Tiggeren på bænken

Ingen kan beskylde ham for at møde sent. Han er der før solopgang og bliver til sent, medmindre det begynder at regne.

Han arbejder lige neden for vores altan, på palmealléen som adskiller kørebanerne på Avenida Aguilar y Quesada i Puerto de la Cruz.

Han er vel først i 50'erne, spinkel, og man kan ligesom ane skulderknoglerne gennem vindjakken. Det tilbagestrøgne hår er begyndt at gråne.

Tiggeren på bænken
Klik for større foto

Det er stillesiddende arbejde. Kontoret er en stenbænk, og han sidder på en tynd pude. Foran sig har han et blåt stativ med en plade. Det ligner en ombygget klapvogn, og på pladen ligger hatten med pulden nedad.

Der kommer en del mennesker forbi, og det hænder, at en midaldrende dame stopper op og graver en mønt op af håndtasken. Når hun er gået, fisker han mønten op af hatten og stikker den i venstre bukselomme.

Han må have et navn, selvom han sidder så anonymt og stille.

En dame nærmer sig, hun åbner håndtasken og roder, sætter farten lidt ned, men passerer kontoret uden at standse. Han drejer langsomt hovedet og ser efter hende.

Hun graver stadig i tasken.