Miniferie i Sæby - del 2Fredag den 19. juni Der er kun os, en enlig herre og tre modne nordmænd ved morgenbordet. Der er friskpresset juice, blødkogte æg, hjemmebagt rugbrød og rundstykker, oste, pålæg, ymer, som man kan pynte med hjemmeristet nøddedrys, jordbær og blåbær, og så er der det, jeg har glemt. Til strandenVi går ud 9:15. Solen har været tidligt oppe og har fundet køllen. Vejrprofeterne spår torden og skybrud, men det når vist ikke til Nordjylland før sidst på eftermiddagen. Vi går nordpå og så til højre ad Kildevej. Ældre patriciervillaer dominerer, det er vist Sæbys mondæne kvarter. En vej hedder "Chr. Rhuusvej". Jeg hæfter mig ved det usædvanlige navn og googler det senere. Christian (eller Christen) Rhuus var borgmester i Sæby i slutningen af 1600-tallet. Hans historie er ikke uinteressant, men den fører for vidt her - søg selv. Vi krydser Frederikshavnsvej, passerer Danland Sæby Søbad med de mange feriehuse og når ned til promenaden, en flisebelagt sti der går langs havet fra Sæby havn og langt nordpå. Vi sætter os på en bænk, nyder udsigten og får vind i håret.
Der er ingen på stranden, og de få forbipasserende hilser, så de er nok lokale. Mod nord kan man ane kranerne i Frederikshavns havn, og øst herfor kan man skimte noget, som må være Hirsholmene. Da vi krydser broen over Sæby Å, lige før man når havnen, stopper vi og betragter dunhammerne. En lokal passerer og siger med et grin: "Ja, der er noget at luge". Vi går langs åen tilbage til centrum og stopper ved en ejendomsmægler. Man kunne forestille sig, at det var så som så med hushandelen i Strandkantsdanmark, men der er adskillige ejendomsmæglere i Sæby, og vi kigger lidt på sortimentet. Sommerhuse er et kapitel for sig, men i Sæby får man rigtig meget villa for 1,5 mio. Kvadratmeterprisen er en del lavere end i Aalborg, og en villa i Sæby rækker måske til et redskabsskur på Frederiksberg. Corona og eftermiddagOgså i Sæby advarer skilte og sedler om at følge god Corona-skik.
Aa-kroen, som vist er en knejpe, har kun plads til 27 gæster, som kan spritte hænder ved fordøren, og selv kirkegården har sine forholdsregler. Blandt andet skal man ikke kontakte kirkegårdens personale, og så er det jo besværligt, hvis man vil klage over manglende udplantning af forårsblomster og renholdelse af gravsteder. For mig er det ikke indlysende, hvorfor Covid-19 "evt." forhindrer dem i at renholde gravsteder, men skidt, jeg har intet ærinde på kirkegården (endnu) og kan være ligeglad. På Frøken Madsens er der selvfølgelig også håndsprit, og tjeneren bringer flasken igen, når man har bestilt og kan være kontamineret af menukortet. Hjørring er netop blevet corona-hotspot, som det hedder på nudansk. Smitten har ramt plejehjem og skoler, og minsandten om ikke det er samme mutation, som har smittet en masse mink. Man kan ikke føle sig sikker nogen steder, end ikke i Strandkantsdanmark. I Brugsen køber vi en stor sandwich med kylling og bacon, der dækker vores frokostbehov. Det er en sandwich af typen, man ser i lufthavne til den tredobbelte pris. Bortset fra en spadseretur mere slapper vi af resten af eftermiddagen med læsning, krydsord og den slags. På vejrradaren kan jeg se tordenvejret nærme sig, og jeg forudsiger, at det vil ramme ved 15:30-tiden, men tager fejl. Det passerer lige nord om Sæby, der kun rammes af lette byger. På Frøken MadsenBygningen er et gammelt ægpakkeri, og der er helt bogstaveligt højt til loftet. Byger er en latent trussel, så i dag er det bedst at spise inde, når man spiser ude. Der er god plads mellem bordene. Man kunne sagtens presse flere ind og stadig overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men afstanden er den samme som før Covid-19. Det tiltaler mig, at man ikke er tvangsindlagt til at høre i detaljer, hvad der siges ved nabobordene, og ikke skal hviske for at holde snakken privat. Vi bestiller en crément de Loire rosé som aperitif, og den rækker til sæsonmenuens forret, som er rimmet (saltet) laks med kryddermayo. Rigtig godt. Hovedretten er nakkekam, der har snurret 24 timer i sous vide. Hertil gulerodspuré, grillet blomkål og kartofler. Sennepskorn giver et pikant pift, og ærteskuddene har intens ærtesmag. Jeg ville nok tilberede kødet ved lavere temperatur end 66,5° (i sous vide, altså), men der er måske særlige temperaturregler for restauranter. Det er godt og rigeligt. Igen må jeg sige, at der ikke fedtes med portionerne. Vi må levne. Desserten er rabarbersorbet, pannacotta med rabarbergelé og så sprød krymmel.
