Home > Rejsebeskrivelser > Ferie på Malta

Ferie på Malta

Da vi snakkede om, hvordan den 3. sommerferieuge skulle bruges, var Cypern oppe at vende, men så kom Helle til at sige "Malta", og jeg gik på nettet.

Snart efter var rejsen bestilt til ugen den 8. til 15. oktober 2005. Torben, som har boet dernede nogle år, fik en mail, hvor jeg inviterede ham på en maltøl, men den nedslående melding kom tilbage, at han skulle flytte til Milano den 29. september. Dårlig timing, men Torben sendte en mail med forslag til gode spisesteder, og den kom os senere til gavn.

Malta ligger knap 100 km syd for Sicilien. Den lille øgruppe er efter en omtumlet fortid nu en selvstændig republik og medlem af EU. Halvt så stor som Falster og med knap 400.000 indbyggere er det Europas tættest befolkede land (1250 pr. km²). 1.2 millioner turister besøger landet hvert år, så i gennemsnit er hver 5. person turist. Møntfoden i 2005 var "lira" (nu euro), og 1 Lm svarede til ca. 17,5 DKK.

Vi tog ikke med Dansk Folkeferie til "The Danish Village", som de lokale kalder den populære bungalow-by ved Mellieha, men til Sliema, Maltas største by, som grænser op til hovedstaden Valletta. Dette er en rejsedagbog fra ferien.

Lørdag den 8. oktober

Afrejse

Vi tager toget fra Aalborg til København kl. 7.25. Vi kunne sagtens nå det med et senere tog, for flyet letter først 15.20, men med den senere tids forsinkelser pga. herreløs bagage og bombefrygt tør vi ikke tage chancen - så sent som i går var Københavns hovedbanegård lammet i 6 timer pga. en mistænkelig rygsæk.

Vi kommer dog rettidigt til Kastrup, hvor vi møder Lars Nørkjær. Lars er tidligere medlem af skakklubben og tidligere top-vandskiløber, og han skal også til Malta.

Han skal deltage i VM for mini-racerbiler og forventer at tilbringe op mod 9 dage på et luksushotel uden at komme uden for en dør. Enhver sin lyst.

Ankomst til Malta

Vi lander i Luqa Airport kl. 18.50 med 15 minutters forsinkelse. I ankomsthallen hæver vi penge og køber en taxi-bon til Sliema for 8,25 Lm. Der er fast taxipris fra lufthavnen til forskellige destinationer - priserne kan ses her: Taxipriser på Malta.

Chaufføren er en ældre venlig mand, som fortæller os, at Sliema er et rart sted, og bilen er en bedaget Mercedes, hvor et skilt fortæller, at den er "Taxi no. 2".

Trafikken er tæt, og gennem de nedrullede vinduer indsnuser vi den lune aftenluft og udstødningsgasserne. Solen er gået ned, men det ser ud, som om vi kører gennem bymæssig bebyggelse hele vejen.

Hotel Metropole

Hotel Metropole ligger i Sir Adrian Dingli Street ("Triq Sir Adrian Dingli" på maltesisk) nær Tower Road ("Triq it Torri"), der løber langs vandet på Sliema-halvøens nordlige side. Sliema er Maltas største by med ca. 25.000 indbyggere, men er fysisk vokset sammen med hovedstaden Valletta og nabobyen St. Julians.

Hotellet og værelset er noget slidt. Sengene er gode boxmadrasser, men der er meget lydt, og pladsen er trang. Toilettet er som en énarmet tyveknægt - man skal rykke flere gange, før der er gevinst.

Det overrasker mig lidt, at der ikke som på Cypern er en opfordring til at spare på vandet - har deres anlæg til afsaltning af havvand mon rigelig kapacitet? 400.000 fastboende og 100.000 turister om måneden må dog immervæk bruge noget vand.

Aftentur og middag på Piccolo Padre

Lidt over halv ni går vi ud for at spise. Lige nede på hjørnet af Sir Adrian Dingli Street og Tower Road ligger Vino Veritas, som Torben har sagt er et OK pastasted, men alt er optaget. Der er en chance, hvis vi kommer igen ved titiden, siger tjeneren.

Det er en fordel ved Malta, at alle taler engelsk. Øens engelske fortid og venstrekørsel er vel grunden til, at de fleste turister er englændere. Der er også mange tyskere, og det må have andre årsager.

Vi spadserer langs vandet ud ad Tower Road. Ved St. Julians' Tower er der en udendørs restaurant, men jeg synes, det er lidt for koldt at sidde ude, så vi vender om og går mod St. Julians på søgen efter "Piccolo Padre", som iflg. Torben går an.

Mens familien Danmark ser "Hvem vil være millionær?" eller "Gæt en hvem", promenerer familien Malta på Tower Road, sætter sig på bænkene og får en passiar med naboer og venner, mens børnene leger. Fortovet er bredt og velforsynet med bænke, og vejtræerne har "halskraver" med juletræslys.

Vi finder Piccolo Padre i nederste etage af et gammelt tårn. De har forrygende travlt, men vi får plads. Flertallet af gæsterne er lokale, og mange har børnene med. Alt er optaget udenfor på balkonen, hvor der er havudsigt.

Vi får bruschetta efterfulgt af pasta ledsaget af vand og en anonym lokal rødvin, som ikke fornærmer nogen, men som heller ikke får englene til at synge flerstemmigt. Regningen lyder på 12,15.

Piccolo Padre 194/5 Main Street, St. Julians. Tlf. 21344875. Hvis man kommer fra Sliema ad Tower Road ligger restauranten lige efter bygrænsen til St. Julians, hvor vejen slår et skarpt sving. Stedet er mest til pizza og pasta. Ærlig mad og god betjening. Tag ikke fejl af Piccolo Padre og naborestauranten, Barracuda, som ligger lige ved siden af. Prisleje: billigt. Piccolo Padres website.

Vi slentrer hjem. I hotellets pool-bar på taget får vi en sødlig Löwenbrau, mens et selvglad hammondorgel generer os efter bedste evne. Vi er meget trætte og går i seng.