Catania, Siciliens næststørste by

Agave med blomsterstængel

Ekspresbussen til Catania og lufthavnen kører fra Piazza Giardini kl. 8. Efter et stop i Recanati går det mod syd med Etna på højre hånd.

Langs motorvejen vokser masser af figenkaktus og agaver. Agaverne har alle en blomsterstængel, som ligner en gigantisk grøn asparges. Overalt ser man størknet lava gennembryde jorden. Forsikringspræmien er sikkert høj for huse i vulkanens nærhed. Til gengæld er grundpriserne nok rimelige.

Næstekærlighed eller narko?

Trafikken er meget tæt, da vi forlader motorvejen og nærmer os Catanias bymidte. I midterrabatten går en forkrøblet ung mand og tigger ved bilerne, som snegler sig forbi. Bagdøren i en sort bil åbnes indefra, og en arm rækker en hvid bærepose ud. Den forkrøblede mand kigger i posen og vinker glædestrålende. Sand næstekærlighed eller perfekt camoufleret narkodistribution?

Mod Catanias centrum

Vi hopper af ved busstationen, som ligger ved banegården, og spadserer mod den gamle bydel.

Gaderne er belagt med fliser af sort lavasten, som må blive glatte i regnvejr. Trafikken er heftig og hensynsløs. Man parkerer overalt, hvor der er plads, og med forkærlighed i fodgængerfelter og på fortovet. Det er næsten værre end i Rom, og det siger ikke så lidt.

Skulptur og børn i Catania

Vi følger Sangiuliano og gør en afstikker til Piazza V. Bellini. Skolebørn i røde jakker drøner rundt på pladsen og leger tagfat, og rundt om springvandet står nogle udtryksfulde moderne skulpturer. De forestiller mennesker i forskellige stillinger, og overfladen er ternet med messing eller bronze. Helle er fascineret og hilser på dem alle, mens piben og jeg holder en hyggestund.

I baren på pladsens hjørne får vi stående kaffe og cornetti. Ved Via Etnea er der livlig trafik af fodgængere til og fra området til venstre. Mange har bæreposer i hænderne.

Piazza del Duomo

Elefanten på Piazza del Duomo i Catania

Vi følger strømmen til venstre og kommer til en stor plads med officielt udseende paladser og en stor kirke. Det er Piazza del Duomo. Et blankslidt marmortrin i skyggen foran kirken indbyder til at sidde og betragte pladsens myldrende liv. En elefant i sort lavasten bærer en obelisk på ryggen.

Uniformerede mænd går rundt og ser betydningsfulde ud. De bærer hverken maskinpistoler eller skudsikre veste, og da de ikke laver noget, er de nok til pynt.

Markedet

Vi følger bæreposerne, og gennem en port og til højre kommer vi til markedet med grønt, fisk, kød og ost. Det taler til alle sanser. Handlende råber deres tilbud ud og stænker vand på grøntsagerne, så de kan se endnu friskere ud. Fiskeafdelingen sejler i vand og fiskeblod, og sandalfødder skal træde varsomt. Hovedet af en sværdfisk strækker våbnet lige i vejret, og der er kasser med sølvglinsende små torpedoer og sitrende rejer. Høns med alt undtaget fjer hænger i et bundt ved slagteren. Der peges, snakkes og vejes.

Fiskemarkedet i Catania Fra markedet i Catania Slagter på markedet i Catania
Klik for større billede

Fra markedet går vi nordpå ad Via Etnea. Den er kedelig og overtrafikeret, så da vi øjner endnu et marked bag Bellinis monument, drejer vi skråt til højre. Markedet starter med tøj og ragelse og glider så over i fødevarer. Dette farvestrålende leben dækker et stort område fra Bellini-monumentet til Piazza Carlo Alberto.

Mænd læser avis i Catania

Gennem små gader når man Viale Settembre, som Startours guide havde indtegnet på kortet som en god shopping-gade. Det er en dødkedelig trafikåre, er det, så vi søger tilbage til de små gader og holder retning mod Via Libertá. Her regner vi med at kunne hoppe på bussen hjem ved 13-tiden.

