Udflugt til Mdina

Vi hørte ikke noget til de unge i nat. Om det så skyldtes vores godnatdrink i hotelbaren, eller at de vitterlig var stille, ved jeg ikke. Det har regnet og tordnet, men her til morgen er der tørvejr.

Vi spadserer til The Strand og går ombord i bus nr. 65, der for 50 cents vil køre dig sydpå til Mdina. Det er en ekspresbus; derfor 50 og ikke 20 cents. Vi er heldige at få siddeplads, for ekspresturen varer 70 minutter.

Egentlig er der ikke langt i fugleflugtslinie, men ruten snor sig, og den tætte trafik flyder ikke. Først da vi nærmer os Rabat og Mdina, kommer der åbent land med marker. Markerne er omhegnet af stengærder, jorden er rød og overalt vokser der figenkaktus.

Mdina skulle være en af de ældste og bedst bevarede middelalderbyer i Verden og kaldes "The Silent City". Den virker da også tilknappet og privat, og bortset fra nogle få pallazzi på torvene er de fleste huse solide stenmure med en dør og måske et lille vindue på 1. sal ud mod den smalle gade.

Mdinas byport Kalenderur på domkirken Dørparti Tilknappet gade i Mdina
Klik for større billede

Men alt ser velholdt ud, og i det meste af byen er der ny brolægning af (vistnok) sandsten. Man arbejder på at føre byen tilbage til sit oprindelige udseende ved f.eks. at fjerne luftledninger.

Vi ser ingen lokale beboere udover nogle få bygningshåndværkere, tjenende ånder, hestevognskuske og en bedende kvinde i katedralen. Til gengæld er der mange turister, og der er også flokke af uniformerede skolebørn, som sikkert skal lære om den nationale arv.

Katedralen er flot, som katolske kirker så ofte er, og Johanitterne havde penge nok til udsmykning - formelt levede de jo i cølibat og havde ingen arvinger. Næsten al gulvplads er dækket af gravplader i marmor med våbenskjolde, dekorationer og latinsk tekst.

Vi overvejer at spise frokost i byen, men ingen af de tre steder, vi finder, appellerer til os. Bacchus, hvor dronning Ingrid skam har spist frokost en gang, har en tiltalende menu, men gør et snobbet indtryk, og vi ville næppe føle os tilpas.

Restauranten nær byporten har borde udenfor, men stolene er dækket af et fint lag støv (kalksten?), og menukortet frister ikke. Så vi skruer ned for appetitten. Udenfor den flotte byport er der ca. 100 meter til bussernes holdeplads, og vi venter et kvarters tid på en 65'er.

Vinduesparti i Mdina Hus på Bastion Square Bastion Square i Mdina Dørportal i Mdina
Klik for større billede

Den gamle Bedford klarer brølende turen tilbage til Sliema på en time. Når folk skal af, rykker de hårdt i en snor, som er forbundet med en klokke i loftet over chaufføren.

Tony's Bar byder på sen frokost, og i dag prøver vi pasta. Det går an, men pasta er ikke deres force - omeletten forleden var klart bedre.

Aften i Sliema

Efter siestaen går vi tilbage til The Strand og falder ind på Café Oasis, hvor vi var i forgårs. Solen er ved at gå ned, og de spredte skyer får kortvarigt rosa maver.

Vi går en lang tur langs havnen og ser på skibene og lysene. Lejlighedsvis overhales vi af en jogger, der løber med fjedrende skridt - det er måske jogge-rigtigt at løbe, som om fortovet var elastisk, men fjollet ser det ud.

På kinesisk restaurant

Den kinesiske restaurant, Peak Oriental Cuisine, som Torben har anbefalet, ligger på 8. sal over varehuset Plaza. Man tager elevatoren lige til venstre for varehusets indgang. Elevatoren hænger uden på bygningen, og på vejen op er der en fantastisk udsigt mod Valletta.

Vi er næsten de eneste gæster, skønt klokken er 20.30. Vi bestiller en menu til to, en flaske Marsovin (Chardonnay) + vand. Første ret er en lille sprød forårsrulle, som ikke smager af meget. Der er også kylling på spid i en karryagtig sauce. Derefter citronkylling, svinekød i sursød sauce og oksekød i black bean sauce.

Citronkyllingen og svinekødet er til den søde side - for meget ying og for lidt yang, hedder det vel, men oksekødet er mørt og velsmagende. Chokoladeisen er også god, men espressoen er tynd og ikke aromabelastet.

Torben, der roste stedet i høje toner, må have haft en anden oplevelse - vi er i hvert fald lidt skuffede, selvom betjeningen er upåklagelig.

Peak Oriental Cuisine

Level 8, The Plaza Complex, Triq Bisazza (ca. 50 m fra The Strand).
Tlf. 21314861
Lukket mandage.

Som det fremgår af beskrivelsen til venstre, var vi ikke 100% tilfredse. Det kan være, at kokken havde en dårlig dag, eller måske havde vi skruet forventningerne for højt op, fordi vores ven Torben havde rost stedet i høje toner.
Prisleje: Mellem efter maltesisk målestok.

Helle humper, da vi spadserer hjem. Hun fik et myggestik på foden i går og slår som altid voldsomt ud. I nattens løb vækkes vi flere gange af larm på gangen.

Fra 2.30 til ca. 3 er det de unge mennesker, der snakker slavisk og spiller bold. Fra ca. 3.45 til ca. 4.30 er det englændere, der tumler rundt. De har vist været på vulkaner, eller også er de lige ankommet. Til overflod må jeg på toilettet et par gange - det må være kinesermaden, for det går chop chop!