"Only Jesus can Save you" - tekst på maltesisk bus.

Havnerundfart i Valletta og Sliema

Only Jesus can Save you - religiøs bus på Malta

Var man energisk, tog man en svedetur til Mdina, Gozo eller et andet seværdigt sted, men det er man ikke. Energien rækker lige akkurat til en havnerundfart og en sval stund på søen.

Efter en espresso på Tony's Bar går vi ned på kajen. Her sværmer det med sælgere, som vil lokke dig på havnerundfart eller krydstogt og som prøver at stikke dig brochurer i hånden.

Jeg siger til sælgeren, at vi vil spadsere lidt, før vi bestemmer os. Men så har han straks et godt tilbud, før byttet undslipper: Vi skal slippe med prisen for to børnebilletter, hvis vi slår til nu. Den bruger han sikkert tit, men trods alt slipper vi med 10,5 £M og sparer 3,5.

Captain Morgans skib er større end det, vi var med sidste år. En forsmået konkurrent fra Luzzu Tours eller Alliance Cruises råber surt til os, at vi skal sikre os, at turen virkelig går til alle de creeks, man har lovet i brochuren.

Alle passagerer sætter sig på det øverste soldæk. Skibet er så stort, at gyngeturen kun bliver moderat, da vi passerer åben sø mellem Sliemas havn og Vallettas Grand Harbour.

Luzzu Tours sejler først om en time, kl. 10:30, og så længe gider vi ikke vente, hvis andre starter tidligere. Captain Morgan starter kl. 10, og det passer bedre.

Når man ser den store naturhavn og betænker Maltas placering på landkortet, forstår man, hvorfor øen har haft så stor strategisk betydning. Fra søsiden fornemmer man også bedre Vallettas utilnærmelige fæstningskarakter.

Også i dag er havnen en livsnerve med værft, handel, krydstogtsskibe og lystbåde. Der speakes udmærket på engelsk og tysk, og før turen slutter, opfordres vi på begge sprog til at lægge drikkepenge.

Netop som vi går fra borde i Sliema, begynder det at dryppe. Skyerne ser meget truende ud, og nu skal vi nok have en ordentlig bløder. Vi søger ly på Tony's Bar.

The Strand set fra søsiden Fæstningsværk i Vallettas havn Havnerundfart i Valletta Havnerundfart i Valletta
Klik for større billede

Frokost på Tony's Bar

"Two Pints?" - "Yes please!".

Det bliver alligevel ikke til noget med regnen, og vi kan lige så godt spise frokost her.

Helle får spansk omelet, og jeg prøver en tunsalat. Mange englændere får sig en gang English breakfast til frokost på Tony's Bar. De fleste undviger omhyggeligt salaten og de grillede friske tomater. Vi føler os dovne og tager bussen hjem til siesta.

Eftermiddag

Efter siesta og en douche driver vi den af på altanen. Her kan man betragte gadelivet og de badende fra oven eller læse den medbragte bog. Senere driver vi over på promenadecaféen. To kvinder snakker russisk og drikker øl ved det ene nabobord, og to kvinder snakker maltesisk og drikker te ved det andet.

Grønthandel i sidegaden Typisk hus i Sliemas små gader

På denne del af Tower Road og rundt om pynten har der konstant været en forfriskende og svalende vind. Går man over til The Strand eller længere ind mod St. Julians, er der læ og en del varmere. Jeg ved ikke, om det skyldes den konstante vind eller ej, men vi har ikke set eller mærket en eneste myg. Især for Helle er det et stort plus.

Ved 17:30-tiden går vi op til det lokale supermarked. Man skal bare nogle få meter op ad en sidegade fra den travle Tower Road, før der er stille landsbystemning. En flok husmødre står tæt omkring en vogn, hvorfra der sælges frugt og grønt.

I supermarkedet er der drøn på airconditionen. Vi udser os et stykke Grana og et stykke Parmesan, som trænger til et godt hjem. Pigen bag delikatessedisken er i pletfri kittel, kalot og plastichandsker. Osten er ikke prangende billig, men den smager ligesom bedre, når den er købt ved Middelhavet.

Vi spadserer ud på The Mariner's Pub. Jeg bestiller Pernod og skal lige til at sige: "med is og lidt vand", da den unge pige stolt fuldfører sætningen. Det kunne hun åbenbart huske. Hun virkede ellers ikke for kvik, så jeg er positivt overrasket.

Middag på Ta Kolina

Efter mørkets tæppefald spadserer vi tilbage mod hotellet. Der er diset og lummert. På restaurant Ta Kolina er der mange gæster (turister), og vi får et tomandsbord i et hjørne. Aircooleren er særdeles effektiv.

Vi bestiller fiskesuppe, braiseret oksekød i vinsauce til Helle og Bragjoli til mig. Der går mindst en halv time, før suppen serveres. Men så er den også rigtig god. I min er der en del ben, men det risikerer man jo med fisk.

Helles oksekød er mørt og saucen velsmagende med lidt karakter af forloren skildpadde. Min Bragjoli er tørstegt og kedelig, og farsen inde i rullerne er fuld af benstumper og -splinter. Til overflod er kartoflerne udkogte. Jeg lader det meste stå.

Da tjeneren endelig dukker op, klager jeg over benstumperne og splinterne. Efter at have rundet køkkenet beklager han og tilbyder en drink på huset. Men Helle har ikke lyst til mere, så vi takker nej.

1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige
Ta Kolina

Tower Road.

På et skilt udenfor står, at stedet er populært blandt turister. Vores indtryk af madens kvalitet var ret blandet, som det fremgår ovenfor. Ventetiden var lang og betjeningen nok høflig, men upersonlig. Vi vender ikke tilbage.

Prisleje: mellem.

Hjemme er værelset kvælende lummert. Airconditionen har for længst givet op. Det bliver en varm nat, og først ud på morgenstunden kommer der lidt kølighed.

"Thank God" - skilt i maltesisk bus

Fredag den 15. september.

Hjemrejsedag

Hjemrejsedag. Efter morgenmaden checker vi de hjemlige aviser på Internet. BT skriver, at Sterling og kabinepersonalet indgik en aftale klokken 4 i nat - en time før strejken ville være startet. Der røg den ferieforlængelse!

Vi pakker, checker ud og spadserer ad Tower Road til det lille anlæg længere inde i bugten. Tiden skal slås ihjel til i eftermiddag, og her er der skyggefulde bænke. Det er ubetinget den varmeste dag, vi har oplevet hernede, og til sidst bliver det også for varmt i skyggen, så vi samler vores grej og tager bussen til The Strand.

På Tony's Bar stikker tjeneren spørgende to fingre i vejret. Jeg ryster på hovedet og signalerer en stor og en lille. Øllet ankommer, og vi bestiller omelet. Den firskårne herre med gråt overskæg, buskede øjenbryn og høgenæse sidder her igen. Jeg tror, han spiser her hver dag. Folk kommer ind i forskellige stadier af opløsning, blanke i huden, med fugtig hårkrans og våde plamager på ryggen.

Omeletterne med frites og salat er gode, som de plejer. Også på Tony's Bar suger saltet fugt og blokerer hullerne i saltbøssen. Vi runder af med espresso og vand for at udskyde mødet med middagsheden udenfor, men efterhånden er der også varmt inde, så vi forlader Tony's og går hen i shopping centret Plaza, hvor der er global aircondition og en café.

Tilbage på hotellet ankommer transfer-bussen med en halv times forsinkelse, men der er masser af tid, og vi lander planmæssigt i Aalborg lufthavn sent på aftenen. Ferien er slut.