Indimellem går vi til Agia Marina, hvor de mindre færger lægger til. Agia Marina ligger på den anden side af borgen, så man skal op til Platanos og ned ad en stejl bakke.
Vi sætter os i parasolskygge ved færgelejet, får en cappuccino og glor på fiskerne, der ordner net, de håbefulde katte, og mennesker, der passerer.
Flere af cafégæsterne venter på færgen, og det er mest turister, men der er også en del lokale. Ingen har travlt, og der følger vand med cappuccinoen, så man kan blive hængende, hvis man vil.
Caféen har en måge på sit skilt, men vi har endnu ikke set en levende måge her. Mågernes opportunistiske rolle varetages af krager. I hvert fald i Agia Marina, så det er ikke her, de vender.
Der har jo nok været måger engang, men hvor er de blevet af? Jeg ser hver aften røg stige op et bestemt sted på sydøstkysten, langt fra byen. Det er garanteret der, de brænder affald, før måger kan holde fest.
Kragerne er ikke så store som deres nordiske artsfæller, men de taler samme sprog, og de taler meget: Kraa, kraa, kraa!
Færgen lægger til og udspyr sin last af fragt og mennesker på få minutter, før den sejler videre. Passagererne går lige forbi vores bord.
Der er et par rigtige krager imellem, men heldigvis slår de sig ikke ned. De er her kun for at vende.
Relateret:
Spørgsmålet er vel hvor kragerne egentlig vender?
Nu ikke så geografisk eksakt, Jørgen 🙂
Man er virkelig gået ned i gear, hvis man kan se så neutralt på både måger og krager, for de larmer, gør de. Normalt, i hvert fald, men de er måske også gået i stillemode? 🙂
Om det er måger eller krager, der larmer, kan være et fedt, sålænge det er fugle, vi snakker om 🙂
På café med en cappuccino og et glas vand. Glo dovent på fugle og folk. Det er livet. Det ville jeg godt kunne udholde 🙂
Det går liiige 😉