Colosseum og selfie-stængerMandag den 16. maj 2016 Vejrudsigten siger regn og torden over middag, så vi må udnytte tiden, mens vejret er godt. Vi spadserer ad Via Cavour mod centrum og holder hele tiden øje med, om der skulle være en købmand, der har tørrede porcini-svampe (Karl Johan). Tidligere havde de dem mange steder, nu kan vi ikke finde nogen. Tidligere var der mange små købmænd. Det er der sådan set stadig, men mange forretninger drives ikke længere af italienere, men er overtaget af indvandrere. Lyder det bekendt? Vi drejer til venstre og går til Colosseum. Vi har set det flere gange før, men det tåler et gensyn. Vi går nu ikke ned ad trappen, for der er en vrimmel af mennesker dernede.
Selfie-stænger er det nye tørvejrs-hit blandt gadesælgerne. Når de angriber, vipper jeg diskret med spejlreflekskameraet, som jeg har over skulderen, og så udser de sig et andet offer.
Jeg tager et par billeder - bl.a. af den dobbelte selfie ovenfor - og så går vi mod parken overfor, Parco Del Colle Oppio, i retning mod Termini. Det er et fredeligt område, og underligt nok har vi ikke været her før. Fra parken cruiser vi med retning mod Via Cavour, men det går lidt skævt, og pludselig er vi ved den gode restaurant, Tempio di Mecenate. Herfra kender vi vejen. Over middag går vi ud igen, det regner stadig ikke. Vi går lidt rundt i kvarteret, og minsandten om ikke vi finder pæne, tørrede porcini-svampe til en rimelig pris - "byens sidste," bedyrer Helle.
På Caffè Fantini (Piazza dell'Esquilino) nyder vi en forfriskning, mens vi glor på trafikken og de forbipasserende. Det trækker op med truende skyer, men der kommer ingen regn, og det klarer op igen. En motorcyklist tjekker sin smartphone, mens han holder for rødt. Også i Rom skal man tage sig i agt for smartphones. Mange fodgængere er som vandrende krydsermissiler, der ikke ser andet end miniskærmen. To ældre kvinder sætter sig trætte på et betonfundament. Jeg tror først, de søger et hvil, men de venter bare på bussen. Tempio di Mecenate
Regnen udebliver stadig, og vi spiser på Tempio di Mecenate. Bruschette med tomat og ovnstegt pattegris med ovnstegte kartofler. Delikat, men vi kan ikke spise op, selvom en Dolcetto d'Alba hjælper til. Restauranten ligger på Largo Leopardi. Vi har spist her mange gange gennem årene, og kvaliteten har aldrig skuffet os. Is til dessert og så hjem.
|
