Krydstogt på Donau

Donau løber fra Tyskland til Sortehavet, en rejse på 2860 km gennem 10 lande. Vi fulgte floden et stykke, da vi i juni 2006 sejlede fra Wien til Bukarest som forkælede passagerer på flodbåden Victoria Amazonica.

Undervejs anløb vi små som store byer i Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien og Rumænien. Dette er dagbogen fra de 11 dages krydstogt gennem en del af Central- og Østeuropa.

Wien

Fredag den 16. juni 2006

Flyet lander i Wien fredag formiddag, og en turistbus kører selskabet mod byen. En flodbådsrejse på Donau synes at tiltrække det modne publikum, og med én undtagelse er vi de yngste af de 36 deltagere, tror jeg.

Jeg hvisker til Helle, at hvis vi køber et par spadserestokke, falder vi nok bedre ind.

Seværdigheder og fadøl

Før vi kører til skibet, er der rundtur i Wien med en svensktalende lokalguide. Første stop er Hundertwasser-huset. Huset er flot med sine sprælske farvekombinationer, taghave og særegne arkitektur.

Man kan godt forstå, at det er blevet en attraktion med café og souvenirsalg lige over for; men det må alligevel være underligt for beboerne altid at se himmelvendte ansigter, når de åbner et vindue til gaden.

Hundertwasser-huset Fra Belvedere slottets hegn Belvedere
Klik for større billede

Belvedere slottet er pompøst, men hvorfor holder lokalguiden foredrag i den bagende sol, hvor der er mindst 40 grader, når der er skygge lige ved siden af?

Helle og jeg kryber ind i skyggen, hvorfra udsigten er lige så god. Her kan vi ganske vist ikke høre guiden, men vi har alligevel svært ved at forstå hendes svenske og vil leve fint i fortsat uvidenhed om afdøde østrigske prinser.

Helle med fadøl på bordet

Tilbage i centrum får vi 1½ time på egen hånd, så vi kan spise frokost eller gå på opdagelse. Vi går lidt rundt i Albertina-pladsens nabolag. Sultne er vi ikke, men varmen har gjort os tørstige, så vi falder impulsivt ind på en australsk pub og bestiller fadøl.

Man burde jo nok spadsere rundt og få seværdigheder for pengene, men vi nøjes altså med at bestille lokal øl. Vi var tidligt oppe og trænger i den grad til at slappe af.

Ankomst til skibet M/S Victoria Amazonica

Pubben ligger kun et stenkast fra Albertina-pladsen, og herfra går bussen til skibet, M/S Victoria Amazonica ("Beatrice"), som skal være vores hjem de næste 10 dage. Skibet ligger i Nußdorf en halv times kørsel fra centrum.

M/S Victoria Amazonica

Skibsorkesteret spiller velkomst på landgangsbroen, og besætningen bærer vores bagage ned til kahytten. Kahytten er lille (8,5 m2), men yderst praktisk indrettet.

Skibet er nyrenoveret og nydeligt. Der er reception, restaurant, lounge med bar og et soldæk, hvor man også kan sidde i skygge. I alt er der plads til 90 passagerer, og der er 23 besætningsmedlemmer til at varte os op og forestå det praktiske.

Vi pakker ud og får tingene stuvet af vejen. Kufferterne kan lige være under den ene køje, så vi dropper tilbuddet om opmagasinering.

Klokken halv fem er der info-møde, hvor Best Travels rejseleder, Søren Wormslev, fortæller om praktiske ting. Søren gør et godt indtryk: han er venlig og formulerer sig roligt og klart.

Efter Sørens introduktion kommer de andre gæster ind i loungen. De er alle amerikanere, og de fleste tilhører som danskerne den ældre generation. Mens vi nipper til en Donau-blå bobledrink, præsenterer skibets cruise manager besætningen.

De er alle i uniform med knivskarpe pressefolder, og man kan kun få det indtryk, at her er der stil over tingene. Derefter slapper vi af på dækket, indtil middagen serveres kl. 18:30.

Menuen er fisketerrine, aspargessuppe, kalvekødsruller og frugtsalat. Der er salatbar, men grøntsagerne, som ledsager hovedretten, er fra dåse. Det er frugtsalaten også.

Vi er lidt skuffede, men heldigvis skulle køkkenet senere vise sig fra den bedre side, og den serbiske hvidvin (Chardonnay) smager glimrende.