Min blære foreslår indtrængende, at vi besøger kaffebaren på næste hjørne. Der er en mand til at lave kaffe og en til at passe kasseapparatet, hvis der skulle komme kunder. Det gør der nu. Kaffemanden spør' venligt, om vi vil have vand til, og om det skal være naturale eller med brus. M/K-toilettet er helt mørkelagt, så vi tisser med følelse.

Tilbage mod Giardini

Catania er meget lidt køn og meget lidt charmerende. Det er i hvert fald vores hastige helhedsindtryk. Trafikken er om muligt værre end i Rom, og ikke sjældent må man ud på gaden, fordi biler og Vespaer har indtaget fortovet.

På Via Libertá finder vi ikke et stoppested for rutebiler mod Giardini. De holder sikkert ved et af bybussernes stoppesteder, men det tør vi ikke løbe an på, så vi sjosker helt ned på stationen.

En lille dreng tigger på billetkontoret. Han er velklædt og har ikke lært at skjule udtrykket "går den, så går den", så jeg vifter ham af.

Rutebilen kommer. En dame i tresserne siger til chaufføren, at de gerne vil af ved Bar Salamone i Naxos. Det passer os fint.

Damen talte godt italiensk, men det var for langsomt og tydeligt, til at hun kan være indfødt. Ægtemandens baseball-kasket og korte bukser antyder da også amerikansk baggrund. Hun sidder som på nåle, da bussen nærmer sig Naxos, og på et tidspunkt rykker de længere frem for bedre at kunne se. Hun er tydeligt nervøs for ikke at komme af det rigtige sted.

Da bussen holder ind, og chaufføren råber: "Naxos! Naxos!", stiger en del passagerer af. Det ældre par følger efter i ren nervøsitet, men chaufføren holder dem tilbage - vi er ikke ved Bar Salamone endnu, og han har ikke glemt deres ønske.

Ved Bar Salamone står en velkomstkomité på fortovet. Kvinderne ligner hinanden og smelter sammen til en korpulent bunke af knus og kram, mens manden med praktisk sans hiver kufferterne ud af bagagerummet, så ekspresbussen kan komme videre.

Vi betragter den sammenfiltrede familieklump, mens jeg får ild på piben. Processen med at stoppe og tænde er det perfekte alibi for at stå stille og glo.

Siesta

Lejligheden er ikke gjort ren, da vi når hjem lidt over to, og efter frokosten hænger vi "Forstyr ikke" skiltet på døren og tørner ind til siesta. Man kan jo ikke holde døgnåbent.

Efter siestaen er det tid til en aperitivo på tagterrassen. Da vi kommer ned, er værelset gjort rent. Et langt hår på Helles hårbørste afslører, at den har været brugt af stuepigen. Helle bliver vred og føler intimsfæren krænket. Jeg forstår godt hendes harme, men tænker at pigebarnet blot har drømt et øjeblik, om hvordan det ville være med et andet liv.

Aften på Taverna Naxos

Der er igen fyldt op på Da Antonio. Vil man have plads her, skal man enten komme tidligt eller sent. Taverna Naxos tilbyder ikke Startour rabat og har ledige borde.

Helle får klar suppe med nudler og jeg rigatoni della casa. Pastaen er hjemmelavet. Tunbøf til Helle og cotoletta della spatola ("spatelfisk") til mig. Vi deler en salat, og da Angelo ikke har en kold flaske Myle, får vi to små til samme pris. Myle er en hvidvin fra Castelmola, syrlig og frisk.

Vi magter ikke dessert, men Angelo kommer med en appelsin og nogle kirsebær. Regningen er på 45 euro.

Hjemme på altanen tager vi et tæppe om benene. Vinden har lagt sig, og der er mildt, men tæppet er nu meget rart alligevel.

Det er en smuk og romantisk aften. Månen hænger rund og fuldfed over Naxos' havn og maler en glitrende stribe af sølv på vandet. Stjerner glimter, og horisonten er tydelig i måneskinnet.