Myg og blodhævn

Der er en slange i ethvert paradis, og på den græske ø Tilos er det myg. Efter få dage var min krop punkteret både her og der, og det kløede!

Måske var der specielt mange myg i 2011, eller måske var det fordi, vi boede ned til vandet. Jeg ved det ikke, men mange var der, og fra solnedgang til solopgang var vi jaget vildt.

Myg

Hvor myggene på Cypern synes store som flagermus, er Tilos' vampyrer små og uanselige. Snedigt gør de deres bedste for at ligne harmløse sandfluer, og blodtørstigt kaster de sig over ethvert stykke med bart, når chancen byder sig.

Alle ved, at myg har kolde fødder, så for ikke at blive opdaget lander de gerne på trusselinningen eller lagnet og laver så hulsøm i huden langs kanten.

Selvom Savvena Studios har myggenet for både dør og vinduer, slap der alligevel nogle stykker ind, som tog for sig af retterne, når vi sov de forsvarsløses søvn.

Vi gjorde alt for at holde blodsugerne ude, men de dannede sikkert et strike force, som fløj ind i velordnet formation, i de korte øjeblikke vi gik ud eller ind. Som dagene gik, lignede min krop mere og mere forstadiet til et broderi.

Om morgenen, før solen stod op, kunne man se et levende tæppe af myg på den ydre side af dørens myggenet. Blodtørstigt stak de deres kanyler ind gennem maskerne og masede på for at få resten af kroppen med. Heldigvis kunne det ikke lade sig gøre.

Men man tænkte sig om mere end én gang, når man gik ud, før solen havde jaget de lyssky bæster på flugt.

Blodhævn

Jeg er på badeværelset, da jeg hører det højfrekvente vingesus, som signalerer fare. Efter lidt tid spotter jeg myggen, som ser større og langsommere ud end normalt.

Nu er det mig, der er jægeren! Med bukserne om hælene prøver jeg at klappe den et par gange, før det lykkes. På håndfladen er der en dråbe mørkerødt blod.

Hævnen er sød!