Recanati og lejligheden
Vi spadserer ud til Recanati, hvor de fleste turister bor. På vejen fotograferer jeg nogle af de mange skilte, hvor der står "Affittasi" - til leje. Skal vi tilbage, vil vi nemlig finde et andet sted at bo. Sidste år var vi tilfredse med at bo hos Lorrie, men i år er prisen skruet op til 95 €, og det er lejligheden ikke værd. Værst er dog støjen. Sidste år kostede lejligheden 80 €. Det var også i den høje ende (relativt), men vi befandt os godt, og beliggenheden er god, så jeg reserverede bare uden at tænke på prisen. 95 € er bare for dyrt for det, vi får. Sidste år var der heller ingen ovenpå, som støjede, og Lorries fjernsyn kørte ikke konstant. Lorrie er flink og rar, og det har absolut sine fordele at kunne snakke engelsk uden misforståelser, men næste gang bliver det altså et andet sted. Og at dømme efter antallet af Affittasi-skilte er der rigeligt at vælge imellem, og kun en brøkdel af dem kan findes på nettet. Det er derfor jeg fotograferer skiltene - der står nemlig altid et telefonnummer. Turen til Recanati er ganske køn med det arkæologiske område bag hegnet på venstre hånd, og palmer som flankerer den ensrettede vej. Der er også bænke, hvor man kan tage en slapper. Recanati er sådan en satellit-by til Giardini Naxos, og det var klogt at anlægge den for år tilbage. Her kan bo langt flere turister, end selve byen kan rumme, og det giver arbejde og indtægter. Området er ganske kønt, grønt og luftigt, og træerne er vokset til, men der mangler ligesom det, der fortæller dig, at du er på Sicilien. Var det ikke for Etnas mægtige profil, kunne det være hvor som helst, og det er ikke sicilianere, der præger gadebilledet. Vi kigger på nogle af restauranternes menukort, og priserne er noget højere end inde i Giardini Naxos. Dog ikke på pizza - der er konkurrencen nok for stor. PromenadeturEfter denne kraftanstrengelse foretager vi os intet før sidst på eftermiddagen, hvor vi går ud til molen for at nyde aftensolen over glassets kant på La Sirena. Herfra kan man betragte Etna og byen inde i bugten.
Det er lørdag aften, og der er masser af mennesker på promenaden. Børnene er klædt på, så de kan beundres, folk standser op og får en passiar, teenagere flirter i flok, og isforretningerne har god omsætning.
Aften på Taverna NaxosUden for Taverna Naxos sidder de to svenske piger, som har været her i flere år på samme tid som os. Vi er på genkendelses-nik. Vi så dem første gang i torsdags, røde som kogte krebs af for meget sol. Vi får spaghetti carbonara og tun med løg, og også i aften viser Angelo billeder. Angelo er fotoklubbens nestor, fotografering er hans lidenskab. Han snakker om, at han søndag vil køre os ud på landet. Jeg syntes stedet lød som "Saro". Nu må vi se. |
