På museum m.m. i Puerto de la Cruz

Jeg er lidt tung i hovedet, da jeg vågner. Jeg fik ellers kun én brandy i hotelbaren. Eller var det to?

Men der er strålende vejr, da solen først står op, og turen i byen er en dejlig, lun fornøjelse. Et skilt siger, at der er 28 grader i solen, og det skal nok passe.

Guanche-museet

Vi spadserer ud til den gamle bydel og finder guanche-museet, som vi sidst besøgte i 2009. Der kunne jo være kommet noget nyt til om øernes oprindelige befolkning.

Men det er der ikke. Det er de samme potteskår som sidst, billetprisen er blot steget fra 1 til 2 euro. Der er også kommet nogle bøger om kanarieøernes urbefolkning, men de er alle på spansk. Besøget var mit forslag, og jeg bærer det fulde ansvar.

På café

På vejen hjem falder vi ind på samme italienske cafe som i går og får to cola, mens vi betragter de mange typer, som går forbi. Rollatoren er en genial opfindelse, og der er hunde så små, at man tror, det er løgn.

Overfor cafeen Lægeskilt i Puerto de la Cruz
Klik for større billede

Over for cafeen er der en forretning med dyre sko, og i første sals højde er der et skilt, hvor en øre-næse-hals-specialist tilbyder sin tjeneste på både tysk og engelsk.

Da vi kommer hjem, er der gjort rent. Måske er der kun rengøring hver 2. dag, hvem ved.

Siestaen afbrydes af en telefonsælger, som vil snakke pension med Helle. Han vil ikke sælge noget, siger han, og får aldrig mulighed for at forklare, hvorfor han så ringer.

Altan- og aftenliv

Derefter altanliv, det passer os fortrinligt. Lys-terapi. Jeg tager computeren med ned i receptionen, hvor der er WiFi, men det bliver et kort besøg. Der er ingen hjemlige overskrifter, der betyder noget hernede.

Politikerne og aviserne slikker stadig sår efter folkeafstemningen om retsforbeholdene. I bund og grund kan de ikke forstå, at befolkningen har gennemskuet dem og vil noget andet.

Da mørket falder på, går vi aftentur i det blå lys. Der er mange gadehandlere på promenaden og bl.a. en mand, der sælger solbriller. Solen er gået ned, så han får næppe mange kunder.

Et let aftensmåltid

Vi vil have noget lettere at spise i dag og går på La Compostela for at få pizza. "Lettere" min bare; vi havde glemt, at deres pizzaer er så store som møllesten. Én til deling havde været nok, og vi må levne. Skidt, pizzaen var god.

Restauranten har en del lokale gæster, og det er en god anbefaling. Vi går tidligt i seng. Ikke noget med hotelbar i dag.