Solskin og gråvejr

Onsdag den 17. januar 2018

Op ved ottetiden, har sovet godt igen. Lidt over ni kommer solen frem, og den slår hårdt. Jeg skynder mig i bad, så jeg kan komme ud på altanen i civil.

Her sidder vi så, til det bliver for varmt ved 11-tiden. Når solen har frit spil hernede, varmer den seriøst - også om vinteren.

Vi går en tur gennem byen, køber brød ved bageren på promenaden og havner efter en times tid til cola på La Cazuelas fortovsafsnit. Vejret er virkelig pragtfuldt i dag, og det kan man også se på menneskemængden på promenaden og ikke mindst den lette påklædning.

Palmer i modlys Drageblodstræ
Klik for større foto

Vi sidder godt og betragter de forbipasserende, indtil colaerne er drukket.

Jeg siger "See you tonight" til Musta, og han lyser op. Hjemme redigerer jeg nogle billeder og lægger nogle stykker på Facebook, før jeg gør Helle selskab på altanen. Solen passerer rundt om hjørnet, men her er stadig rart.

Vi lægger os lidt, man bliver så døsig af at have ferie.

Den rituelle aftentur

Aftenturen følger den sædvanlige rute. Solen er ved at gå ned, farverne mister styrke.

Fisk i safrancreme

På La Cazuela er dagens roasted udsolgt, så vi bestiller en suppe til forret, og spaghetti med kødboller og pølse i tomat til hovedret.

Suppen er cremet med et pragteksemplar af en blåmusling i midten samt noget fisk, som kunne være mørksej. Suppen er gul, men den påståede safran smager ikke igennem - safran har en karakteristisk, lidt røget aroma.

Spaghettien er en skuffelse. Den er overkogt og filtret og brister, når man prøver at trække tråde op for at rulle dem om gaflen. Sovsen er til den søde side, men pølsen er god. Vi kan ikke spise op.

Espresso med avec og så hjem.

Torsdag den 18. januar 2018

Jeg vågner halv seks og er egentlig klar til at stå op, men får den trukket til kl. 7:50. Når man er vant til at stå op kvart over fem, er dette ren luksus.

Vejret er gråt, og ganske som lovet har det regnet i nat. Det strålende vejr i går trodsede vejrudsigten, vejret i dag føjer meteorologerne.

Tenerife blomstrer i januar

Iført overtøj er der mildt udenfor sammenlignet med hjemme, men når der er gråvejr falder indetemperaturen nemt til 17-18 grader, og det føles koldt for danskere, der er vant til rumopvarmning.

Puerto de la Cruz er et smukt sted, det er ikke tilfældigt, at vi er her for 9. gang. Solchancerne er større sydpå, men det er rene turistreservater, og vi har det bedst, når der er en gammel by til at give atmosfære.

Man skal dog ikke undervurdere solens kraft. Ved halv tolv-tiden brænder den gennem skyerne, og der bliver ulidelig varmt på altanen. Vi trækker indenfor.

Kopitasker

Det er tid til at gå en tur, men Helle vil hellere blive, så jeg går alene. Mange går som jeg langs promenaden, hvor sorte i farverige gevandter har bredt lagner ud og falbyder kopitasker, smykker, træskærerarbejde.

Man skal også jævnligt vifte afværgende af personer, der vil tilbyde dig ture eller billetter til Loro Parque, hvis det da ikke lige er verdens bedste restaurant lige i nærheden.

Den påtrængende facon irriterer mig, men man udvikler alligevel en vis immunitet med tiden.

Jeg får købt det sidste af tobaksrationen, og går så op til læderhandleren, der har haft ophørsudsalg, siden vi kom her første gang i 2009.

Jeg kan godt bruge en ny livrem, og her havde de dem i massivt læder - ikke bare noget kunststof overtrukket med "læderfinér".

Jeg kan dog ikke finde den gode, massive kvalitet, så jeg går igen, mens nogle massive, tyske kvinder snakker med indehaveren om indfarvning.

I supermarkedet køber jeg vand og juice, og så er det hjem, hvor hjem er lige over gaden og nogle få skridt til højre.

Vi sidder det meste af tiden på altanen, før det hen under aften bliver tid til at gå en tur.

Vi lægger vejen omkring apoteket og køber noget mere hostesaft - det har ikke helbredt, men hjulpet, så der ikke hostes så ofte og irriteret.

På Ebano Cafe ved kirken får vi en aperitif og betragter gæster og forbipasserende.

Bølgerne i bugten er måske de største, vi har set, og brændingen er virkelig imponerende med skum flere meter op i luften. Det er svært at løsrive sig fra synet. Brillerne bliver fedtede af saltet i luften.

Dagens roast på La Cazuela er lammeskank igen, og vi falder for fristelsen. Den er om muligt mørere end i mandags, men til gengæld har de brugt pebre i stedet for squash, kartoflerne har ikke suget så meget smag og kunne med fordel være varmere.