Udflugt til Randazzo og Torrepalinos

Turbussen samler os op kl 8. Vi skal til Randazzo og så til vinsmagning på vinkooperativet Torrepalinos. På vejen er der afstikkere til Gole dell'Alcantara og Linguaglossa.

Gole dell'Alcantara

Gole dell'Alcantara

Opholdet ved Gole dell'Alcantara bruger vi til at få en kop kaffe og tisse af. Vi var nede i kløften for to år siden, og vist er den da imponerende, men vi vil ikke betale 2 x 4 euro for at gentage den korte fornøjelse. Sidst kostede det i øvrigt 3 euro, så prisen er steget 33 % på bare to år.

Randazzo

Når man nærmer sig Randazzo på Etnas skråninger, bemærker man de mange størknede lavafloder. Det er et mirakel, at byen ikke er blevet ramt af vulkanens vrede.

Randazzos store søndagsmarked er i fuld gang, men i stedet for straks at besøge markedet går vi en tur i byen. Det er konfirmationsdag, og en procession passerer på vej til kirken.

Konfirmander i Randazzo

Konfirmanderne bærer lange hvide kjortler og har hver en stor hvid trompetblomst. En messedreng med et stort kors fører an. Han er iført hvid kjortel og bærer kondisko. Familiemedlemmer i søndagstøj fotograferer løs, før de selv går ind i kirken.

I en delikatesseforretning laver man panini (sandwich) på bestilling. Brødet er frisk og med sprød skorpe - mums. Jeg skal have 3 euro tilbage, og det har de ikke, så en lille pige bliver sendt i byen for at veksle. Der er ingen ost til 3 euro, som kan forkorte ventetiden.

Randazzos marked

Marked i Randazzo

På markedet er der bestemt ikke søndagsstille. Her falbydes tøj, sko, musik, isenkram, grøntsager, ost, kød og ragelse af enhver art. Det er hverken til at komme frem eller tilbage, så mange mennesker er der. Vi farer vild i labyrinten, men solen og et par kirketårne hjælper os i den rigtige retning.

Vingården Torrepalinos

Ikke langt fra Randazzo drejer bussen ind på vingården Torrepalinos.

Etna er kun 15 km borte i fugleflugtslinie. Hun rager op, stor og mægtig, og er meget nærværende. Hun bøvsede forleden dag, og det regnede ned med sort sand og små skarpe sten af basalt. Man har fejet gårdspladsen, men i græsset ligger stadig mange basaltstykker. Var det sket senere på året, kunne årets vinhøst være blevet flænset på et par timer.

Man dyrker vin på Torrepalinos, men modtager også druer fra ca. 25 vinbønder i distriktet. Det køres som et kooperativ, hvor der tappes ca. 2 millioner flasker om året.

Vinfad i Torrepalinos' kælder

I kølige kældre gærer vinen i rustfri beholdere under industrielt kontrollerede betingelser. De bedste vine fadlagres, og man eksporterer så langt som til Japan. Lagerhallen med de store egefade er udsmykket med træskærerarbejde af en lokal kunstner, som vist fik flydende betaling.

Efter rundvisningen er der smagning. Vi starter med en spumante, går videre til hvide og røde vine for at slutte med en af deres topvine, som i fabriksudsalg 'kun' koster 15 euro. Jeg kan smage de første 6 euro, måske 7, men ikke resten.

En karton med 3 liter af deres jævne hvide koster 6 euro. Det er et ganske godt køb, og med to altaner glider den vel ned.

Mandelkager i Linguaglossa

Der gøres et kort stop i Linguaglossa, hvor man kan smage (og købe) mandelkager hos bageren på torvet. De smager som kransekage extra sweet, og mens folk står i kagekø, betaler jeg rutineret "due caffè" ved kassen og henter dem i baren.

På hjemturen mod Taormina og Giardini bliver folk døsige og stille, og da bussen lander 15:50, glemmer jeg selvfølgelig vinkartonen, som lå i bagagehylden over sædet. Øv!

Fodboldfans i triumftog

Vi slentrer nordpå ad promenaden og falder ind på Isola del Gelato, som ikke kun sælger is. Vi nyder et duggende glas hvidvin på terrassen.

Der er en ivrig trafik ind og ud af is-kunder, og indenfor følger man entusiastisk med i en fodboldkamp. Helle har forstand på den slags og fortæller, at det nok er kampen mellem Catania og Roma.

Da vi spadserer hjemad, må kampen være færdig, for de første Vespaer med truttende fans drøner ad promenaden.

Jeg sætter mig op på tagterrassen, hvor man har overblikket. Et kor af fejrende båthorn samles ude ved bådehavnen, og man affyrer også noget fyrværkeri. Det ser lidt tamt ud mod den klare blå himmel, men man kan da se raketternes røgstriber. Hornene forbliver trykket i bund.

Fodboldfans i Giardini Naxos fejrer Inters sejr

Alle Vespaerne, motorcyklerne og bilerne kører derpå i kortege fra bådehavnen og langs strandpromenaden. Milanoklubben Inter må have vundet mesterskabet, for det er deres bannere, man vifter med, og det bekræftes ved ganske kort at tænde og skrue ned for en af de italienske fjernsynskanaler. Catanias uafgjorte kamp mod Roma havde betydning for mesterskabet.

Kortegen med vajende bannere og truttende båthorn er som en moderne udgave af de klassiske triumftog. Som koldblodet dansker kan man undre sig over, hvorfor det vækker sådan en begejstring på Sicilien, at en klub fra Milano har vundet det italienske mesterskab. Forklaringen er måske, at sicilianere ikke har meget tilovers for Rom, som symboliserer centralmagt og autoritet, begreber som aldrig har betydet noget godt for Sicilien.

Aften i Giardini Naxos

Hele byen synes at være på strandpromenaden i aften, og mange er i deres fine søndagstøj. Halvmuren mod stranden er tæt besat, og mange spiser is. Søndag er traditionelt dagen, hvor familien spiser den helt store middag midt på dagen, så det bliver nok ikke svært at få bord i aften.

Vi snor os gennem klyngerne af gelato-slubrende og snakkende sicilianere, hen til Taverna Naxos.

Helle har kun ringe appetit og får skinke med melon efterfulgt af rigatoni med kødsovs. Jeg får minestrone og kalveruller. Kalverullerne er udmærkede, men de er bedre til at lave fisk her på stedet.

Promenaden summer stadig af liv, da vi slentrer hjem, og biler kører i en endeløs strøm. Hornene er dog tavse nu. Vinden har lagt sig, så luften er tyk af bilos helt oppe på 4. sal. Det har været en lang dag - sengetid!