Det lufter behageligt på dækket, og efter en pibe tobak er det tid at udforske baren. Vi studerer drinks-kortet. Priserne er rimelige, og "Plane water" må være noget, man bruger til flyversjusser, foreslår Helle.

Skibsorkesteret spiller op med musik for de unge på 40. Ja, det hed det i vores unge dage, og nu kan vi godt lægge 20-30 år til. Men de spiller skam glimrende og smægtende på violin og elektrisk orgel. Vi er trætte efter en lang dag, og da pigen træder til for at synge, går vi til køjs.


Wien, dag 2

Lørdag den 17. juni

Klik for større billede

Vi vågner mange gange i løbet af natten. Selvom vores aircondition kører, er der er varmt og lummert i kahytten. Jeg er på dækket før 7 for at få en smøg og en kop early bird kaffe.

Mange flodskibe passerer os på vej til eller fra Wien. Nogle er østeuropæiske rustbunker, andre er passagerskibe som vores eller større og mere luksuriøse.

Morgengymnastik på 64 felter

En amerikansk dame lægger stolehynder ud på soldækket, ja faktisk lige på brættet for det store skakspil, og gør morgengymnastik. Kassen med de store skakbrikker skærmer for vore nysgerrige blikke, men af og til stritter nogle røde tånegle op i synsfeltet.

Jeg lagde mærke til hende i aftes, hvor hun gik rundt og rundt på dækket med korslagte arme. Uanfægtet forcerede hun afspærringen til styrehus og fordæk. En nervøs type, siger man vist. Hun er lille og tynd med kaotisk "morgenhår", som må tage lang tid at sætte. Brillerne er enorme, men kan ikke skjule rynkerne i det anæmiske ansigt.

Bytur

Sporvognsbillet

Efter morgenmaden hjælper Søren hele flokken med at købe sporvognsbilletter i en kiosk og få os ind til byen. Nogle går ind på den spanske rideskole for at se hestene øve sig, men det vil vi ikke betale 2 x 12 € for og finder i stedet ind til kvarteret omkring Stephansdom.

Her ligger mange specialforretninger, palæer og statelige bygninger. Det er flot, men næsten for pompøst og mondænt til at være hyggeligt på trods af de mange fortovscaféer.

Vi spejder efter et supermarked, men i dette kvarter er det nemmere at finde slotte, modetøj, modesko, juveler og antikviteter.

I en sidegade får vi en god espresso, og til sidst finder vi et Spar-marked, hvor vi køber lidt til at forsøde de ledige stunder på skibet. Klokken halv tolv hopper vi på en sporvogn til Nußdorf. Vi har spadseret nok, og middagsheden banker på.

Stephansdom Hofburg Guldsmedefacade i Wiens centrum Fortovscafé i Wien
Klik for større billede

På vejen til Nußdorf passerer vi det farvestrålende fjernvarmeværk, som er tegnet af Hundertwasser. Mens vi kører gennem forstadens mylder af liv, beboelse og nyttebutikker, overvejer vi, om det ikke snarere var her, vi skulle gå på opdagelse.

Men det er for varmt nu, og tiden efter frokost til aftensmaden bruger vi til siesta og driverliv på dækket. Man skal også slappe af, når man har ferie. Som en ekstratur kunne vi være taget med til Schönbrunn-slottet, men vi foretrak soldækket.

Middagen er blomkålsgratin, Madrid-suppe, wienerschnitzel og banan med flødeskum. Med 3 retter til frokost og 4 til aftensmad kan dette godt blive en 3-kilos-tur.

Wienerkoncert

Kl. 19:30 går bussen til koncert i Palais Auersberg med Wiener Residenz Orchester.

Palæet er smukt med marmor og buster af romerske kejsere. En tofløjet trappe med rød løber fører op til 1. sal og salonen, hvor koncerten afholdes. Programmet er Mozart og Strauss - populær og iørefaldende musik.

Men især til Mozarts koncertstykker er der for få strygere (3 violiner, en cello og en bas). Indtrykket er charmerende, men der er for meget glasur og for lidt kage.

På hjemturen kører bussen en scenisk omvej gennem det oplyste Wien, og Søren guider simultant på engelsk og dansk. Hans viden om byen er aldeles imponerende.

Efter et par drinks i baren tørner vi ind til en lummervarm nat, mens skibet sejler mod Bratislava i Slovakiet.