Tirsdag den 14. september 2010

Til Pothia på Kalymnos

Præsten på vej til færgen
Klik for større foto

Vi vil til Pothia, Kalymnos' hovedby, og tager færgen kl. 8:30. Det er Yiannis der sejler, og båden er færgernes dronning. Den hedder i hvert fald Regina.

Helle har døbt Yiannis og hans båd "Blazing Saddles", fordi han altid sejler med fest og farver.

Som altid skruer Yiannis op for musikken, når han lægger fra land, men hvor det om aftenen er pop, rock eller Sinatra, er det klassisk denne morgen. Jeg kender ikke stykket, men der mangler ikke basuner.

Regina kan ikke lægge til i Myrties. Alle pladser på molens læside er optaget, og Yiannis er tydeligt irriteret. Formentlig skal der være plads til færgen. Så efter at have skvulpet lidt frem og lidt tilbage uden reaktion, vædrer han resolut en anden båd med agterstavnen, og vel at mærke så det knager i træskrogene.

Det er garanteret med vilje, for han styrer Regina med millimeters præcision. Vi og en lokal kvinde entrer den vædrede båd for at komme i land, og samtidig kommer ejeren løbende, opskræmt af den kvasende lyd.

Der føres en ilter græsk dialog bag os, men det kommer dog ikke til hørligt skænderi. Yiannis har effektfuldt markeret sit territorium.

Idet jeg hopper over på molen, driver båden væk, og det åbne vand er for langt et spring for Helle. Jeg begynder at hive båden tilbage med fortøjningstrossen, og en galant naboskipper iler til og rækker Helle en stærk og skridsikker hånd.

Busbilletter køber man i supermarkedet over for Babis Bar, og så er det bare at vente til ca. 9:15. Den lille bus har 16 sæder. En aircondition hvisler iskoldt bag os, og foran os knevrer et par svenske damer non stop om alt fra Samos til fjeldvandring i teenageårene.

I Kalymnos' storby

Fra Pothia på Kalymnos
Klik for større foto

Det tager en halv times tid at nå til Pothia, og der skal lige tankes diesel undervejs. Benzinpriserne er som i Danmark eller dyrere.

Efter Telendos' ro er Pothia en sydende heksekedel. Trafikken er tæt, og man kører stærkt, hvis man kan. Selv i den gamle bys snævre gader er der kamikazeknallerter, som er glade for hornet.

Vi slentrer rundt, indtil blæren dikterer kaffepause. På havnefronten er der mange caféer, hvor lokale mænd ordner verdenssituationen med den ene hånd og rosenkransen med den anden. Servitricen forstår ikke engelsk, men en gammel støder tolker gerne.

Den græske kaffe er udmærket, og vi får forrettet vores ærinde. Med kaffen fulgte vand, så det er legitimt at blive hængende, men vi drikker kun ca. halvdelen. Forebyggende omhu.

Affaldsforbrænding

En røgsøjle stiger op uden for byen. De brænder sikkert affald. Det har vi set på andre græske øer. Forbrænding på den måde udvikler med sikkerhed en del dioxin, og når jeg tænker på, hvilke emissionskrav der normalt stilles til affaldsforbrænding i Europa, er det forbløffende, at det kan foregå.

Men hvad pokker skal de gøre? Der er jo ikke affald i mængder, så man kan bygge et ordentligt forbrændingsanlæg, og det er også sin sag at skulle samle skrald fra mange øer til et centralt anlæg.

Indkøb og priser

Fiskenet i Pothia
Klik for større foto

Hovedgaderne ud og ind ad byen er smalle og ensrettede. Byen er bygget før bilernes tid. Vi søger den musikforretning, hvor vi købte en CD sidste år, men finder den ikke. Den er sikkert lukket. Der er mange lukkede forretninger. Krisen har trukket et tydeligt spor.

Mit Visa-kort skal også mærke, at det er ferie, og får lov at lege med en automat. Det bliver til endnu en kop kaffe, hvorefter vi besøger det velassorterede supermarked på havnefronten.

Dagligvarer er bestemt ikke billige på Kalymnos. Jeg synes ikke, vi får ret meget for de 51 euro, vi kommer af med. Okay, der var to pakker espressokaffe til 10 euro, men alligevel.

Gryn m.m. i et supermarked i Pothia
Klik for større foto

Jeg tror, at grækerne langt hen ad vejen klarer sig med byttehandel og gensidige tjenester. Med de lønninger, almindelige mennesker tjener, er undergrundsøkonomi sikkert nødvendig for at overleve, og alligevel er livet hårdt.

