|
Fra Piazza del Popolo til Dior, Cartier og de andreHvordan Vilhelm Bergsøe kunne skrive en diger roman om Piazza del Popolo, begriber vi ikke. En stenet og ucharmerende plads, hvor de eneste oplivende momenter er den gamle egyptiske obelisk og løvestatuerne. Så var den mere farverig den søndag i 2001, hvor Roma vandt det italienske mesterskab, og tusinder af fans i klubbens farver strømmede hertil for at feste.
Vi krydser hastigt og går sydpå mod den spanske trappe ad Via del Babuino. En af de første butikker på venstre hånd er en hatteforretning: Borsalino. Tænk, her gik jeg og troede, at Borsalino forsvandt med Philip Marlowe og Al Capone, og så findes den stadig! OK, modellerne har et rappere design end klassikeren med blød filt. Det er et eksklusivt strøg. Udenfor et af hotellerne hjælper en tjenende ånd i grå jaket og høj hat et par gæster ind i en taxa. Der er forretninger med mode, sko, antikviteter og kunst for dem, der ikke spørger om prisen først. Via Condotti
Endnu mere eksklusivt bliver det, da vi ved den spanske trappe drejer ned ad Via Condotti. Her er Dior, Cartier og hvad de dyre ellers hedder. Kun på få ting skiltes der med priser, f.eks. et flimsy Dior-dress til 9.480 euro. Der er ikke brugt mange garnnøgler til dén kjole, så det er noget af en kilopris. I disse forretninger vader man heller ikke ind uden videre og siger, "at man bare skal kigge". Nogle steder lukkes (låses) man ind og ud, og imens må andre kunder (hvis der da er nogle) pænt vente på fortovet. Jeg ser en lille juvelbesat jaguar-figur, der ville tage sig godt ud på emhætten i stedet for saltkarret, men slår det ud af hovedet igen - det ser ikke ud til, at man kan putte noget i den.
Vi krydser ad de små gader ned mod Pantheon. Overalt er der livlig aktivitet på gaderne, og med de mange småbutikker er der nok at se på, når man ellers kan komme frem for parkerede (læs: henslængte) biler og vespaer. Hver en tomme udnyttes. Heldigvis er der ikke så varmt i dag, for her mellem de gyldne huse står luften stille. På La Villetta igen igenEfter aperitif og meditationstime på vinbaren slentrer vi ned i Vicolo del buco. Det sidste aftensmåltid skal indtages på La Villetta.
Der er næsten "køligt" i aften - jeg gætter på ca. 24 grader - og for første gang gennemfører vi et aftensmåltid uden hedeture. Vi får begge spaghetti carbonara - kan ikke lade vær'! Portionen er større end normalt her, og den er knap så pebret som sidst. Det er måske fordi papa Gino selv står i køkkenet i dag? Ungtjeneren har fri, så det har kokken måske også. Der er heller ikke så mange gæster i dag, og alle sidder ude. Tirsdag er måske den stille dag?
Som secondo får Helle grillet ost og salat. De har heller ikke kalvehaler i dag, så på Helles anbefaling prøver jeg deres saltimocca alla romana. Den er nu en skuffelse. Papa har brugt for meget mel; melet er helt grynet på kødskiverne, og sovsen er klistret. Af frygt for at få en ny portion beklager jeg mig ikke, da den søde servitrice spør', om det var "bene". I dag bytter vi, så Helle får trøffelis og jeg citronsorbet. HjemrejseVi skal hjem. Vi pakkede i går eftermiddags og går direkte fra morgenbordet til delikatesseforretningen for at købe parmesan og pecorino. En pose mandelkager ryger med som impulskøb. Det sidste pakkes ned, og vi tager til lufthavnen i god tid. I hele lufthavnen synes der ikke at være ét sted, hvor man må ryge. Der er tværtimod tapetseret med plakater, som lover bøde, hvis man ryger alligevel. OK, man kan gå ud på gaden, men når man først er kommet gennem security, er løbet kørt. Samme security virker i øvrigt ret lemfældig. Helle går gennem metaldetektoren og starter alarmen, men til Helles udtrykte skuffelse viftes hun bare videre. Ingen kropsvisitation. Blondiner er åbenbart ufarlige, selvom der i den forløbne uge er fundet bomber på to indenrigsfly. Telefontips, naturligvis. Det føles koldt, da vi lander i København, men hvor er luften da frisk og ren!
|
