Restauranter vi besøgte i Puerto de la CruzDer er masser af restauranter i Puerto de la Cruz. Koncentrationen er størst i den gamle bydel, og kvarteret nede ved havnen er et sandt minefelt. Vi var dovne og besøgte kun tre, som lå i behagelig gåafstand fra vores hotel i Avenida Venezuela. GæstefiskereI dette kvarter (og sikkert også andre steder) er det almindeligt, at restauranterne har gæstefiskere ansat. De passer folk op på gaden og prøver at lokke dem til at spise eller drikke på netop deres restaurant. Det kan være nogle meget anmassende og irriterende typer. Da vi var i Puerto de la Cruz, fik Helle en idé til, hvordan man kan slippe for at blive antastet. Vi fik den ikke afprøvet, men den gives hermed videre. Gæstefiskerne gider af gode grunde ikke spilde deres tid på turister, som bor "all inclusive" - altså dem der har købt en rejse med alle måltider på hotellet inkluderet. Disse turister kan kendes på, at de alle er udstyret med et fladt plasticarmbånd, som ser ud til at være "svejset" på håndleddet. Armbåndene har forskellige farver (f.eks. rød, grøn, hvid eller orange), alt efter hvilket hotel man bor på. Så hvis man anskaffer eller laver sig et armbånd af fladt, kulørt plastic og bærer det synligt, er der gode chancer for, at man kan gå i fred. Restaurant Casa PabloCasa Pablo ligger i Avenida Venezuela 9, et stenkast fra vores hotel. Vi havde hørt, at det ikke er så ringe, og det er jo rart, at der ikke er langt. Vi spiste der tre gange og var rimeligt tilfredse. Betjeningen er god, og maden er okay, selvom den næppe opdages af Michelins stjernekikkert. Vi kunne lide deres løgsuppe, selvom nogle nok vil finde den lige vel salt. Fiskesuppen var okay, men ikke noget at himle over.
Den grillede fisk (dorada) var rigtig lækker og blev serveret med kanariske kartofler. Det er kartofler kogt med pillen på i meget salt vand. Fisken blev ikke "dissekeret" af tjeneren, så husk læsebrillerne, hvis du har nået alderen, hvor fiskeben mærkes, før de ses. Den kanariske kylling er god, men vil du have andet tilbehør end brød, skal det bestilles som "ekstra". Deres sirloin steaks var udmærkede, og køkkenet formåede at stege dem præcis, som vi bad om. De blev serveret med nogle gode stegte kartoffelskiver og nogle kedelige udkogte bønner og gulerodsskiver. Vi prøvede også en steak med roquefort sauce, som var udmærket, men temmelig bastant. Steaks serveres på en glohed jerntallerken. De har nogle glimrende spanske vine til yderst rimelige priser. Deres espressokaffe er ringe, så den fik vi kun én gang. Brandy skænkes uden brug af dråbetæller og glassets indhold kan ses helt tydeligt uden læsebriller. To personer slipper typisk omkring 50 euro for 2 - 3 retter med flaskevin til. En hovedret koster typisk fra 8 - 14 euro pr. person. Stedets gæstefisker er en klæbrig og irriterende lille fyr, som gerne hjulbenede tværs over gaden for at genere os, når vi passerede til og fra hotellet. Jeg havde den største lyst til at spænde ben for ham, men gjorde det selvfølgelig ikke - man har vel selvkontrol. La CazuelaLa Cazuela er en restaurant på strandpromenaden (Avda. de Colon 16), som vi fik anbefalet af Jytte, en af læserne af disse sider. Kommer man fra Avenida Venezuela, ligger restauranten ca. 50 meter til højre. Vi spiste der 3 gange og kan anbefale stedet (tak Jytte!). Betjeningen er rigtig god og professionel. Vil man have fisk, kan man selv vælge fra kummen, hvor de ligger på is, og tjeneren udbener hurtigt og effektivt, når fisken serveres. De har gode vine til særdeles rimelige priser, og deres espresso hører til i den bedre ende. Stedet er dyrere end Casa Pablo, men man får valuta for pengene. En middag for to personer med 2-3 retter og vin løber typisk op i 50 - 70 euro. Som altid kan det være dyrere eller billigere. Her nogle besøgsbeskrivelser: Kæmperejer og lammeskankOnsdag den 9.12.2009 Vi har lyst til noget mere solidt end fisk, så det passer fint, at "dagens roasted" er lammeskank. Forretten er manchego-ost til fruen og grillede kæmperejer til mig. Jeg bliver aldrig klogere! Rejernes røde harnisk er som svejset fast, og de er meget svære at pille. Måske har de fået en anelse for lidt. Det er noget værre gratværk, men da de endelig ligger forsvarsløse, smager de også godt.
Lammeskanken er langtidsstegt med timian og hvidløg, og skiveskårne kartofler har soppet i skyen, til de ikke kunne optage mere smag. Jeg har bedt om en lokal vin, og rødvinen fra Lanzarote er saftig, letløbende og solkrydret uden meget garvesyre. Der er meget mere, end vi kan spise, men efter en pause beslutter vi os alligevel for citronsorbet. Den smager udmærket, men er ikke sorbet, som vi forstår sorbet - det er en flødeis med citronsmag. Vi runder af med en god espresso og brandy, og regningen (ledsaget af et lille glas ferskenlikør) lyder på 76,55. PaellaFredag den 11. december 2009 Forretten er grillede peberfrugter til Helle og kyllingesuppe til mig. Hovedretten er husets paella. Jeg ser med mismod, at der er indtil flere rejer i rustning, men det viser sig, at de er meget nemmere at pille end forleden. De har nok fået en anelse mere. Hvidvinen er en liflig Sumarocca chardonnay. Vi runder af med kaffe. Tjeneren hjælper Helle jakken på, og den slags gør et godt indtryk hos damerne. Havaborre
Den tredje gang vi spiste på La Cazuela, fik vi skinke og melon til forret og grillet havaborre til hovedret. Skinken var god og håndskåret, kunne man se på knivsporene. Havaborren var delikat og blev udbenet af tjeneren ved serveringen. Glimrende. Pizza på Restaurante PomodoroSøndag den 13. december 2009 Jeg har plæderet for pizza, og vi fletter ind i promenadens gråhårede midterspor. Restaurante Pomodoro ligger for enden af strandpromenaden ved siden af fiskerestauranten Rustico med udsigt over havet.
Her presses dønningerne ind i en slugt og smadres til meterhøje kaskader af skum. Vores bord er lige ud til "brystværnet", og den buldrende brænding er lige nedenfor. Pizzaen er okay, og karaffelrødvinen er rapfodet. Vi får creme caramel og mango-is til dessert og slipper med 33,5. Tjenerne og kokkene skæmter indenfor og er i godt humør. Der er lunt, selvom det er aften og lige ud til havet. Tenerife er nok ikke det værste sted at tilbringe en måned eller to om vinteren, når man når den alder, hvor ferieloven er ligegyldig. Hvis man selv laver mad, kan man leve billigt hernede, og alene på vores hotel er der flere tegn på, at nogle gør netop det. Nogle af balkonerne har markiser, og på nogle er der sågar potteplanter og julepynt. Vi slentrer hjem i den lune aften. I morgen er sidste dag for os. Endnu er vi underkastet ferieloven.
|
