Driverliv og monsterpizza

Tirsdag den 16. januar 2018

Jeg står op 7:30 og laver kaffe. Der er mørkt. Der er internetforbindelse igen, så jeg skriver til niecen om Koboen, og gør opmærksom på, at det er noget mere besværligt med garanti, hvis der er en produktionsfejl.

Ikke længe efter får jeg svar: "Køb ikke."

Vi laver bacon og æg til morgenmad, dvs. baconen er i virkeligheden skinke, men den smager glimrende og er knasende sprød.

Solen er kun fremme i glimt, så det er for koldt at sidde på altanen, medmindre man hyller sig i et tæppe, og vi slapper fint af inden døre. Helle løser sudoku, jeg skriver dagbog og løser kryds og tværs.

Vi tager paraplyerne med, men regnen holder sig i skyen, og selvfølgelig bryder solen frem, så der bliver varmt. Her kan man planlægge ca. 10 minutter frem!

Muntert malede affaldscontainere Kanarisk byggestil
Klik for større billede

Helle køber et par tørklæder, som trænger til et godt hjem, og jeg supplerer forrådet af tobak. På vejen hjem køber vi brød - 2 € for et godt franskbrød af pæn størrelse.

Hjemme er temperaturen på altanen fornuftig nu, men så begynder det at smådryppe, og vi går indenfor. I stuen står en handy-man, og kigger på lamperne. Jeg fortæller ham, at det er loftslyset i badeværelset, det er galt med. Det bruger han så en evighed på at fikse, mobiltelefonen skal jo også passes.

Vi gør klar til sen frokost, men så kommer der rengøring midt i det hele - kunne vi ikke snart få lidt privatliv, tak?

Rengøring og håndværker forsvinder omsider, og vi får sen frokost og sen siesta. Kvart over fem går vi en tur. På vejen er der et apotek, hvor vi får noget hostesaft - vi går begge og bjæffer.

Monsterpizza

Monsterpizza

På mit forslag om at spise lidt lettere i dag, går vi på Compostelana og får pizza. Lettere? Pizzaen er enorm og en del større end tallerkenen.

Helles er tilmed høj af fyld. Kyllingekødet på Helles er trevlet og lidt tørt, og så er der langt mere, end hun kan spise.

Min pizza er en frutti di mare, og den er god. Rejerne er friske og store, ansjoserne rigelige. Jeg skærer dog pizzakanten af. Dels er den hård, dels er det tydeligt fra start, at jeg umuligt kan spise det hele.

Som ledsager får vi en Pergamino crianza (Rioja), Helle får dessert, og vi slutter af med espresso og avec. På hjemvejen går vi ind på baren, vi har passeret så ofte, men aldrig besøgt.

Vi er ret sikre på, at den var K.P.'s tilholdssted i de år, han kom til Tenerife. K.P. er en gammel bekendt. Hjem i seng.