Cypern à la carte

I aften skal vi hjem. Flyet letter 21.15 lokal tid, men først skal vi på tur: "Cypern a la carte".

Helle er oppe før telefonvækningen klokken 6.30. Vi får morgenmad, checker ud og får kufferterne i depot til i aften. Tur-bussen er på Kition Corner lidt før tid kl. 8.45.

Guiden er igen Pampos, den svensktalende cypriot, og bussen er knap halvt fuld. Vi kører først til Kolossis, lidt sydvest for Limassol. Det går stærkt på motorvejen mod Limassol og i roligt tempo gennem Limassol, hvor vi kører ad den lange strandvej. Jeg prøver forgæves at spotte stedet, hvor min kollega og jeg spiste frokost i februar.

Appelsinplukning

Orangeblomst Der plukkes appelsiner
Klik for større foto

I området vest for Limassol ligger Cyperns største appelsinplantager. De to vigtigste sorter er Jaffa og Valencia. Valencia er modne nu, og træerne står samtidig i blomst. Vi holder ind et sted, får udleveret en plasticpose samt carte blanche til at plukke.

Et appelsintræ er tæt og ikke lyst og luftigt som et hjemligt æbletræ. Alle markerne er kantet med høje eucalyptus-træer, som giver læ for blæsten. Med tanke for at vi skal hjem samme aften, plukker jeg kun to appelsiner.

Pampos spørger undrende om grunden til denne beskedenhed, og jeg forklarer ham, at der ikke er grund til at plukke sig til overvægt i flyet.

Plantagen er samtidig hjemsted for en horde af blodtørstige myg, som hurtigt opdager, at "der er serveret", og snart er alle optaget af at klappe og stryge sig på bare partier. Plantage-værten har elskværdigt skrællet og parteret nogle frugter, som vi kan smage. Uhm - de er sprængfyldte med saft og smager fantastisk.

Kolossis

Ikke langt derfra, i den søvnige landsby Kolossis, holder vi kaffepause. Caféen ligger lige overfor kirken, og byens ældre mænd sidder indendørs og ordner verdenssituationen med kaffe og brætspil. Jeg er første turist ved skranken og overrasker vist, da jeg bestiller to cyprus coffee i stedet for den forventede Nescafe.

Svalerede
Klik for større foto

Kaffen er god, og vi sætter os på den overdækkede terrasse med udsigt til den åbne kirke. Under terrassens halvtag er der svalereder med travle forældre, og under rederne har man opsat hylder - sikkert for at undgå nedfaldslort i kaffen.

Modstand mod genforeningen
Klik for større foto

Kirken er græsk-katolsk med mange ikoner, og under korset over alteret er der malet et dødningehovede i bedste sørøverstil. Udenfor sidedøren står en bakke med sand, hvor man kan sætte sine vokslys.

Bussen er parkeret på en grusbelagt plads ved siden af kirken, og overfor ligger endnu et cafeteria. Her er der ophængt guirlander med græske flag, og et stort banner forkynder "OXI", som betyder "nej". Blå og hvide farver - ingen tvivl om stemningen her på stedet!

Anogyra

Vi kører nordpå. Først ad motorvej og siden ad grusveje, der er knap så farbare for en turistbus. Det går opad, til vi gør holdt i landsbyen Anogyra, hvor vi besøger en lille familievirksomhed, der laver sirup af johannesbrød efter gammel recept.

Først sættes de finthakkede frugter i blød, og efter nogle timer hældes vandet fra og indkoges til sirup i store kar over åben ild. Fortsætter man kogningen, får man en sukkeragtig masse med kakaoagtig smag.

Sirupskogning på johannesbrød Sirupskogning på johannesbrød Gammelt oliventræ
Klik for større foto

Pampos fortæller, at de fleste beboere i landsbyen er pensionister, og at der også er ca. 40 fastboende englændere. Der vokser nogle kolossalt tykke og ikke særligt høje oliventræer. De er meget gamle og kunne have inspireret H.C. Andersen til eventyret "Fyrtøjet".

Oliven er netop temaet, da vi besøger et olivenpresseri og olivenmuseum. Her har man en moderne og økologisk fremstillingsproces, med oliven som input i den ene ende og koldpresset olie som output i den anden.

Maskineriet er moderne, men som i gamle dage er det store kværnsten, der knuser frugten. Stenene er fra alperne og ligner granit. Guiden fortæller, at sten fra Cypern er for bløde og sprøde.

