Afslapning på Tenerife

Søløve på fortov Puerto de la Cruz
Klik for større foto

Det pragtfulde vejr fortsætter tirsdag. Vi nyder det på altanen og går sen formiddagstur. En tobaksforretning i centrum har rigeligt af mit mærke, og jeg køber, så vi begge har fuld ration.

Tobak koster under det halve af danske priser, så der er faktisk en del at spare.

Supermarkedet aflægges et kort besøg. Der kan man købe røgede skinker til spotpris, men sådan en kleppert er for stor at slæbe hjem til Danmark.

Altanen bliver for hed i middagsstunden, så vi går igen inden døre, til solen bliver mildere stemt.

Rå bøf på Casa Pablo

Vi går den sædvanlige aftentur langs vandet og drejer så ind på Casa Pablo for næsen af gæstefiskeren.

Her har vi spist før om end ikke så ofte som på La Cazuela. De laver udmærkede steaks, husker vi.

Vi genkender den ældre, venlige tjener, og han spørger, hvilket sprog vi vil have menukortet på. Vi siger engelsk, men er ærlige, da han spørger, hvor vi kommer fra, og så slipper vi ikke for den danske menu.

Jeg leder efter det engelske spisekort, men det er der ikke, og må slå mig til tåls med det danske. Nu skal jeg heller ikke gøre det værre, end det er - enhver kan vel forstå, at "ægerøre" er røræg.

Vi bestiller entrecote med roquefortsauce. Den pænt store bøf har kun snust til panden og har så trukket næsen til sig. Bøffen er kold, undersiden er ikke over 15 grader.

Vi fanger tjenerens opmærksomhed og beder om at få bøfferne varmet/stegt. Jeg gætter på mikroovnen og frygter det værste, men nu er tallerkenen varm, om end bøffen stadig er rå.

Jeg resignerer og nøjes med at spise tilbehøret. Jeg kan godt lide en rød bøf, og jeg mener rød, men en rå, kold bøf med filmstynd stegeskorpe er ikke mig.

Til stedets ros skal siges, at regningen er fratrukket min portion, men jeg havde hellere set en bøf, der havde oplevet glæden ved at blive tilberedt en lille, bitte smule.

Onsdag

Hav og friluftsbad

Paella
Klik for større foto

Vejret er fortsat vidunderligt: 20-25 grader og varmere i solen.

Vi driver den af på altanen, spadserer ture, køber lidt ind i supermarkedet, og driver igen. Jeg opdager, at computeren faktisk er tilsluttet hotellets WiFi - i fjor skulle man ned i receptionen.

Men forbindelsen er så langsom, at browseren melder timeout på flere websider, så jeg opgiver.

Vi får en aperitif på Cafe Amanusa i en af gågaderne og går så på La Cazuela.

Her bliver vi forkælet som sædvanlig. Vi bestiller husets paella og springer forretten over for at have en chance for at spise op.

Paellaen er rigtig god, men det er noget snask at pille skaldyrene. Jeg mestrer ikke som Helle at pille dem med kniv og gaffel. Jeg piller dyngen og går så ud og vasker hænder.

Et rigtig godt måltid, og den hvidvin, Dario anbefalede, er liflig. Jeg har glemt navnet.