Bilkas juleudsmykning har ikke ændret sig stort i 20 – 30 år, men omsider har nogen konkluderet, at manglen på kristne symboler skyldes frygt for muslimer.

Hvis det skal tage så mange år at nå konklusionen, må man være usædvanlig tungnem. Hvis det var mig, ville jeg føle mig flov og absolut ikke skilte med min årelangsomme opfattelsesevne.

Andre har ikke den slags hæmninger. Således skrev f.eks. Hans Hauge den 29.11.08 i Jyllandsposten:

“Af frygt for muslimer har de to butikskæder besluttet at rense butikkerne for kristne symboler i anledning af julen.”

De nævnte butikskæder er Bilka og Brugsen.

Hans Hauge er lektor ved Aarhus Universitet og skriver hver lørdag “Hauges hjørne” i Jyllandsposten. Jeg har meget svært ved at tro, at han selv tror på det udokumenterede vås med “frygt for muslimer”, men hvad er hans ærinde så?

Konspirationsteorier og løgne

Folk kan for min skyld mene om muslimer og islam, hvad de vil, men hvis deres retorik i det offentlige rum baserer sig på konspirationsteorier eller bevidste løgne, er den dybt useriøs og uværdig.

Ved løgnagtigt at påstå, at forretninger og offentlige myndigheder gør dit eller undlader at gøre dat af “frygt for muslimer”, kunne det synes som om, agitatorerne netop ønsker at fremmane frygt for muslimer.

Et eksempel på bevidste løgne er det læserbrev i Jyllandsposten, jeg omtalte i indlægget “Avisens løgn som fik sit eget liv“.

Her skriver Niels Ryding, at England ydmyger sig: Oxford byråd har forbudt ordet “christmas”, og byrådene i Bournemouth og Salisbury henstiller, at man ikke bruger visse latinske vendinger, idet de er uforståelige for eller kan fornærme muslimer.

Det er simpelthen løgn. Det kan enhver let overbevise sig om ved at bruge en søgemaskine og sin sunde fornuft i få minutter.

Løgnene er ikke nødvendigvis fabrikeret af Niels Ryding, som i så fald helt ukritisk formidler dem i Jyllandsposten, men der er uomtvisteligt personer, som helt bevidst fabrikerer løgne og spind om muslimer og islam. Hvor skulle løgnene ellers komme fra?

Hvorfor de spreder den slags historier, kan man så fundere over. Én ting er i hvert fald sikker: deres formål er ikke at skabe eller deltage i en lødig debat.

/Eric