Det forkerte tog til lufthavnen i Rom

Rutinerede rejsende pakker hurtigt og effektivt. Hotelværelset er betalt, og vi kan slappe lidt af, inden det er tid at tage Leonardo Ekspressen til Fiumicino lufthavnen.

Fra indgangen til Termini, Roms hovedbanegård, er der ca. 500 meter til perronen, hvorfra Leonardo Ekspressen kører. Hvorfor turister skal straffes med sådan en stroppetur, ved jeg ikke.

Billet til Leonardo Ekspressen

Billetten skal stemples i en automat for at være gyldig, og vi prøver adskillige på vores perron-marathon, men ingen af dem virker.

Det var ikke gået, da Rom var et imperium.

Helt ude ved endemålet er der endelig en automat, der fungerer, og en uniformeret billetkontrollør sidder ved et bord, hvor man går ud på perronen. I samme øjeblik, vi nærmer os, får han serveret en espresso, og han ænser os derfor ikke.

Det var ikke gået, da Rom var et imperium.

Der står ikke noget på lysskiltet, men der holder kun ét tog ved Leonardo-perronen. Vi stiger på. Jeg bemærker flygtigt, at der ikke står "Leonardo Express" på lokomotivet, men lægger ikke noget videre i det, og vi får os en plads.

Lidt efter ruller et tog ind på den anden side af samme perron. På lokomotivet står "Leonardo Express". Jeg bliver pludselig nervøs, og spørger en herre, om dette er Leonardo Ekspressen. Det er det ikke.

Ups! Vi rejser os for at komme ud, men i det samme sætter toget sig i bevægelse og ruller ud fra perronen. Et øjeblik mærker jeg en kvalmende panik. Adspurgt fortæller den venlige herre, at næste stop er Ostiense.

Når enden er god

Okay, det kunne være værre - Napoli fx. Vi har god tid, og om ikke andet kan vi tage en taxi. Vi hopper af i Ostiense og traver ned af perronen. Ostiense er faktisk en stor banegård med 15 perroner.

Vi kan godt komme tilbage til Termini, men det er faktisk nemmere at købe billetter til bumletoget, som kører fra Ostiense til lufthavnen hvert kvarter. Der er langsommelig kø ved billetsalget, men vi når lige akkurat den næste bumler og er i lufthavnen til tiden.

Alting gik således godt i den sidste ende, men det er ikke en historie, jeg er stolt af, og jeg må indrømme, at panikken bankede på et øjeblik, da toget forlod Termini med ukendt destination.

Man kan blive så rutineret, at man bliver skødesløs. Det var aldrig sket første gang!