Fra Ischia Porto til Ischia Ponte

Eller "Jagten på turistkontoret"

Jeg vågner 6:30, laver kaffe og sætter mig ud på altanen. Solen er på vej op, og selvom der er diset, kan man lige ane Vesuvs profil i det fjerne. Under mig ligger Ischia Porto og havet. Mange af de flade tage er malet grønne, og fuglene synger om kap.

På vej ud spørger vi receptionen om vej til turistkontoret. Det ville være fint med et par brochurer, bustider og den slags. Francesco er lidt usikker, men der skulle vist være et på Piazza degli Eroi, og på hans kort er der ganske rigtigt et "i".

Vi går derudad, men der er intet turistkontor på Piazza degli Eroi. Jeg spørger et par lokale mænd, og den ene peger fremad og til højre. Men der er heller intet turistkontor fremad og til højre. Vi når helt ud, hvor vejen slutter ved borgen Castello Aragonese i nabobyen Ischia Ponte, uden at finde det fordømte turistkontor.

Ischia Ponte Osteria med blomstrende pergola i Ischia Ponte
Klik for større billede.

Vi får en forfriskning, da en café i Ischia Ponte åbner kl. 10. En lille bus nr. 7 kører jævnligt forbi. Den kører til Ischia Porto, så mon ikke vi kommer hjem.

I en kiosk køber vi et kort over Ischia med busoversigt og minuttal. Ekspedienten bedyrer, at der ikke er noget turistkontor i Ischia Ponte, men at der er et i Ischia Porto, hvor færgerne lægger til.

Vi lægger vejen forbi supermarkedet og går hjem til frokost. Pølserne, vi købte i går, smager godt, men sprutter hele køkkenet til under stegningen, så der skal en større rengøring til. Der skrives postkort, og så er det tid til siesta.

Slentretur efter siestaen

En SMS vækker mig kl. 15. Espressokanden kommer på komfuret, og kaffen nydes på altanen, som er i skygge fra middagstid. Der er næsten vindstille, og varmen kryber ind i hver en hudfold. Varmen er ligesom mere kompakt her ved Middelhavet, som er hvert eneste luftmolekyle blevet gennemvarmt, hvor det hjemme i Danmark højst er hvert andet.

Der er en livlig trafik af småbåde og færger. Hele tiden synes mindst én færge at befinde sig i synsfeltet.

Skibshund i Ischia Porto

Ved femtiden går vi ned til havnen. Havnen i Ischia Porto er et gammelt vulkankrater, hvor man i sin tid sprængte en rende, så der blev forbindelse til det åbne hav. Havne har altid atmosfære, og dette er en færge- og lystbådehavn. Der er ingen tegn på, at der landes fisk i større stil.

Vi ser dovent en færge lægge til og får så en aperitivo på en fortovscafé i starten af Via Roma. Tjeneren er monstrøst overvægtig, og hans lyserøde skjorte hænger som et telt om kroppen. For 2 glas vin og en flaske vand betaler vi 10 euro. Vinen smagte udmærket, men billigt er det ikke.

Hund i gul kjole

Vi spadserer en lang tur ud ad Via Roma. Jo længere vi kommer, desto mere fashionable bliver butikkerne med dyre mærkevarer. Da vi ser en lille hund iført gult strutskørt, har vi fået nok og vender om.

Grillet fisk hos Ciro

Vi er de første gæster på Ristorante Ciro og starter med bruschette med tomat. Helle får hjerteformede ravioli med 4 slags ost, og jeg får minestrone. Suppen er dybfrost - og det står der også på kortet - men den smager udmærket.

Bruschetta med tomat Mixed grillet fisk
Klik for større billede.

Derefter deler vi en gang mixed grillet fisk. Noget er godt, og andet er mindre godt. Italienerne er vilde med fisk, men generelt synes jeg, at fisk hernede er lidt lala. De fleste lokalt fangede fisk er noget benet småkravl, og de fleste gode fisk importeres. Pighvarren på is ude i montren er med garanti ikke fra Middelhavet, og på klisterbåndene omkring hummernes klosakse står der noget med Canada.

Til dessert får vi en kedelig fabriksis, og så er det hjem at nyde den lune aften på altanen.