Efter nogle timer kommer regnen for alvor, og det regner pænt kraftigt hele natten. Der er ikke så lummervarmt som i går nat, og når jeg vågner, kan jeg høre regnen tromme tungt på vinterhavens glastag. Fra naboværelset lyder en stilfærdig, norsk snorken. Lørdag den 20. juniVejret er gråt i gråt, men luften er renset og lugter af muld. Regnen stilner af som på kommando, og vi kan gå en tur, men lumske byger lurer. Det er som at lege kispus. Tør du gå ud? Så, nu kommer jeg og tager dig! Øv, det er snyd at bruge paraply! Vi køber igen en sandwich i Brugsen, og efter frokost er det tid til siesta. Varmen har givet for lidt søvn de sidste nætter, så siestaen bliver verdens bedste morfar. Jeg ringer til Frøken Madsen og bestiller bord. Planen var oprindelig at besøge en restaurant på torvet, men efter to måltider hos frøkenen, ville det være antiklimaks med pizza eller plankebøf med fritter og fabriksbearnaise. Tiden går fint på værelset med computeren og andre sysler. Det klarer op, og jeg slentrer hen til Café Mathilde i gågaden og får kaffe. Der er baldakin over caféens fortovsafsnit, men det holder tørt. Butikkerne har lukket, og der er kun ganske få mennesker på gaden. Jeg har taget e-bogslæseren med og fortsætter genlæsningen af Lykketofts erindringer. Første gang læste jeg bogen hurtigt, nu dvæler jeg mere ved detaljerne. Lykketoft har måske et image som tør talknuser, men han har masser af underfundig humor. Frøken Madsen igenDet smådrypper, da vi indfinder os på restauranten. Der er fyldt op, og man skal ikke være professor Higgins for at høre, at de fleste gæster er lokale.
Vi bestiller cremet fiskesuppe til forret. Fyldet er hellefisk og forskellige muslinger. Hvor pokker skaffer man knivmuslinger? Smagsmæssigt er de ikke noget særligt, men de er dekorative. Fedtperlerne kunne være en krydderolie. Det er eventyrlig godt, aldrig har vi smagt bedre fiskesuppe. Jeg er helt salig og levner ikke en dråbe. Hovedretten er fyldt kyllingebryst og sprød salat. Man kunne vælge mellem sprød salat og kartofler. Salaten serveres i en stor skål, og det sprøde er bl.a. asparges og pinjekerner. Kyllingebrystet er fyldt med bl.a. mozarella, soltørrede tomater og skinke. Der er ikke skåret en lomme i kødet - fyldet er mellem kødet og det sprøde skind. Kødet er til den tørre side, men det er jo nok det med risikoen for nella, bacter og tusser. Vi kan eksperimentere for egen risiko derhjemme, men går det galt for en restaurant, kommer det i avisen. Vinen er rigtig god: La Tour des Dames Chardonnay, Badet-Clement, Nuits St. George. Fyldig, frugtig osv. Lad dig ikke narre af skruelåget - god vin findes også uden prop. Vi springer desserten over og får kaffe i stedet. HjemSøndag den 20. juni Søndag er der dækket 6 borde til morgenmaden. Dette år har ikke været lukrativt for hotelbranchen, men belægningen er da fordoblet til 50 % på et par dage, så mon ikke Camilla klarer sig? Vi får sagt pænt farvel og på formentligt gensyn. Rutebilen til Aalborg går 9:53, og kl. 11 modtager katten os med mjavende begejstring. Han bærer ikke nag, men følger alligevel Helle som en skygge resten af dagen. Turen har været et behageligt afbræk, og mon ikke vi vender tilbage til Sæby en anden gang?
|
