slags sti.

Jeg går et stykke op og beundrer udsigten. Det er nemt nok at gå op, men når man går ned, skal man skal passe på, at man ikke rutcher på de løse sten. Man kan slå sig fælt.

Formiddagskaffe hos George's

Tilbage på strandpromenadens civiliserede område falder vi ind på George's og bestiller kaffe. Her sidder vi så i skygge og nyder livet og den flotte udsigt til Kalymnos. Brisen, som står ind fra havet, er dejlig sval.

Helle med en kattekilling
Klik for større foto

Helle underholder sig med den rød-hvide kattekilling, som er meget selskabelig. Den er ikke større end en håndfuld.

Sidste år var der mange flere katte, og adspurgt om deres skæbne fortæller Nikos, at man skaffede sig af med de fleste i vinters. Der var blevet for mange, og nu får de nogle friske udefra, for nogle skal de have mod forskelligt kryb.

Kattekilling på Telendos
Klik for større foto

Nikos hilser på nogle nyankomne som gamle venner. Dem har han sikkert mange af; han fortalte i går, at nogle er kommet gennem 20 år.

Jeg beder om regningen, men Nikos laver en afværgende bevægelse, og da han ikke er vendt tilbage efter et kvarter, går vi. Vi forstår nok ikke fuldt ud det med sydlandsk gæstfrihed.

Balkonen er stadig i sol, da vi kommer hjem, og termometeret viser + 42 grader. De rutinerede naboer og englænderne ovenpå har trukket skodderne for. Det glemte vi, men med gennemtræk er der overmåde behageligt inden døre.

Efter frokost kommer siestasøvnen let, når der ikke er andre lyde end cikadernes sang, havets fjerne brusen og så den hane, vi må se at få i gryden.

Eftermiddagen drives væk på balkonen.

Aftentur

Klokker ved kirkegården
Klik for større foto

Bag om Seaview løber en sti gennem en lund af pinjer og oliventræer til udsigtspunktet over Hohlaka Beach, men det blæser alt for kraftigt i aften til at vente en halv time på solnedgangen.

Vi går i stedet sydpå ud mod den antikke kristne nekropolis og vender ved den nutidige kirkegård. Nogle af gravstederne er nærmest pompøse, og på flere brænder der olielamper og røgelse.

Lidt om objektivitet

Resten af ferien kom George's Restaurant og Nikos' gæstfrihed til at fylde meget i vores hverdag. Nikos forkælede os skamløst, og sjældent har vi spist så godt og følt os så godt tilpas.

Hans gæstfrihed var enestående, men jeg tror også, han ønskede at vise, hvad huset formår - for han er stolt af sit fag og sin restaurant.

I det følgende er jeg ikke længere den objektive restaurationsanmelder, for der var så at sige nok mere fisk i den fiskesuppe, vi fik serveret, og der var nok også mere Metaxa i glassene end normalt.

Men det ændrer ikke ved, at Nikos forkæler sine gæster og serverer fortræffelig mad. Stamgæsterne får nok særlig god pleje, men er der egentlig noget odiøst i det, når nogle er kommet i op mod 20 år? Stamgæster bliver en slags familie.

Fiskesuppe på George's Restaurant

Efter en ouzo på en af havnens få barer indfinder vi os hos George's ved ottetiden. Det blæser kraftigt, så vi får bord i læ lidt væk fra havnefronten.

Som lovet er der fiskesuppe på dagens menu, og vi spør' Nikos, om det er en hovedret. Han foreslår, at vi spiser suppen og tager den derfra.

Fisk eller ej bestiller jeg rødvin i forventning om, at der nok bliver plads til en hovedret. Nikos kommer med en flaske i stedet for karaffelvin.

Fiskesuppen er længe under vejs, og det tager vi (med rette) som et godt tegn. Da den ankommer, er den propfuld af lækre frisk-simrede fiskestykker. Nikos fortæller, at det er "perch", hvilket vistnok er havaborre.

Suppen er kraftig og har lige et strejf af karry. Jeg har en alvorlig mistanke om, at dette er en specialfremstillet version af husets sea food soup, for indholdet af fisk ville alene efter vægt have kostet væsentligt mere end 4 euro på Leros.

Kage på George's Restaurant
Klik for større foto

Efter suppen og det hjemmebagte brød trænger vi egentlig ikke til mere, men en dessert kan man vel godt klemme ned? "It's coming!" siger Nikos, og kort efter lander to kage-med-creme-bomber på bordet. Pyha!

Den slags er normalt slet ikke mig, men jeg sætter tappert 2/3 til livs. Det hjælper også, at Nikos kommer med græsk kaffe og Metaxa.

Da regnskabets time kommer, vil Nikos ikke have noget. Jeg siger strengt, at nu går det for vidt, og så går han modstræbende med til 8 euro for 2 suppe. Jeg lægger en tyver og nægter at modtage byttepenge, men så vil Nikos også lave noget særligt til os på vores sidste aften, siger han.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle situationen. 20 euro er en latterlig pris, men kulturelt er vi ude at svømme, hvor vi ikke kan bunde. Vi vil jo også nødig støde eller fornærme.

Hjemme nyder vi en stund på balkonen og kigger stjerner. Hvor er her stille!