Flere hundrede tusinde grækere bor og arbejder f.eks. i Australien, permanent eller nogle måneder om året. Nikos fortalte, at fra Kalymnos alene arbejder 6000 - 7000 i Australien. Det er også grunden til, at så mange taler glimrende engelsk.

Fra Pothia går der bus til Myrties hvert hele klokkeslæt. Vi er heldige at få siddeplads i den, der kører kl. 12. I Choro stiger en flok pubertetspiger på. Deres stemmer er meget - lad os venligt sige: diskante.

Tilbage til Telendos

Yngste skipper på Telendos
Klik for større foto

Færgen til Telendos afgår præcis kl. 13. En lille græsk pige leger med rorpinden, før vi sejler, men har trods ihærdige forsøg ikke held til at starte motoren.

Et godt råd: Hvis det blæser frisk, så sæt dig ikke i vindsiden. Selvom søerne måske ikke slår ind, kan du godt få et sprøjt. Det tager du næppe skade af, men kameraet er måske ikke så modstandsdygtigt.

Da vi passerer George's, kalder Nikos på mig. Han skylder mig penge, siger han. Vi lagde 40 euro i går, men der stod kun 30 på regningen. Nullet kunne måske forveksles med et nital, siger han. Jeg svarer kryptisk, at: "It is not a one way street" og at vi ses senere. Det er sgu' ikke nemt. Ikke for os i hvert fald.

Tid til sen frokost og siesta.

Aftenfred

Man falder hurtigt ind i en rutine, når det i bund og grund går ud på at nyde livet og slappe af uden pligter. Vi læser, løser krydsord og vegeterer på balkonen, mens vi nyder roen og udsigten. Der er ikke meget mere at sige. Inaktivitet kalder ikke på mange ord.

Ved sekstiden går vi en tur mod nord til verdens ende, hvor strandpromenaden ender. Tilbage igen og op til udsigtspunktet over Hohlaka Beach.

Oven på den kraftanstrengelse er det tid at nyde en ouzo på balkonen. Terrassen er i skygge på denne tid af dagen, men luften er balsamisk. Temperaturen er 25 grader, og fuglene kvidrer i træet nedenfor.

Dette er fred.

Fish off the Record

Græske gigantbønner (limabønner)

Pocheret torsk i porre- og vinsauce

Yoghurtfromage med ananasbund

Klik for større foto

Vi sætter os i forreste parket hos George's. Nikos har fået den idé, at vi drikker rødvin til alt, og sætter uopfordret en fyldt karaffel samt vand og glas på bordet. Vinen er mørkere og kraftigere, end den plejer at være. Han har garanteret hældt en bedre flaskevin op.

Nikos' datter, Maria, som er lidt "tilbage" spankulerer stolt rundt i skoleuniform med en lyserød skoletaske på ryggen. Hun plejer at have T-shirt på og rende rundt med et fiskenet på stang, men det er vist første skoledag i morgen. Hun forsvinder rundt om hjørnet.

Vi undrer os lidt over, hvor menukortet bliver af, og i det samme kommer Nikos med en lille tallerken og to gafler. Han opfordrer os til at smage: "It is cold" synes jeg han siger. "Cold?" spørger jeg, "No: cod! A simple family dish off the record."

Et lille stykke torsk og en kartoffel sopper i en gullig sovs med porrer, persille m.m. Vi kan få det eller vælge fra menuen. Vi bestemmer selv, men først skal vi smage.

Vi smager på torsken, og den er helt vidunderlig. Fisken er let salt, som er den pocheret i meget salt vand, men det er især saucen, der gør det: en smagssymfoni af fisk, porrer, løg, citron, vin, persille, bladselleri og andet, som vi ikke kan identificere.

Intet levnes på den lille tallerken, og Nikos tager tilfreds mod bestillingen af to fisk "off the record", men først vil vi gerne dele en portion Giant Beans.

Gigantbønnerne (limabønner) serveres i en lille kokotte med låg. De har suget smag af løg, tomat, grøn peber og andet og har konsistens som smør. Mums!

Derefter kommer fisken. Vi smovser og sørger dybt over alle de torsk, der kunne have fået en så værdig afslutning, men som i stedet kom herfra i sennepssovs.

Som dessert serverer Nikos en lille yoghurtfromage med ananasbund og rød top af gele. Til sidst kaffe og Metaxa. Da regningen kommer, har han kastet sig ud i videregående aritmetik, fordi jeg lagde 40 euro i går. Der er trukket fra og lagt til, og facit er 16 euro.

Jeg siger til Nikos, at vi godt kan lide husets nye rødvin, og får allernådigst lov at betale 20. Vi går hjem. I aften trækker sengen mere end stjernerne på himlen.