Jeg nedlægger veto mod at købe olie i shoppen - jeg er sikker på, at vi kan købe den bedre og billigere hjemme, hvor andre har sørget for transporten. Vi køber dog en lille glaseret skål med olivenmotiv.

Frokost og vinsmagning i Doros

Turen går videre et pænt stykke op i Troodosbjergene. Vi skal spise frokost i landsbyen Doros. Landskabet er smukt, og vi bevæger os fra klipper af lysende kalksten til Troodos-massivets rødbrune sten af vulkansk herkomst. Da vi ankommer til Doros, regner det, så i stedet for picnic i det fri bænkes vi i en forvokset nyopført "carport".

Udenfor i den silende regn står en mand og griller gigantspid med kød og kartofler. Grillen er hjemmebygget af et gammelt lad på hjul, hvor han for enden har monteret en motor, som med kædetræk får spiddene til at rotere. Opfindsomt! Her kan han mageligt grille til 200 personer, men i dag er der kun 3-4 spid i sving.

Kæmpegrill i Doros Kæmpegrill med motor
Klik for større foto

Alt arrangeres som tag-selv-bord, og det smager godt. Pampos og chaufføren tager også godt for sig af retterne - vi så dem ikke spise turistmenuen i Paphos i onsdags.

Vin serveres i enkle rødbrune lerkander uden påmalede turist-dikkedarer, og efter det første plastickrus melder min tunge overraskende tilbage, at der stadig er emalje på tænderne, så jeg skænker modigt en refill af denne drue, som må være meget lokal.

Kæmpekrukke Grønne mandler Udendørs madlavning i Doros
Klik for større foto

Mens vi spiser, stilner regnen af, og bagefter spadserer vi et kort stykke hen til det lokale vinhus, hvor man fremstiller rødvine, hvidvine, brændevin (Zavania) og den berømte hedvin Commandaria.

Commandaria er med sin rosinagtige sødme det rene slik. Rødvinene er OK, men ikke nogen exceptionel smagsoplevelse. Rødvinene på importerede druesorter som Cabernet eller Grenache har mere tyngde og krop end vinene, som er fremstillet på cypriotiske druer, men interessant er det, at de importerede sorter kræver kunstvanding, hvor de lokale kan klare sig selv.

I øvrigt var det druer fra Cypern, der i det 15. århundrede blev udplantet på Madeira. Brændevinen serveres iskold - formentlig for at bedøve smagsløgene. En stærk oplevelse!

Commandaria

Vinsmagning

Cypern er berømt for denne lækre dessertvin, som produceres på soltørrede druer. Vinen har man produceret siden antikken, hvor den blev nydt af kendere i det gamle Egypten, Grækenland og Rom.

I år 1191 overtog Tempelridderne øen efter Richard Løvehjerte og senere kom Johanitterne til. Disse korsriddere kunne andet end svinge sværdet, og med kommerciel tæft omdøbte de vinen til "Commandaria" og monopoliserede salget. Commandaria er således verdens ældste "mærkevin".

Under det tyrkiske herredømme kom vindyrkning tæt på ophør, men fik nyt liv da englænderne overtog øen i 1878. Som ved et mirakel nåede vinlusens hærgen aldrig til Cypern. "Commandaria" udtales med tryk på "da".

Turen hjem går via Limassol, så guiden Pampos kan få stemt. Han bor i Agaia Napa, men da han stammer fra Limassol, skal han stemme her. Han vil stemme "ja", forkynder han, men vi kunne have sparet os omvejen, for som bekendt blev FN's genforeningsplan forkastet med stor majoritet på den græske del af øen. Ak ja.

Hjemrejse

Tilbage i Larnaca slår vi ventetiden ihjel med kaffe på promenaden. I lufthavnen er vi lynhurtigt igennem check-in og security, så der er god tid til at købe taxfree Commandaria og ouzo.

I bussen sagde guiden, at man ikke måtte ryge i lufthavnen, men jeg fylder roligt nikotindepotet i rygerområdet, som er pænt stort. 21.15 letter flyet planmæssigt. Vi er heldige at kunne brede os over tre sæder og blunder det meste af turen til Danmark.

Vi overnatter i København og er hjemme i Aalborg søndag eftermiddag. Det har ikke været den store oplevelsesferie, men det var heller ikke meningen - målet var primært afslapning og en forsmag på foråret, og det blev til fulde nået.